H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Hans Peter Holst 20. december 1865

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 20. december 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskør den 20 December 1865.

Kjære Ven!

Da vi iaftes fik Aviserne, læste jeg i "Flyve-Posten" et smukt Digt med Overskift "P.L. Møller"; det rørte mig; jeg maatte ret levende tænke paa ham og sande de Slutnings-Ord, der staae i Versene:

"- en Mand,

Der bedre var end sit Rygte! «

Det var han tilvisse! mig kom han i en tidligere Tid saa venlig imøde, han tog Partie med mig, hvor Molbech og Heiberg udtalte en haard kold Mening og var i hine Dage saa godt som den Eneste, der havde Mod til varmt at omtale mig som Digter, have en velvillig Dom, saaledes som den nu lyder. Jeg skal ogsaa, naar engang en Fortsættelse af "mit Livs Eventyr" udkommer, gjøre mit til, at sætte ham i et rigtigere Lys, end hans Samtid vilde sætte ham; det har allerede Forfatteren af Digtet i Flyveposten; jeg troede ved Læsningen, og troer end mere ved Underskriften "H", at det er af Dig, og derfor faaer Du i Dag dette lille Brev, der skal sige Dig min Tak. Du kjendte Møller og hører til de Faa, jeg har hørt velvillig omtale ham; Du udgav hans Digt-Samling: "Løvfald", og der er saaledes en Deel, der taler for, at Du har skrevet Digtet. Jeg vil saa gjerne troe det! .

Nu har jeg været paa Landen siden forrige Løverdag. Paa Udfarten besøgte jeg den kjære gamle Fru Ingemann; hun var endnu sjælefrisk og livfuld, men desværre er hendes Hørelse saaledes taget af, at man kunmed stor Besvær kan føre en Samtale med hende, og Synet har ogsaa lidt, saa at hun kun vanskeligt læser det Skrevne. Paa Holsteinborg blev jeg 8 Dage, havde det deiligt, følte ret at jeg var velkommen og velseet. I Haven blomstrede endnu Roser og Violer; ude paa Stranden laa i hundredviis vilde Svaner og snaddrede i Klokketoner. I min Dagligstue var et Bord rigt med Blomster, og en Dør førte ind til Kirkens Galeri, hvorfra Orgelet lød gjennem mine Stuer. Nu er jeg paa Basnæs, her er herlig Udsigt over Haven og Stranden, som jeg har beskrævet den i "Løgtemændene"; her bliver jeg Nytaar over og haaber i den Tid at faae gode Efterretninger fra Lissabon, saa at jeg den 10de-12te kan flyve afsted, eller bestemme mig til at overvintre hjemme.

Hils din Kone og Datter! Vil Du ogsaa bringe Hr. Etatsraad Kranold min ærbødige Hilsen og tak for at jeg seer mig erindret af ham.

Din Ven

H.C. Andersen.

Til Digteren.

H. P. Holst.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 57, 21-22)