513. Fra Henriette Collin.
Mandag 8de Janu[a]r [1866]
Det er nok bedst kjere Andersen at jeg besvarer det Brev Edvard imorges
fik fra Dem da det saa bestemt hører til mit Departement, det Fruentimmeragtige!
Vor Mening med at foreslaae Dem Strandstræde og Manselle Schnor, var jo netop at De skulle prøve det i den korte Tid De er her i Byen dennegang og hvad Lys, Brænde Øl osv koster er jo ligegyldigt da det ganske rast ikke koster meer end i D'Angletterre og at der var Plads til at modtage Dem er en Selvfølge'ndash;Hensigten med Deres Ophold der var altsaa kun hvad De syntes om Mamsellen om Gaden om Lys og Luft og Sol var tilstrækkeligt om Sengen var god at sove i om Smørbrødet smagte Dem, om Folkene vare rene og venlige, kort sagt Om Huset behagede Dem og det kan jo kun bestemmes ved et Par Dages Ophold deri'ndash;Ved Samtale og Eftersyn erfarer man intet om »de skjulte Feil« ligesaa lidt som naar man kjøber en Hest som jo skal være det vanskeligste af Alt.
Nu har jeg vist sagt mer end nok om den Sag og nu skal De være fri for denne Gang'ndash;Naar De kommer kan vi jo engang gaae sammen derhen hvis De har Lyst at see Huset.
–De vil'ndash;Med Guds Hjelp'ndash;finde Alt ved det Gamle naar De kommer hjem'ndash;Ingeborg reiser paa Onsdag til Jonna'ndash;Jeg glæder mig til snart at ses Dem kjere Andersen'ndash;Lev vel saa længe Deres Jette Collin.
