Dato: 29. december 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

506. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjælskør 29 Dec. 1865.

Kjære Fru Collin!

Tak for Deres Brev; det kom iaftes, under Dands og Lystighed; hele Dagen havde her været stor Jagt, et Par Ræve og en Hare var nok Udbyttet, intet »Dyr« eller nogen Grævling faldt; jeg trak mig fra Trængselen og op paa min Stue for at være hos Dem og Deres'ndash;ved Brevet. Den Barne-Sorg med den lille Helga Hänsche[l] der grad fordi Oluf skrev hendes Navn Helga, som Hjelga, kan jeg ikke forstaae, hun kan jo ikke læse, det maa altsaa være Maaden man har forebragt hende Olufs infernalske Sindelag paa; og da synes mig at det var snarere Forebringeren der skulde gjøre Afbigt, end Oluf. Hjelga maa være en meget skjør »Kjælegriis«. Hele Huset her er imorgen indbudt til Espe, Fru Scavenii Fødehjem; der var givet mig Tilsagn om, som sædvanlig at blive her paa Basnæs medens de Andre toge afsted, men jeg er blevet plaget for at komme der og da der blev bestemt at tog jeg ikke med, blev Een af de Andre ogsaa hjemme, og saa har jeg maattet give efter. Faaer man een Finger griber man den hele Haand; det er nu sat i Scene saaledes: at vi i Dag efter Bordet, altsaa om Aftenen, (men det er deiligt Maaneskin,) kjøre vi til Espe (2 1/2 Miil), ligge der i Nat, blive der imorgen og Natten der paa, saa at vi først Søndag?Formiddag er igjen paa Basnæs og kunne holde vor Nytaars aften her; det er for mig aldeles ikke moersomt. Naar jeg kommer til Kjøbenhavn, har jeg ikke bestemt, men det skal De nærmere erfare, jeg tænker at det bliver omtrent den 7'ndash;8 Januar; da tager jeg ind i Hotel d'Angleterre, tænker jeg'ndash;thi jeg bliver ikke hjemme, slaaer mig ikke til Ro de første Maaneder; det ligger mig i Blodet, det kribler mig i Nerverne og da der fra »Formuens Side«, som Deres Mand udtrykker sig, Intet er iveien, saa vil jeg et Par Maaneder, (dog med lidt Eftertanke,) bilde mig ind at jeg er en formuende Mand der, næst Vorherre, kan hvad jeg vil. I sig selv havde det været bedst at jeg aldrig havde faaet den Indbydelse til Portugal, da var jeg blevet i Ro hjemme; jeg har en afgjort Angst for Cholera, jeg veed den vil følge mig og tiltage paa Reisen og saalænge jeg endnu hører om den har jeg ikke Mod paa at tage afsted. I Paris døe endnu daglig 14 til 15. Bournonville som kommer derfra og som jeg har spurgt om den, siger at han slet ikke paa hele Reisen hørte Folk tale om den, men borte var den ikke, og tilføier lidt naivt, »Du undgaaer den dog ikke skal Du have den, Du kan faae den saa vel i Kjøbenhavn som i Paris og Lissabon!« Det veed jeg, men mener, man skal ikke søge den, naar man har Frygt for den. O'Neill skriver: »Cholera taler man ikke mere om i hele Spanien og i Frankerig existerer den kun lidt, saa man haaber til Gud, men Jernbanen fra Madrid til Badajos aabnes ikke i Januar, men først ind i April«; man venter at jeg bestemt kommer. Nuvel! men jeg drager det lidt ud; tidligere end den 16 Januar tager jeg ikke fra Kjøbenhavn, maaskee lidt senere; en Maaned omtrent bruger jeg paa Reisen over Land til Portugal og naar jeg altsaa er der ved Udgangen af Februar da har jeg for mig Martz, April og Mai, altsaa hele tre Maaneder og det er et langt Ophold nok, derpaa hjem til ind i Juli og saa til Venner paa Landet, jeg kan tænkes da, om jeg lever, at være et roligt indkvarteret Menneske fra første September, men hvor i Kjøbenhavn, ja den Tid, den Sorg eller Glæde! Gid at det Hele nu maa runde sig nogenlunde. Bournonville minder mig saa skjønt, at vi begge nu have fyldt den tredie Snees og altsaa skylde Gud og Naturen at døe. Døden selv er ikke det værste, men Maaden, Stedet, det at døe ude og eensom! Ja vandt jeg denne Gang i Lotteriet og kunde tage Een med, saa vidste jeg dog Nogen sørgede for Begravelsen.

Jeg skriver snart til Deres Mand, men maaskee læser han dette Brev, det giver Forkundskaber. Jeg har jo nogle Sager at ordne med Creditiv, etc. før Afreisen, men naar jeg i det mindste har syv Dage dertil kan det jo fuldeligt ordnes medens jeg er i Byen? Mon ikke Jonas kan og vil forhøre et eller andet Sted, om et saadant vides, hvor lang Vei?Strækningen med Diligense bliver mellem Madrid og Badajos, samt især, hvem vi Danske for Øieblikket have at holde os til i Madrid. Hils Jonas og Louise. Tænk paa at skrive mig til. Tak for det gamle Aar! et glædeligt nyt!

Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost