Dato: 24. april 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Naar De skriver Deres Søster Caroline til, saa hils hende ret meget fra mig ; hun kan virkelig i Tiden give Bidrag til et Skyggeparti i mit Liv og Levned, hele Vinteren, saa godt som, har jeg ikke besøgt hende; tidt kommer der ogsaa en veemodig Ærgrelse over mig derfor, men jeg kan tre, fire Minutter efter godt finde en Undskyldning, som skjænker mig Tilgivelse, denne forsvæver mig just iaften, og da jeg er i Humeur til det, spænder jeg den foran Pennen og saaledes gjør den sin Papirs Reise, der kaldes et Brev. Nu ere vi i Flugten! Jeg har ikke været ude i Kastellet fordi jeg hele Vinteren har været sygelig, Lægen har ikke givet Sygdommen Navn, Collins kalde den Indbildning ; imidlertid har jeg brugt nogle russiske Dampbade, men de synes at have forøget Sygdommen, som nu Lægen erklærer for Nervesvækkelse, jeg har i den Grad været angrebet af det, at det generede mig at gaae ud, jeg har flere Gange maatte kjøre; aldrig tog jeg ud om Aftenen, selv Theatret har jeg kun lidt besøgt, Fru Lessøe seer mig kun engang om Ugen og denne ene Dag selv er imellem sprunget over; saaledes har den lange Reise afholdt mig fra at besøge Deres Søster, som jeg virkelig tidt har længtes efter at tale med. Nu har min Doctor ellers fundet paa at give mig daglig Valeriana og jeg drikker Madera med China, hvilket i de sidste Dage gjør forunderlig Virkning, Matheden tager af og jeg vil ved Sommervarmen vist blive saa kraftig, at jeg kan vise mig, som den stærke Mand i Dyrehaven. Igaaraftes havde Studenterforeningen deres Forestilling paa Vesterbroe for Thorvaldsens Musæum; vi gave "Charlatanismen" et Stykke af Scribe, men som Borgaard havde lokaliseret63 ; alt tænkeligt nyt kom for deri; f Ex at Schefers Høi64 paa Kongens Nytorv skulde besaaes med russiske Ærter naar Storførsten kom65 . En flau Vittighed i Flugten til Sprogøe, "jeg holder af Monopoler og er saaledes en Monopolak", var personificeret og Monopolakken kom frem. Jeg spillede "en Liberal", men jeg maatte da kjøre ud og kjøre hjem. Cederfeld de Simonsen havde en lille Rolle, han var Tjenestepige. Den unge Bjerring dandsede Cachucha efter Jomf: Gran og var klædt, som hun; alle Damer ere enige om at han var langt smukkere end Jomf Gran. Min Spillemand kom da ogsaa for, og ret snorrigt. I Stykket sagde Een, at Andersens Levnet var oversat paa Fransk. Hvo har gjort det? spurgte en anden. "Det har Zombien gjort!" var Svaret. Paa denne Maade var næsten hver Replik i Stykket Ordspil, som vakte en almindelig Latter. Hvad Rantzau Breitenburg angaaer da har han overleveret min Ansøgning, Kongen har sagt til Moltke at han ønskede at tale med Collin, som jo kjendte mig saa godt; Collin har ogsaa været hos ham og Kongen synes meget naadig stemt, men der er nok ingen Penge, – altsaa endnu er slet intet afgjort, det gaaer ikke. De maa slet ikke tale til nogen udenfor Hjemmet om dette. Professor Høyen og Hertz ere komne i lykkeligere Tider, de have begge 400 aarlig. Imidlertid glæder det mig at Kongen er velvillig stemt mod mig. Forleden blev jeg standset paa Gaden af Prindsesse Caroline og Ferdinant66 , der vilde takke mig for Spillemanden og høre lidt om Frøken Bremer, hvis Romaner de havde kjøbt, læst og syntes særdeles om. I den sidste Tid har jeg havt megen Glæde og Anerkjendelse ude. I Tydskland synes mit Navn mere og mere at blive kjendt. Under Tittel Harfen der Barden er med nogle af Chr: Winthers og Bjerregaards Digte mine Phantasier og Skizzer oversat, en kort Biographie følger med. Jeg maa levere den tydske Forlægger en støre Biographi, som skal staae foran i: "Nur ein Geiger" (to Oversættelser ere anmældte af denne Bog). Det saae komiskt ud i Avisen igaar og idag der stod: Aal til Andersen ; det vil sige i det nu udkomne "Conversations Lexikon der Gegenwart", som Brockhaus i Leipzig udgiver, begynder første Hefte med Nordmanden Aal og ender med mig67 . Da Conversations Lexikonnet er et udbredt Skrift er jeg meget smigret og glad over at jeg deri har faaet en saa velskrevet Biographie, omendskjøndt særdeles skizzeret; see at faae det en halv Times Tid og gjør Thomsen opmærksom derpaa, jeg troer det vil interessere; dersom han benytter det, vil De da lade ham vide at hvad der staaer om at jeg kom i Skrædderlære i Kjøbenhavn er Feil, min Moder havde bestemt jeg skulde være Skrædder, men der blev slet ikke noget af; derimod var det en Snedker, som jeg i Kjøbenhavn, da jeg stod Penge og Venneløs kun 14 Aar gammel, jeg vilde have givet mig i Lære til, men saa kom Besøget hos Siboni, der gav Tingene en anden Retning. Artiklen begynder med: " H. C. Andersen, einer der tallentvollsten jüngere Dichter Dänemarks dessen Ruf in Deutschland jedoch anerkannnter ist als in seinem Vaterlande ". – Mit Livs-Eventyr synes at vække ligesaa megen Interesse for mig, som mine Arbeider; i meget kort Tid har jeg i forskjellige Sprog seet min Historie, skjøndt noget feilagtig fortalt; Odense og Hospitalskonen der spaaede at Odense skulde blive ilumineret for mig bliver høist populairt. Nu kan De snart ikke være andet bekjendt end at sætte et Lys i Vinduet for mig naar Jeg engang arriverer. – Deres Tante skal sætte eet for hver Uge, der gaaer før jeg faaer Brev! Hu! jeg forudseer, at hun sætter sin hele Formue og Christian med, reent til, for at skaffe lys. I Dag har Bjanco-Luno begyndt at trykke mit nyeste Værk: "Lykkens Kalosker, en rigtig Soldat, og det har Zombien gjort, tre Digtninger af H. C. Andersen (6 Ark)". Om tre Uger tænker jeg De har Bogen. Kaloskerne ligne meest, af Alt hvad jeg har skrevet, Fodreisen, men den er modnere og har en Tendents. Der er sex Kapitler med Overskrift 1) En Begyndelse. 2) Hvorledes det gik Justitsraaden. 3) Vægterens Eventyr. 4) Et Hovedmoment. Et Declamations Nummer. En høist usædvanlig Reise. 5) Copistens Forvandling, og 6) Det bedste Kaloskerne bragte. Kan De nu faae noget ud af det - Seer De, Kaloskerne have den Egenskab at de kunne bringe den, som har dem paa der hen hvor han ønsker, i enhver Tidsalder kan han træde tilbage, saa ethvert Sted kan han komme, selv ind i Hjertet paa Folk, ja han kan gaae over i en Andens Væsen og Væren. Det er Prosa, men De finder tre smaae Digte deri. Soldaten , kjender De. Det har Zombien gjort er to Gange, med stormende Bifald fremsagt paa Theatret, det er en rørende Anecdote, der maa tiltale. Hertz Vaudeville: Flugten til Sprogøe, er saa slet – at jeg gidder ikke skrive mere om den. Den bliver udpebet og med Ret. Nu begynder jeg at tænke paa et nyt Arbeide. Ingemanns nyeste: Renegaten68 , har smukke Enkeltheder, men tiltaler mig ikke ganske. I næste Uge opføres Paludan Müllers: Fyrste og Page69 ; Nielsen er Fyrsten, Fru Heiberg Pagen, og den lille Dandserinde, Jomfru Nielsen deputerer, som Pagens Søster70 . Madam Holst er Elskerinden. Glemme maa jeg ikke at fortælle fra Studenterforeningens Komedie igaar, største Delen gik ud over Theater Directionen, ja der tales efter de tre Directeurer71 , et Stykke var, sagdes der, forkastet og Molbech havde gjort det fordi det var skrevet med j og ei med i; samt fordi der var to Kommategn for mange. Det gjorde stor Lykke ! Dette Brev havde jeg alt forrige Postdag færdig, men forglemte at sende det bort, nu kommer det nogle Dage senere afsted. Jeg har begyndt paa et nyt dramatisk Arbeide i fem Acter: Mulatten. Gid jeg havde det færdig og paa Scenen ! Hels Deres Forældre og Søskende

med broderlig Hengivenhed

H. C. Andersen.

Kjøbenh: 24 April 1838

Tekst fra: H.C. Andersens Hus