H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Louise Læssøe, f. Hanck 18. december 1865

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. december 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Læssøe, f. Hanck
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjelskjør den 18 December 1865

Kjære Fru Læssøe!

Allerede en Uges Tid før jeg forlod Byen, modtog jeg Deres venlige Skrivelse, der glædede mig, i det jeg ved den saae at jeg var erindret; jeg tænkte paa at tage Anledning af den til at hilse paa Dem og Deres Mand; men der kom ideligt Noget i Veien, da jeg tænker paa efter mit Besøg paa Landet at Reise til Lissabon, hvorhen jeg er indbudt af een af mine Venner. Hvad der var det vigtigere i Deres Brev, at tale med Agent Clausen, besørgede jeg naturligviis strax. Jeg kjender ham, men har ladrig før besøgt ham, saa at vi slet ikke omgaaes. Han lovede mig imidlertid at gjøre for Deres Søster hvad han kunde, gid at Resultatet nu maa vise sig som hun kan ønske det. At skrive Dem til faldt mig ikke strax ind, dels fordi, jeg som sagt, tænkte paa mundtligt at forebringe det, dels fordi det jo ligger saa nær at naar De, eller Nogen af Deres, beder mig om Noget, jeg da strax gjerne gjør hvad jeg kan gjøre; men seent, herude paa Landet kom det mig i Tanker, hører Fru Læssøe nu ikke et godt Resultat, kunde hun, tilgiv mig, tro, at jeg ikke øieblikkelig havde lagt mit Ord ind hos Agent Clausen, og derfor dette Brev.
Vil De venligt hilse Deres Mand og Deres Søster.
En glædelig Juul og et godt kommende Nytaar!
hjertligst og ærbødigst
H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm