H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 27. april 1838

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. april 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 27 April 1838.

Rimeligviis har De faaet mit sidste Brev nogle Timer efter at De bortsendte Deres til mig; dette erholdt jeg i Eftermiddag og istedet for at see Sylphiden72 , lader jeg Sylphevingen her ridse sorte Runer paa hvid Grund, gjør mine Tellegraftegn, der sammenstavede kaldes et Brev. Veed De hvad mine galanteste Venner sige: Andersen er bleven saa mageløs Lapset, den største Modejunker! han gaaer i en Frakke til 60 Rdlr med Fløiels Foer, en Hat, som en Paraply og en Figur – ja han bliver Dag for Dag smukkere ! Jette Wulff siger: De var før saa deilig original, nu er De ligesom Kammerjunker og Lieutenant u ! en fiin fornem Herre! – Fru Drewsen siger: vor Ven bliver kjøn paa sin gamle Alder, men han er det samme forbandede Vrøvl, som før. Er det en celebre poete ! jo, De skulde kjende ham, som vi kjende ham. Christian Voigt siger: Een Gang om Maaneden kommer Du nu til mig, eengang var Du bedre mod mig, da jeg vidste, hvad nu de Andre veed, Du er en stor Digter. Fru Colbjørnsen siger : De klæder Dem godt, har et fiint Væsen, bliver jo omtalt i Aviserne, selv i en fransk ! hvo veed, maaskee – man kan aldrig vide ! ak det vilde dog glæde mig kunde De engang komme til Hoffet. Ørsted siger: Nu kan De ikke klage, nu erkjendes De af Alle og har et grundfæstet Navn. Fru Lessøe smiler moderligt og siger: tag Sundheden iagt og tilhvidsker mig en Aandens Lykke, som–men nu har jeg nok givet Dem Cirkler og Fiirkanter nok af Venners Dom, sæt Dem nu sammen og see om den ligner Deres Skizze. Hvert Aar jeg har besøgt Dem har jeg været et andet Menneske sagde De engang ; hvorledes mon jeg vel bliver iaar? O, der er Livslyst i mit Hjerte ! Dag for Dag erfarer jeg meer og meer hvormeget jeg erkjendes; i Tydskland synes mit Navn snart lige saa bekjendt som her hjemme. Igaar fuldendte jeg min biographiske Skizze der skal staae foran i: Nur ein Geiger73 ; jeg tør troe at den bliver aftrykt i flere tydske Blade, og vil have megen Indflydelse paa Dommen over mig. Min Barndom er temmelig udførlig fortalt, selv min Bedstefaders Sindssvag[hed]; mit Ophold paa Hersfelds Fabrique74 , og min Faders Hverving som Soldat, lettest er Hjertets Anliggender berørt, dog begriber man, at Digteren to Gange har været forelsket. Oversat er nu eller under Arbeide: 1. Harzreisen 2. Digtene 3. Eventyr for Børn. 4. O.T. 5. Improvisatoren. 6. Spillemanden og 7. Scener af Agnete. – Mit Portræt er blevet forskrevet, saavel til Tydskland, som til Paris, eet af Stæderne kommer vel et Eftertryk, bare det ikke bliver Træsnit i et Pennigmagasin. De veed jo nok at jo længere Planeterne ere borte fra Solen des langsommere bevæge de sig, det gaaer ligesaa med Geniet, jo mindre Varme og Oplivelse desmindre Bevægelse. Det har jeg dybt maatte erkjende; men nu synes Erkjendelsens Sol at skinne og tusinde Ideer fremblomstre i mit Hjerte, hundrede nye Skabninger bevinges i mit Hoved ! o kunde jeg dog faae Tid til ret at udarbeide Alt hvad kun jeg selv faaer at kjende i mit inderste Væsen. Jeg har begyndt paa et stort Drama: Mulatten, det bliver lidenskabeligt og vist effectfuldt! Bare det maa blive færdigt ! Der Verschvender har jeg snart ende paa75 . Bournonville arangere Dandsen, Frøhlich76 Musikken og Hartmann Melodramerne. Har De læst Renegaten af Ingemann - Der er smukke Enkeltheder, men det Hele tiltaler mig ikke ret. Paludan Müllers nye Stykke: Første og Page, skal have smukke Vers, men siger man, et ubetydeligt Indhold. I næste Maaned reiser han udenlands. Sahlertz77 og Waltz78 gaae til Bergen. Nielsen og Kone til Paris. Jeg bliver i Danmark, men næste Sommer, dersom jeg faaer min Mulat istand og den gjør Lykke da reiser jeg over Paris til Marseille og med et Dampskib til Valencia! ak, bare det ikke bliver Phantasie! – Paris alene er jeg ogsaa tilfreds med! ak ja, Paris alene, men der kan man da ogsaa nok komme engang igjen! – Naar reiser Tante Augusta til Paris, hun har ikke godt af at leve saa stille med Haabet! han vil ogsaa ved at reise, bedst kunde lære sin Geographie. Jomf. Lichtenstein79 , som boer hos Skuespiller Hviid80 , skal deputere i Jødinden, som Jødinde, for Øieblikket ligger hun syg. Men for nu igjen at tale lidt om mig selv, for at De ikke, som Jette Wulff skal sige jeg saa gyseligt har forandret mig, vil jeg give Dem et Schema af min Uge, men først Dagens sædvanlige Orden. Klokken 8 Kaffe, derpaa læses og skrives til Klokken 11 eller 12 hvorpaa vandres i Foreningen for at læse Aviser, derpaa i Bad og paa Spadseretour og i Vesitter til Klokken 3, nu hviles ; Klokken 4 til 6 Middag og Resten hjemme for at arbeide eller læse; gives der i Theatret noget Nyt da er jeg der, intet andet Sted om Aftenen. – Mine Middage ere Mandag hos Fru Bügel, hvor vi altid spise, som til stort Selskab. Tirsdag hos Collins, hvor den ældste Søn med Kone ogsaa spiser denne Dag og derfor faae vi noget Aparte. Onsdag hos Ørsted, der altid den Dag har sine Fremmede, Torsdag igjen hos Fru Bügel, Fredag hos Wulffs, hvor Weyse altid kommer paa samme Dag og efter Bordet phantaserer; Løverdag er min fri Dag da spiser jeg hvor jeg bliver inviteret ellers hos Farini. Søndag hos Fru Læssøe eller i Studenterforeningen, føler jeg mig ikke vel til at gaae den lange Tour. See det er Ugens Gang ! der er dog lidt Afvexling ! kunde man nu saa hver andet Aar komme udenlands, saa gik det nok an. Jette Wulff har malet mig et smukt Maleri med Capri og nogle Fiskere. Vil De bevise mig den Tjeneste at bede Thomsen om et Exemplar af den Avis hvori det lille Digt staaer jeg skrev over Fru Lindegaard81 , og naar De faaer den, skriv da i Magina: "fra Andersen", slaae en Convolut om og læg det paa Posthuset: til Fru Lindegaard paa Ravndrup82 ; hun har bedet saa meget derom og jeg eier hverken Klade eller Afskrift. – I Dag har det været Tøesnee, det er koldt og vaadt, Pilene har ikke endnu det hvide Fnug, der er nøgent i botanisk Have, kun i Drivhusene kan jeg komme i det Grønne, der er jeg hver Dag, sidder under de bredbladede Palmer, gaaer mellem Laurbærhækkene og føler, ingen af os ere ret hjemme i Norden. I Havnen er saa levende med Skibe, i hundrede Viis ligge de udenfor Vinduerne, man losser Apelsiner ud og saa ligger der Snee paa Rækværket. Een af disse Dage sender jeg Deres Søster noget Musik til Dem, det er Gebauers smukke Melodier blandt Texterne ere tre af mine Sneedronningen. Rosenknoppen og de danske og deres Konge.–Af Lykkens Kalosker er allerede trykket to Ark, jeg skal dog afskrive Dem her et af Digtene deri.

"Gid jeg var riig ! "

1.

Gid jeg var riig ! det bad jeg mangen Gang,

da jeg endnu var knap en Alen lang.

Gid jeg var riig ! saa blev jeg Officer,

Fik mig en Sabel, Uniform og Fjer!

Den Tid dog kom, at jeg blev Officeer,

Men ingensinde var jeg riig desværre

Det veed vor Herre !

2.

Livsglad og ung jeg sad en Aftenstund,

En syvaars Pige kyssede min Mund,

Thi jeg var riig paa Sagn og Eventyr,

Paa Penge derimod en fattig Fyr,

Men Barnet brød sig kun om Eventyr,

Da var jeg riig, men ei paa Guld desværre,

Det veed vor Herre !

3.

Gid jeg var riig, er end min Bøn til Gud,

Nu er den syvaars Pige voxet ud,

Hun er saa smuk, saa klog, saa eiegod,

Hvis hun mit Hjertes Eventyr forstod,

Hvis hun, som før, jeg mener var mig god,

Dog jeg er fattig, derfor taus desværre !

Saa vil vor Herre !

4.

Gid jeg var riig paa Trøst og Rolighed,

Da kom min Sorg ei paa Papiret ned !

Du, som ej elsker, hvis Du mig forstaaer,

Læs dette som et Digt fra Ungdoms Aar,

Det er dog bedst, hvis Du det ei forstaaer!

Jeg fattig er, min Fremtid mørk, desværre,

Dig signe vil vor Herre !

Det gjør ganske god Virkning hvor det staaer, det er en stakkels fattig Officer, som ogsaa skriver Vers, der kommer med denne daarlige Hjerte-Udgydelse. Glæd mig nu snart med Brev og siig til Deres Tante at jeg er bange hun forskriver sig. Hils Alle kjære ! siig Fru Knudsen, det paalægger jeg Dem, ja De kan vise hende det her i Brevet, at jeg ret deeltager i Deres Sorg ved den kjære Datters Død! – Lev vel !

Broderen.

Personerne i Mulatten blive83

La Rebellierre, Planter – Hr Kragh

Fru La Rebelliere – Mad Holst

Hans Myndling – Fru Heiberg

Donatien Mulat, Herreløs – Hr. Holst

Girome, Mulat, bortrømt Slave – Pätges

Femi, sort Slavinde – Mad. Winsløv

En sort Bissekræmmerske – Jomf. Jørgensen84

En sort Slavinde – Mad. Gade85

En Auctions Opraaber– Schneider86 .

Første Act er i Donatiens Bjælkehuus. Anden Act, vild Skov ved Giromes Hytte. Tredie Act. Fru Rebellieres Lysthus. Fjerde Act. Hr La Rebellieres Huus. Femte Act. Et Slavemarked. – Scenen er Martinique. Tiden 1720. Kan De faae noget ud af det?

Paa denne Side maa jeg dog ogsaa skrive lidt.

Hvorledes lever Louise von Schleppegrell? Har hun mit Portræt? Siig hende at hun i Conversations Lexiconnet kan læse min Biographie og at denne, fuldstændigere, er under Pressen i Braunsweig. Ida Hansen talte jeg med i Kjøbenhavn. Fruen besøgte jeg ikke. De veed, jeg er ikke meget besøgende.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus