Dato: 7. januar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

511. Til E. Collin.

Basnæs ved Skjælskør den 7 Jan 1866.

Kjære Ven!

Iaftes ved Sengetid fik jeg Deres venlige Brev, det første i dette Aar, og skrevet i en rar Stemning, tak derfor! Det er meget godt med Efterretnin­gen om hotel garni i lille Strandstræde, havde jeg bare faaet Efterretnin­gen nogle Dage tidligere thi da kunde jeg have erholdt de Oplysninger som ere fornødne før jeg nu seent om Aftenen kommer og holder for Døren; vi vide ikke om de modtage Gjæster for 8 Dage kun, og længer ønsker jeg ikke at blive, jeg veed ikke om jeg kan faae Værelse eller Værelser til Gaden og hvad jeg daglig har at betale for det eller disse. Dernæst hvad jeg giver for hver Kurv Brænde, Lys etc. eller om jeg selv kan holde mig [med] disse og hvad jeg dernæst maa give i Drikkepenge. Alle disse Ting skulde553 jeg regne sammen for at vide hvad jeg vinder ved at fløtte ind i lille Strand­stræde, hvor jeg ingen Udsigt har og ikke Solskin. Da jeg sidst inde i Byen løb om at see paa Værelser var jeg i tre Hotel garni, men i alle tre var For­skjellen ikke betydeligt, mod Hotel d Angleterre, naar jeg her tog det saa tarveligt som jeg der tog det. Kun i skandinavisk Hotel var en virkelig For­deel, her kunde og kan jeg erholde to Værelser paa første eller anden Sal, paa Sol siden ud til Kongens Nytorv for 24 Rbdlr om Maaneden. Drikkepenge behøvede jeg ikke uden særdeles Tilfredshed at give og de enkelte Mad- og Drikkevarer bleve ansatte under det Halve af hvad der forlanges i d Angleterre; jeg var allerede taget der hen under mit Ophold i Byen, havde Deres Kone ikke talt saameget mod Opgangen og i det Hele, med det Blik en Huusmoder har, raadet mig derfra. Fik jeg nu alle Oplysninger tilfredsstillende fra »lille Strandstræde«, da kunde jeg jo prøve det, men der bliver ikke Tid til at erholde disse; mit Brev her faaer De imorgen Man­dag, før Tirsdag kan De da ikke skaffe Beskeed, jeg modtager denne Ons­dag aften, og er jeg da ikke tilfreds, kan jeg først Torsdag skrive ind til Krüger om Værelse og han faaer da først mit Brev samme Dag jeg kommer; jeg har sagt at jeg vil skrive et Par Dage forud for at faae et godt eller om mueligt samme to smaae Værelser jeg havde sidst. Lade det staae til, kjøre fra Jernbanen lige hen i Strandstræde, synes mig aldeles upractisk; maaskee kan jeg ikke faae et Værelse jeg nogenlunde synes om og maa betale det samme som i det større Hotel, dette vilde sætte mig i Misstemning de faae Dage jeg er hjemme og det er galt.

Derimod synes det mig prægtigt med at det Hotel findes; jeg vil naar jeg kommer til Byen gaae der hen, see paa det og forhøre om Priserne; ere disse da fordeelagtige og det skulde skee, hvad jeg ikke just ønsker, at mit Ophold i Byen blev længer end 8 a 10 Dage, da fløtter jeg der ind, eller kan gjøre en Slags Aftale om at boe der naar jeg kommer tilbage, om Gud vil det! Alt dette troer jeg De maa finde overtænkt og rigtigt; jeg har i det mindste tilbragt dermed saa godt som hele Natten søvnløs, da Deres Brev beskjæftigede min Tanke meget og jeg vidste ikke ret at tage min Bestemmel­se. Men nu stiller det sig dog klogest at jeg tager ind i Hotel d Angleterre og senere derfra seer og hører mig for. Skulde imidlertid Theodor vilde være saa elskværdig paa sin Vandring gjennem Strandstraede at spørge, forelø­big, (et Spørgsmaal uden Forpligtelse,) hvad to gode Værelser, det ene ud til Gaden, koster om Maaneden, og De554 i Deres næste Brev, thi maaskee faaer jeg da endnu eet fra Dem ,ligesaa fornøieligt som det sidste, saa havde jeg allerede en Maalestok for de rimelige Priser. Tilgiv nu dette lange Skriveri, men De seer der af hvor meget faae Ord i Deres Brev kan føde i min Tanke og paa Papiret. Det stemte mig veemodigt at læse Frøken Bremers Død! hun var en kjærlig Sjæl der ogsaa meente mig det godt; med varm Deel­tagelse talte hun om Deres elskværdige Kone, nu vi sidst mødtes i Stockholm. Herude paa Nabogaarden Borreby hvor Enken Fru Castenskjold, (Marie Hansen født Olsen) boer, har været en trist Juul; tænk Dem, den ældste af Sønnerne, der blev gift for et Par Aar siden og styrede Gaarden, er blevet saa forstyrret at de i Julen maatte sende ham til Daare-Anstalten i Aarhuus. Lægen der giver imidlertid godt Haab. Fra O Neill, har De igaar været saa venlig atter at sende mig et Brev, han skriver at han sikkert venter mig, at i Spanien veed han kun, er Cholera i Santander og at i Frankerige tager den daglig af; men Deligensen har endnu en lang Vei at fare mellem Jernbanerne ved Madrid og Merida, dog555 man holder det vel ud! Han beder mig telegraphere fra Merida til Lissabon naar jeg indtræffer.–

De veed at Kranold nu i fire Maaneder stadigt har sagt at »Spanierne« om kort Tid skulde paa Scenen; jeg tabte ved Julen Taalmodigheden og skrev ham til at jeg ikke forstod denne idelige Udsættelse og ansaae det for en Uret mod mig; jeg fik strax et venligt Brev tilbage, som jeg igjen har takket ham for, thi han forsikkrede at det ene var tilfældige Omstændigheder og ingenlunde Mangel paa god Villie at Stykket endnu ikke var bragt igjen paa Scenen, men at det nu snarest skulde skee! Hver Løverdag naar jeg læser Ugens Repertoire overbevises jeg imidlertid om, det Hele er kun løs Snak; jeg veed ikke hvorledes jeg skal556 opfatte Etatsraad Kranold, hans Villie og Dygtighed.

Hils Deres Kone, Louise og Jonas, item Theodor. Glæd mig med et lille Brev, eller siig til Deres Frue, at hun fik sidst en Skrivelse fra mig! De veed at i Familien er det kun Dem og Deres Kone, der med Brev, synes at tænke paa at endnu lever jeg.

Deres

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost