Dato: 1. oktober 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

497. Til E. Collin.

Stockholm den 1ste October 1865.

Kjære Ven!

Det var et rart Brev jeg fik fra Dem denne Gang; det er dertil det eneste jeg endnu har faaet og rimeligt viis faaer, thi jeg bliver neppe mere end næste Uge endnu her i Stockholm, her er alt for urimeligt dyrt; det er langt over det Doppelte af hvad jeg tidligere har betalt her; men saa er rigtignok ogsaa Alt meget bedre; men at betale 9U Dansk for et enkelt535 Værelse i tredie Etage og give 5 Rdlr Dansk for en Vogn ud til Ulriksdal og tilbage, (ikke en Miil er det) hører til de Ting der gjør mig et Ophold mindre be­hageligt. Veiret er mærkeligt smukt og det har lige til igaar og i Dag været særdeles varmt, alle Folk sige de neppe kunne mindes Sligt. Henriques reiste herfra, hjem, imorges; de ere henrykte over Opholdet; og Naturen er jo ogsaa særdeles smuk, Stockholms Beliggenhed den skjønneste jeg kjender, med Undtagelse af Constantinopel.

Frøken Bræmer har været inde at besøge mig, hun har bedet mig ud til sig paa Landet hvor hun har en Eiendom Aosta, men det er en lang Vei, først til snes, saa til vogns og jeg er bange at der paa denne Aarstid, hvor den mørke Aften alt begynder Klokken sex vil blive mig kjedeligt og saa tager jeg ikke derimod. Beskov er nu endelig kommet til Staden, jeg spiser hos ham i Dag. Aron David boede i Hotellet hvor jeg boer og reiste med Henriques og mig op til Upsala[;] han var meget oprømt og jeg fandt ham elskværdig. At De og Deres Kone skulde gjøre Reisen herop i næste Aar var noget han og jeg vare enige om. Nu veed De det! En festlig Middag havde jeg her hos Grev Hamilton der er Landshøvding og gift med en Datter af Digteren, Historikeren Geier; her var Erkebispen, der ogsaa hædrede mig med Besøg, her var den gamle lærde Frijs, og han havde sine danske Ordener paa, jeg blev saa hjerteligt modtaget og om Aftenen havde Studenterne indbudt mig. Der brændte brogede Lamper Dane­brogen vaiede, Studenternes Ordfører holdt en Tale til mig536 og et smukt Digt blev oplæst; svenske og danske Sange sjungne og da jeg om Aftenen gik hjem blev jeg ledsaget med Sang. Det var en forunderlig sydlig smuk Aften, blikstille, Stjernene funklede og Maanen i Næ kastede lange Straa­ler, men foran, nordpaa blussede Nordlyset. De sang i Gaarden hvor jeg boede og skiltes fra mig med Hurra, jeg blev saa forunderlig blød, saa ung igjen. Da jeg Aftenen derpaa kom til Stockholm laae Skrivelse, jeg var næste Dag kaldet til Kongen til Taffels paa Ulriksdal. Ganske mageløst hjerteligt blev jeg modtaget, Kongen selv viiste mig Slottets Værelser, prse­senterede mig for Dronningen. Kongen forærede mig et Par af sine Bøger og sit Portretkort. Jeg fik af ham Papirs Cigar, da de andre Cigarer vare forstærke. her var saa privat gemytligt og godt. Dagen derpaa var jeg hos Prinds Oscar. Den Ligefremhed, den Hjertelighed, al den Godhed og Venlighed var næsten for meget; og ligesaa hjemligt om jeg tør sige saa, var det paa Dronningholm hvor Enkedronning[en] indbød mig til Taf­fels. Jeg kom med Dampskibet derud, men det var da gaaet før jeg efter Taffelet havde seet hele Slottet, hvor Prinds Oscar førte mig om, men saa fik jeg en Vogn fra Slottet, saa jeg ganske prægtigt agede ind. Hvad jeg her fortæller maa, for Himlens Skyld, ikke komme i Bladene, det vekker kun Misundelse mod mig og kan stilles op paa en for mig mindre behagelig Maade. Theaterintendanten har givet mig en af de bedste Pladse i begge de kongelige Theatre og jeg kan i Mellemacterne gaae og vere oppe paa Theatret, hvor jeg taler med venlige, høflige Mennesker. Jeg har allerede hørt flere Operaer, Den sorte Domino, Den hvide Dame, Fidelio og Faust; den sidste gives ligesaa godt, om ikke bedre i Kjøbenhavn og Scene Aran­gementet, der er af Bournonville havde jeg ventet mere af. Holst har virke­lig skildt537 sig godt herfra. Den skjønne Helene har jeg ogsaa seet og hørt, det er et fransk Kankan Stykke med Kneipe Musik538; dette maa De gjerne sige Edgard, men maaskee han skriver for Folketheatret og saa tør det jo ikke siges. Den skjønne Helene er en morsom Studenter Comedie'ndash;for Mandfolk. Kammerherre Sick som i Stockholm representerer Danmark, har jeg nesten ikke kjendt før, men jeg synes godt om ham, han er særdeles opmærksom mod mig, som jeg i det hele taget føler mig ganske modtaget som en Berømthed, og dog'ndash;Dem siger jeg det, jeg føler mig slet ikke glad, det er utaknemligt, men jeg forstaaer meer og meer hvor tomt, hvor Boble agtigt al Glands og Berømmelighed er. Jeg har læst, og det meer end paa kjøbenhavnsk Dansk, at jeg er saa forfængelig, jeg troer det ikke.–Nu flyver jeg hjemad, maaskee sydpaa, det er underligt ikke ret at vide hvor man skal boe og bygge, døe og begraves, stort mere end ti Aar har jeg da ikke til den Begivenhed. Jeg skal nu, imidlertid, hjembringe fra Sverrig nøiagtig Dagbog over hvad Reise og Ophold koster her for en Maaned, meer end det Doppelte vil det ikke koste Dem og Deres Kone, og herover og herop maae De! siger David og jeg[.] Det er halvanden Dags Reise til Stockholm, men hjemad kun et Døgn. Her er malerisk smukt, her er San­gens Hjem, og vort Modersmaal er forstaaet. Hils Deres Kone! dette Brev er ogsaa til hende, hils Jonas og Louise! fra Upsala har jeg Hilsener. Glæ­der De mig med Brev endnu da send det til Legationen, er jeg afsted, da veed Kammerherre Sick at sende det til mig hvor jeg er.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin