H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 23. april 1838

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 23. april 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 23de April 1838

Da jeg modtog Deres sidste venlige Linier gode Andersen ! følte jeg Trang til strax at besvare dem; men opsatte det dog af flere Grunde, det skulde man egentlig aldrig gjøre, der indtræffer da som oftest Forhindringer naar man længere hen vil udføre sit Forsæt, og disse Forhindringer gjøre en ærgerlige eller sløve .

Jeg har ofte tænkt paa Dem siden Deres sidste Brev, ja næsten ængstet mig lidt fordi De jo dengang ikke var vel. At Deres Ildebefindende skulde være Indbildning som De siger det beskyldes for troer jeg ikke, jeg anseer Dem ikke for meget nervestærk, og nærvesvage Mennesker føle sig jo ofte i høj Grad angrebne uden egentlig at kunne sige hvad de fattes. Viser Folk en Deeltagelse og Omhu troer jeg at man gjør Alt for at vise sig ret stærk, (idetmindste er det Tilfældet med mig); men ville de ignorere vor Svaghed, hvorved jo Mange troe at helbrede den, saa bliver jeg f. Ex. mismodig og klynkende ! Deres russiske Dampbade har jeg en Angst for; men det maa Deres Læge vel forstaae. Dog De er maaskee rask igjen, og hjertelig kjed af al min Sygesnak. – Det var smukt af Dem at De tilskrev mig den Aften inden De havde modtaget mit Brev og jeg takker Dem ret derfor! – Hvor kan dog De have den Følelse, at De endnu intet skulde have udrettet i Deres Konst, og dog hvem der stræber efter det Højeste maa vel undertiden mangle Tillid til sin Kraft, selv Christus forsagede jo eengang nær Maalet. Konsten forekommer mig som noget højt og helligt derfor tør jeg nok nevne ham og Dem i et Aandedræt ! De ønsker at De turde tro hvad Fr Bræmer siger om Deres Konst, om Deres Arbeider, jeg forstaar jo bedømme om hun har Ret; men jeg synes jeg kan føle at hun maa have det. "Saa er jeg ikke taknemmelig mod Gud ikke god og uskyldig nok!" siger De. Herre Gud, Smaasvagheder og Egenheder have vi jo Alle og hvem der selv har Følelsen deraf er dog sikkert et godt Menneske det er idetmindste min Trøst naar jeg har feilet.–Bladet med Deres Portrait har Hempel lovet at skaffe, men det varer noget længe, skjøndt han anden Gang er bleven mindet om at forskrive det. – Kalkar der er et af de opmærksomste og tienstvilligste Mennesker jeg kjender, bragte mig forleden: "Die Harfe der Scalden! ", som De vel selv har seet, den var ikke heelt opskaaren, men jeg fik dog den korte Biographi og de fleste af Digtene læst, der jo ere tagne deels af Phantasier og Skizzer deels af Skyggebillederne, det forekommer mig som om: Den fremmede Fugl og: Hvile paa Heden ere bedst lykkedes55. – Naar Tydskeren siger at Deres Navn har en god Klang i hans Fædreneland tror jeg at han efter sin Aand og i sit Sprog har villet sætte det lige saa højt som Franskmanden Marmier og den svenske Forfatterinde i deres mere poetiske Stiil. Hvis vi sees til Sommer faar jeg jo Lov til at kigge i Fr. Bræmers Breve, det vil ret interessere mig. – Hvor der har været mange deilige Ting paa Udstillingen, tak fordi De fortalte mig derom jeg vilde have givet ret meget til at jeg kunde have besøgt den et Par Gange; men det vil vel neppe nogensinde falde i min Lod maaskee engang naar min Begeistring er lige saa uddød for Konsten, som for de fleste andre Ting. Tilhører det Portrait Jensen har malt af Dem Fr Bügel - det forekommer mig som om jeg engang har hørt det sige. De staae da endnu ret højt i hendes Gunst siden hun saa nydeligt erindrede deres Fødselsdag, jeg kan godt lide Konen for den Idee med Brystnaalen. Deres Skilvagt som Skuespiller Benzon fremsagde her56, gjorde megen Lykke, han har en smuk, dyb Stemme og har sikkert forstaaet hvad han sagde. Abrahamson57skal inde hos Thomsens have instrueret Jfr Andersen i Dronning Christines Rolle siger man58, og jeg tror at det er sandt. Thomsens gjøre sig ellers meget latterlige ved deres overdrevne Enthousiasme for Jfr A– Mad. T– kjørte med alle Skuespillerne til Nyborg for at følge hende59, og nu da Selskabet er i Frederits er hun for anden Gang reist derned fra sine Børn og sit Huus for at besøge den lille Henriette som hun kalder hende, og see hende spille, er det ikke naragtigt. T.– vil jeg nu slet ikke tale om, han glemmer Alt for Jfr A–. Gud veed om det Iykkes dem, og hendes øvrige Beundrere at sætte hendes Debut igjennem paa det kongelige Theater. Anlæg har hun vistnok meget; men en styg Tale? og Syngestemme. –Herzes "Flugt til Sprogøe" gjorde da ingen Lykke, det var ogsaa en Idee greben i Flugten; imidlertid bliver da Theaterdirectionen hængende ved de ny Decorationer, medens Stykket formodentligt om kort Tid bliver henlagt.–

Der er en ikke glad Tone i Deres sidste Brev, som har bedrøvet mig, jeg længes nu meget efter Deres Bog, gid den maa vise mig at De ikke er alt for tungsindig stemt, og dog gjør det mig ikke saa ondt, som naar De fortæller mig: "at der er en evig Kamp i Deres Sjel, at De fortæres af Ærgjerrighed!

" Hvorfor vil De give den sande Konstners tørst efter Udødelighed dette slemme afskrækkende Navn? Den virkelig ærgjerrige er i mine Tanker et meget ulykkeligt men ogsaa skrækkeligt Menneske, fordi den højeste Grad af Egoisme er ham egen, Alt om ham maa tjene og smigre hans Lidenskab ellers har det intet Værd i hans Øjne, hvem der ikke hylder ham er hans Fiende; hans Lidenskab der snart bliver en fix Idee tilintetgjør enhver af hans bedre Følelser. Gjenstanden for hans Kjærlighed er ham ikke et Væsen hvis Lykke han vil skabe og derved selv være lykkelig, det smigrer hans Egenkjærlighed at vise Verden hvor ganske hun hænger ved ham, hvor afhængig hendes Lykke og Tilfredshed er af hans Smiil, eller mørke Mine. Kjærtegner han et Barn er det ikke fordi han har Følelse for det; men fordi han vil vinde dets Forældre der kunne være ham til Nytte. Hans Stolthed der i Begyndelsen ledsagede Ærgjerrigheden er borte, naar han ved et lavt Smigeri eller en krybende Opførsel kan stige nogle Trin opad. Halvdelen af hans Medborgere misunde, den anden Halvdeel ringeagter ham. Ingen holder af ham, hans Venner forlade ham efterhaanden, og i sin Dødstund har han ikke et trofast Hjerte at hvile sit Hoved til, og kun en leiet Haand tillukker hans Øjne. Nej De fortæres ikke af Ærgjerrighed kjære Andersen! De ønsker kun at udtale for Verden hvad der boer i Deres Indre, at erkjendes af den ! Den Ærgjerrige vil kun frygtes og beundres! De ønsker, for at bruge Fr Bræmers Ord i Livet som efter Døden at "dufte som en oplivende Vaarvind i Menneskenes Hjerte". Det maa jo være en mild kjærlighedsfuld Følelse der indgiver Dem dette Ønske, Deres Aands Stræben gaar ud paa til Fuldkommenhed at udvikle de store Evner Gud har nedlagt hos Dem for derved at vise ham Deres Taknemmelighed. De vil aldrig kunne nedværdige Dem til at krybe for de Store husk paa hvor længe De betænkte Dem paa blot at gjøre Ranzau Breitenburg en Visit. De har ikke stødt Deres Venner fra Dem, vi holde jo Alle saa oprigtigt af Dem. Nei De fortæres ikke af Ærgjerrighed! Naar alle Deres andre Venner bilde sig ind at kjende Dem bedre end De selv gjør hvorfor maa jeg da ikke ogsaa have Lov dertil? Vær ikke vred paa mig om jeg har udtalt mig for frit, tilgiv mig det, og vær god imod mig, det har jeg før været mod Dem.–

Den 18 April bliver der jo givet et Skuespil for Damer i Studenterforeningen, var det det De engang skrev mig om at De arbeidede paa? Spillede De selv med? Idag er det Foraar i Odense, skinner Solen lige saa varmt i Kjøbenhavn, længes De vist efter at flyve ud jeg vilde ret inderlig ønske Dem det; til Breitenburg bliver det jo ikke? Grev Ranzau har vel for Øjeblikket intet kunnet udvirke for Dem ellers havde vi dog vist hørt lidt derom; men saa har han jo dog gjort hvad han kunde, kan maaskee en anden Gang være heldigere, og De har ikke den bittre Følelse at have taget Feil af Manden.–Nyt er her intet uden Dødsfald. At Karen Knudsen endelig har udstridt har De vel seet af Thomsens Avis60 . –Kaja Plum har været meget svag i Vinter og er det endnu. Kammerraad Bekker er nu kommen sig efter sin Brystbetændelse. Ida Hansen har De vel talt med i Hovedstaden, hun er der med Fr S– fra Broholm61 , saa De kan have den Fornøjelse at hilse paa dem Begge. Nu er jeg nok slem? Den 4de Mai reiser Caroline med Deligencen hjem, maaskee vi da hører lidt fra Dem.–Paaskeferierne have angrebne mig, som De vel nok kan høre paa den matte Tone i mit Brev. Gusta var i Balslev hos Selchiers. Tante Ida her ude og sygt! nu ligger hun i Hjemmet af Nervefeber. – Tante Au har holdt Auction62og været paa Landet derfor har hun ikke skrevet, hun er for endeel undskyldt; men en anden Gang lover jeg intet paa hendes Vegne. Vil De ikke nok sende indlagte Linier til Fr L–jeg betænkte mig et Øjeblik paa hvem jeg skulde bebyrde med at besørge et Brev Dem eller hende, Udfaldet af min Betænkning blev som De seer til Fordeel for hende. Lev nu vel min gode Broder Andersen, glem ikke Deres søsterlige

Henriette H.–

(Langs Randen:) Det er jo en Fornøjelse med den lille Guddatter blive Fr Drewsens Børn ikke jaloux paa den lille Cousine. Hvad siger Viggo ja han er vel saa stor nu at han snarere bliver skinsyg paa Oncle Andersen, naar denne stikker ham ud hos Cousinen.–Levvel !–Mange hjertelige Hilsener fra Alle.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.