Dato: 3. oktober 1865
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

498. Fra E. Collin.

[3/10 1865]

Portoen mellem Danmark og Sverrig er nedsat; jeg vil høitidelig holde denne Begivenhed med at skrive til Dem, haabende, at det krydser et Brev fra Dem; thi nu er det noget længe siden at jeg hørte fra Dem.

Altsaa først om Augusta; det er igrunden det Samme, det vil sige: saa haabløst som muligt. Horn ligger stille hen, tilsyneladende uden nogen Bevidsthed og uden Smerte. Hun kunde allerede for 8 Dage siden ikke kjende Jette.–Ingeborg faldt for nogle Dage siden ned af et Omnibus-Trin og forstuvede sin høire Haand stærkt; det har smertet meget men er forhaabenlig ikke farligt; men langvarigt bliver det vistnok.

Læser De de danske Aviser? Saa seer De da, at vi blive ved at skjændes hernede. Ligeledes vedblive de uhyggelige Angreb mod Kongehuset. Der synes at være en ond Skjebne, der rækker Haanden til disse Angribere og giver dem en tilsyneladende Berettigelse. Intet forefalder som kunde giøre Kongen populair; og hvad skal man ogsaa sige om en saadan Hensynsløshed ligeoverfor Folkestemningen, at den holsteenske Ridder C. Plessen har været tilsagt til Taffel.

Jeg skal d. 19de October til et Studentergilde; det er en egen Idee, og jeg gaaer nødig til Gilder, men jeg kan ikke undslaae mig derfor; det er en Samling af mine samtidige Studenter for 40 Aar siden. Ved saadanne enkelte Punkter mindes jeg om, hvor gammel jeg er; jeg er dog temmelig ung i Sindet og tør ikke klage over mine legemlige Kræfter. Men Tiderne ere lidt hvasse; Krig og Pest have hærjet og hærje endnu den halve Verden'ndash; tidt, naar jeg tænker derpaa, undrer det mig at man kan gaae saa sorgløs omkring.

Jeg overraskedes for kort Tid siden ved et Besøg af Hr. D. Renck fra Neumünster; Modtagelsen var noget forlegen, idetmindste kold fra min Side; egenlig har jeg jo ikke noget at bebrejde denne Mand, men jeg har faaet Afsmag for Berøringer fra den Kant. ------------------------

Den 4dt October. Idag Kl. 3 Eft. døde vor kjærlige Augusta. Det er faa Ord om et saa stort Brud paa vor Familiekreds. Velsignet være hendes Minde; hun var sagtmodig og ydmyg af Hjertet, og ved Guds Naade har hun det nu godt. Deres E. Collin.

[Tilføjet øverst i Brevet: ] De har vel faaet mit første Brev?

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost