Dato: 1. januar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

508. Til Henriette Collin.

Nytaars Morgen 1866. Basnæs ved Skjelskjør!

Kjære Fru Collin!

Et glædeligt velsignet Nytaar! inderlig Tak for Deres Deeltagelse og Godhed for mig i det gamle Aar, jeg veed De bliver trofast, og at jeg ogsaa i Deres Mand har en rigtig prøvet Ven, selv om der imellem kommer lidt Termin Stemning eller Forretnings Skygge ind i Ord og Skrift. Jeg skal een af Dagene omfavne ham i et Brev. Jeg fik Deres Skrivelse iaftes. Det var for mig en riig Post. Jeg havde med Fru Scavenius og Børnene i to Dage været borte fra Basnæs, jeg lod mig overtale til at følge med til hendes For­ældres gamle Gaard Espe, hvor nu hendes Brodersøn, Grev Otto Moltke residerer, med sin nydelige, høistelskværdige Frue (Datter af Sehsted-Juul paa Ravnholdt.). Vi blev her to Dage, her var Jagt og lidt Selskab; igaar i en rygende Storm tog vi hjem; Luzia og hendes Broder, samt et Par Fæt­tere kjørte paa aaben Charabanc, Fru Scavenius og jeg i lukket Vogn, men det var ingen behagelig Hjemfart. Paa min Stue fandt jeg for de to Dage en riig Post, først Deres Brev, derpaa Brev fra Hartmann og Fru Hart­mann, Brev fra Jonna Stampe og et meget langt fra Baron Beskov, Afte­nen gik med Tegning og »Sorte-Peer«, derpaa spiiste vi Æbleskiver og drak Punsch, denne fik jeg i Vrangstruben, hostede og har i Dag ondt i Bry­stet derefter. Saaledes begynder Aaret. De Andre ere kjørte til Kirke, jeg skriver til Dem Fru Collin og beder Dem strøe mine Hilsener ud mellem hele Familien. De skriver at jeg ikke har skrevet Dem et eneste Ord om det Væsentlige i O Neills Brev til mig'ndash;min naadige Frue, behag at læse Bre­vet igjen og der staaer Alt hvad der er at meddele, lige som Alt hvad jeg endnu kan sige om min Reise. Vær saa yndig at læse om igjen! Jeg skrev da forleden Hr. Etatsraad Kranold til, da jeg saae at heller ikke i den kom­mende Uge var »Spanierne« satte til Opførelse. Jeg skrev at i fire Maaneder var ideligt lovet mig at mit Arbeide igjen skulde komme paa Scenen, at det ikke skete, at jeg ansaae det for en Uret, som jeg ikke kunde forklare Grunden til, da han interesserede sig for mig og Stykket. Jeg fik strax med omgaaende Post et smukt venskabeligt Brev fra Etatsraaden, hvori han forsikkrer at det kun var tilfældige Omstændigheder som havde stillet sig iveien, at Ingen var mig eller Stykket imod og at han nu med al Iver skulde sørge for Opførelsen, der senest var udsat fordi de Spillende forlangt[e] Prøver, som der ikke var Tid til at skaffe. Jeg kunde jo rigtig nok have svaret,: hvorfor trække de gamle Stykker frem551: f Ex den bogstavelige Udtydning, istedetfor at give nye; men jeg svarede kun med Tak fordi jeg nu var beroliget, og forvisset om hans Iver og Beskyttelse.

Før efter den 8 eller 10 kommer jeg neppe til Byen, kan jeg reise den 20de er det tids nok, thi Martz April og Mai vil være Opholds Tid nok i Portu­gal;–Mere her om til Deres Mand. Hils ham og dem Alle hjerteligst

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] NB Høedt, hører jeg, har jo havdt stort Selskab, hvor Enken Frue Wiehe og Helga Collin vare.

Det stormer i Dag og Søen vender det Hvide udad mod mine Vinduer!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost