Dato: 18. december 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

503. Til E. Collin.

Holsteinborg den 18 December 1865

Kjære Ven!

Tak for Deres venlige Brev! tak fordi De saa snart skrev og allerede gav mig Oversigt af min Formues Omstændighed; ja fra den er der da ikke noget iveien for Reise til Udlandet. Maa jeg nu kun, og det snart, fra O'Neill erholde gode Efterretninger om Sundheds Tilstanden, der give mig Mod til at reise, Lysten mangler ikke og det vilde være kjedeligt skulde jeg efter den Omfløtten og Logeren i Hotel etc. igjen maatte krybe i Sneglehuus hjemme og vente paa en fjernere Tid. Conferentsraad Forckhammers Død overraskede mig, den ventede jeg ikke! den ene kaldes bort efter den anden og saa pludseligt; man træder selv i Række og maa være beredt. De taler i Deres sidste Brev om at døe før mig og om den Sum jeg har alene i Deres Hænder, om ikke da stax at forlange den udbetalt; hvor kan den Tanke opstaae hos Dem at jeg skulde forlange Sligt, naar det i mindste Maade kunde genere!!! men De døer nu ikke engang før jeg, den første af os to der kaldes bliver jeg, og saa har De Testamentet under Hænder. Jeg gad vist om De vil finde det saa godt og fornuftigt, som jeg ønsker det maa være. Jeg har den Tro at kommer jeg ud denne Gang, da døer jeg ude, bliver jeg hjemme trækker det nok lidt længer ud.–See det var nu om Døden, nu til Livet igjen. Jeg har ret levet tilfreds og glad disse otte Dage, havdt det rigt og hyggeligt; gid jeg altid saaledes kunde bo og bygge, da brød jeg mig mindre om at flyve afsted. En Mængde Breve havde jeg at skrive, til disse er Tiden benyttet, jeg har, med dette iberegnet, skrevet ikke færre end 18. I Dag, efter Frokosten, kjører jeg til Basnæs, mit første Brev derfra vil nu blive til Deres Kone, som endnu slet ikke har hørt fra mig. Hils hende, Louise og Jonas, item monsieur le professeur T. Collin, beed ham lægge Mærke til hvorledes der er Huus ved Opførelsen af »Spanierne«, Stykket staaer da endelig ansat til Fredag, men det er ikke heldigt at det gaaer sidst paa Aftenen. Send Hilsener til Rosenvænget, der hen skal jeg nu snart ogsaa sende Brev. Jeg har her paa Holsteinborg truffet en Ven, eller Bekjendt, af Viggo, nemlig Lieutenant Jørgensen, der voltigerer med min lille Gudsøn Christian-Christoph.

Det har været en voldsom Storm hele Ugen igjennem, men forresten deiligt Veir; Svanerne synge fra Fjorden det lyder som Snaddren-Gjøen og Klokkeklang. Lev vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost