Dato: 14. december 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg den 14 December 1865.

Kjære Fru Melchior!

I Løverdags Middags forlod jeg Byen; det var min Agt, før jeg reiste, at see og hilse endnu en Gang paa Dem og Deres; men nu kom det Ene og nu det Andet iveien; jeg sender derfor idag skriftligt min Hilsen med den inderligste Tak til Dem og Deres Mand for Deres vedvarende Godhed, ja Venskab maa jeg sige, for mig. Det er saa deiligt, naar man staaer ene i Verden, at vide milde Øine see paa os, at man har Deeltagelse hos velsignede gode Mennesker. Jeg finder det i rigt Maal og tænker tidt hvorfor forundes dog just mig saa meget Godt? ja tidt kommer der ligesom en Angest over mig: kan dog saa meget Godt vedblive? Sendes der ikke ogsaa snart en Prøvelse og mon jeg da vil være stærk og ogsaa her taknemlig! -

Hver Gang jeg flyver Sorø By forbi, maa jeg aflægge den kjære Fru Ingemann et Besøg; jeg veed at det er hende en Oplivelse og mig er det en Trang; saa mange Erindringer, lige fra mine Besøg her, fra Slagelse Skole, rulle da op! - Alt staaer i Stuerne, som da Ingemann kaldtes bort, man har en Følelse derved, som maatte man troe, han er kun gaaet en Tour i Skoven og vil hvert Øieblik træde ind. Fru Ingemanns Hørelse er i den Grad taget af, at det næsten er umueligt at tale med hende; saa skriver man paa Tavle, men hendes Syn er nu ogsaa i den Grad svagt at man maa skrive Bogstaver fire Gange saa store som disse her og dog har hun, selv med Forstørrelses Glas, svært ved Lys at læse det Skrevne. De vil deraf forstaae at Underholdningen bliver besværlig; men den kan dog føres og hun er ungdommelig frisk i Sjæl og Tanke. Jeg blev fra Løverdag Eftermiddag til Søndag Formiddag, da kom til mig fra Holsteinborg, en god lukket Vogn, den var opvarmet med koghedt Vand, Tæpper havde jeg om mig, jeg sad som i et Drivhus, en heel Kurv Blomster stod i Vognen og ind til mig skinnede Solen, det var ganske Sommer i Temperatur og Skue. Klokken 2 naaede jeg Holsteinborg; de kom Alle saa glade og hjertelige mod mig; jeg fik mine to kjendte Stuer, der ere saa hyggelige, saa pyntelige ja denne Gang stod et heelt Blomsterbord, med Violer, Roser tæt ved mit Skrivebord. Gangene herude ere alle opvarmede, i Haven er endnu Blomster og paa Fjorden, lige under Vinduerne ligger en Mængde syngende, vilde Svaner. Jeg bliver her i denne Uge, kjører saa over til Basnæs, hvor jeg tilbringer Julen. Det vilde glæde mig meget at høre fra Dem, Breve til Basnæs gaae over Skjelskjør. Faaer jeg nu nogenlunde gode Efterretninger om Sundheds Tilstanden i Portugal og Spanien, da flyver jeg afsted omtrent den 12 Januar og tænker, om Gud vil at see igjen Danmark midt i Juni, altsaa efter faae Maaneder; men det ligger jo rigtignok nærmere at jeg slet ikke kommer afsted.

Hils paa det hjerteligste Deres Mand og Børn; bevar mig venligt i Tanke; vær indelig takket for det gamle Aar, gid at et nyt og lykkeligt rulle op for os Alle.

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad