Dato: 20. december 1865
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d. 20 Dec. 65.

Tilgiv min kjære gode Professor! at jeg har ladet Dem vente paa Deres Bøger. Jeg kunde ikke sende Dem Noget, uden at ledsage det med al den Tak der kun saa ufuldkomment kan udtrykkes af mig. Men jeg troer De veed, at det er oprigtig meent, naar jeg takker Dem af mit ganske Hjerte for den Uge, i hvilken hver Dag blev en Søndag for os ved den høit begavede Digters, den ædle kjærlige Menneskevens Nærværelse af hvilken enhver i mit Huus følte sig berørt paa en Maade saa at jeg jo nok tør bringe Dem en glad og hjertelig Tak fra Alle paa Holsteinborg. Jeg havde kun een Modgang ved Deres Ophold her: at min egen elskede Mand desværre – i Sammenligning med mig, – kunde faa saa lidt godt af det velsignede Besøg; jeg er ganske vis paa, at De vilde synes godt om ham, og De finder det jo ikke en utilladelig Forfængelighed -: men et rimeligt Ønske – naar en Hustro gjerne vil, at den der er hendes Kjæreste og Livs Soel paa Jorden, ogsaa ret maa kjendes og erkjendes af alle de gode Mennesker som vi ere lykkelig ved at turde kalde vore Venner! Men saa haaber jeg at De bedste, kjære Professor! med Guds Hjelp besøger os oftere, og at De da for hver Gang maatte føle Dem endnu mere hjemme paa Holsteinborg. Elisabeth paastaaer at det var Professoren selv der bestildte Uniformen og at hun ikke har lovet nogen; – »for jeg kan jo ikke lave den, – og naar jeg ikke har lovet, saa har jeg hellerikke Noget at holde!« – det som interesserer hende meest ved Deres lille Tale til hende var: »hvorfor vil han have sex Smaapiger?« -

Hidtil har der ikke staaet Noget i Fædrelandet om Deres nye Eventyr – af Clemens P., hvorimod han i Løverdags Nummeret critiserede nogle mindre betydelige Bøger, som nylig ere udkomne. Dette Fædreland, antager jeg altsaa ikke at De bryder Dem om at læse, men da jeg ikke veed hvilke af Nutidens mangfoldige Aviser der læses paa Basnæs, og De saa mildt og smukt yttrede Dem om P. L. Møller101, saa sender jeg Dem en Flyvepost med et Digt over ham; jeg finder det mere aparte men ikke skjønt og dog vel sandt. See ligeledes i Sorø Amtstidende102 2. Side, 1. Spalte en Slags lille Necrolog over ham. Idet jeg søgte noget Bestemt i Rigstidenden faldt mit Øie under »offentlige Politisager« paa hvorledes en Skorsteensfeier nylig er blevet anklaget for at have moret sig med at flytte Skilt103 – altsaa findes Sligt nuomstunder ogsaa udenfor »Eventyret«104. Jeg saae ogsaa forleden i et Blad en lang Forklaring om den Frøken Thomsen105 – Skuespillerinden – som vi talte om. Men jeg er bange for at min kjære Professor skulde sige: »i, Du store Brygning!«106 hvis jeg sendte endnu flere Aviser, i sær da jeg vil bede om Budet igjen maa faa dem tilbage – saafremt De er hjemme, da min Mand samler alle sine Aviser til Indbinding, og derfor sætter Priis paa at jeg har dem i Orden naar han kommer hjem – med Guds Hjelp bliver dette paa Fredag. I den Anledning spurgte Elisabeth mig i Dag: hvorfor Papa ikke havde photographeret til mig – hun meente jo telegrapheret! – hun vidste at Veien heed Snerpe, men! o. s. v. – Hun og Broderen havde forleden faaet Lov i Skjelskør at kjøbe Noget for dem selv; og hver kom da hjem med en Tromme; for ret af Hjertens Lyst at synge, saa at jeg ofte maa tysse paa dem: trommeram, trommeram, det er ham, det er ham!107 – ja i alle Skikkelser vil Erindringen om Dem og det kjære Besøg i December 1865 leve friskt og livsglad – indtil De selv med Guds Hjelp endnu føier mange, mange skjønne nye Blade dertil.

Undskyld at det er blevet et heelt langt Brev, og dog at det ikke kom før, – men jeg har i disse Dage været temmelig optaget af en ung, from Bondepiges Pleie, der længe har været syg108. Nu var det kommet saavidt at hun skulde paa en Maade opereres, dog uden at bruge Kniven, men maatte cloroformeres. Hun havde bedet mig være hos hende og assistere vores Doctor, og saa maatte jeg følge med ham just da jeg igaar Morges vilde skrive til Dem. – Benet blev temmelig rettet ud – men desværre have hendes Lidelser senere atter taget stærk Overhaand. O, hvilket ubeskriveligt Gode er et godt Helbred! – De seer jeg er kommet i Vane med at dele hver Dags Gjerning og Interesser med Dem – saa at jeg maa frygte for nu at plage Dem hermed.

Paa det venligste beder jeg Dem hilse Fru Scavenius, Lucia og Frøken Brandis109, og sige til min kjære Nabo at vi meget glæde os til den 28de. Jeg skrev i Dag til min Holstein og meddeelte ham Fru S.s fornyede Indbydelse.

Enhver af Børnene som og Frøken Schmidt bede mig takke Dem for Deres Godhed imod Alle og den frisk sendte kjære Hilsen. En glad, lykkelig og velsignet Juul ønskes Alle paa Basnæs af

Deres hengivne

Mimi Holstein Holsteinborg.

Jeg forstod af Ulrik Adolff at Otto110 havde sagt at han kunde kjøre med ham paa Løverdag, saa at vi ikke skulde sende Vogn, -mon dette ogsaa passer Henriette111?

Tekst fra: H.C. Andersens Hus