H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Adolph Drewsen 9. februar 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. februar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Utrecht den 9 Februar 1866

Kjære Ven!

Allerede paa anden Dag er jeg i Holland og for Øieblikket i Utrecht; De maa have Brev fra mig, deels af Trang til at tale med Dem; deels af "Egoisme", c: jeg vil gjerne have Brev igjen og det giver De, Sønnerne aldeles ikke, med Deres Kone gaaer det i det Uvisse. Jeg reiste da Onsdag den 31 Januar, laae over i Korsøer; foer paa Jernbanen forbi min Fødeby og naaede i Regn og Rusk om Aftenen Kolding, hvor i Gjæstgivergaarden hvert Hul var optaget, da flere Amtmænd,&, Folk der havde med at ordne hvad Skade der var lidt i Krigen, just vare samlede i den gode Stad. Jeg kunde kun faae en Seng i Spisestuen, naar Alle vare til Ro; det gik jeg ikke ind paa og Verten fik da en Handlende til at overtage min / Gjesterolle i Spisestuen. Det var næsten et Hul jeg fik tætved Porten, og da jeg næste Morgen med Diligensen foer til Haderslev var Veien saa slet at vi nær ikke i rette Tid havde naaet Jernbanen. Passagererne i Vognen talte Tydsk med hverandre, men derimod Dansk til mig; jeg saae vore Soldater ved Grændsen, og først i Haderslev Preusere; i Rendsborg stode Østerigerne; De kan tænke Dem i hvilken Stemning jeg reiste gjennem disse to Lande; der var et Øieblik jeg var ved at græde. I Altona, paa Banegaarden, da jeg stod og skulde have mit Tøi, kom en Tydsktalende med et lille Barn, hun saae paa mig, smilede og sagde paa Tydsk til Barnet, "der er Andersen, der har givet Dig Eventyrene; ræk ham Haanden!" Barnet gjorte det, jeg klappede hende paa Kinden. / Jeg blev et Døgn i Hamborg, hvilede ud og spiste til Middag hos en Broder af Henriques hvor der kun taltes Dansk. Næste Dag reiste jeg til Celle for at see Mathildes Grav og træffe sammen med to Danske, en Hr Carstens en og den unge Hr Holmblad, der netop da indtraf der og vilde blive i Celle hele to Dage. Jeg kom en halv Dag tidligere, tog ind i det tidligere bedste Hotel, men som nu har spillet Bankerot; der var usselt; vi tre Danske saae imidlertid Mathildes Gravmæle og hendes Portræt paa Slottet, der er aldeles forskjelligt fra det i Danmark, virkeligt smukt, jeg kjøbte en Photographie. Holmblad fik sine Forretninger istand paa en halv Dag og meest for at faae ordenlig Mad reiste vi strax næste Dag til Hanover, drak Vennernes Skaal i Danmark i Champagne, / her skiltes vi, mine to Landsmænd foer til Paris jeg mod Holland. Veiret var meget slet, Regnen strømmede ned, Vinden hylede alle Lanternerne blæste ud; det var uhyggeligt at sidde i Vognen i dette Bælmørke, Toget standsede i den lille preusiske Grændseby Rheine og jeg maatte tilfods, i svære Pels-Støvler, vade fra Jernbanen ind i Byen, hvor jeg i det eneste Vertshuus fik et slet Værelse og maatte da vente hele næste Formiddag før et Tog igjen gik, i Regn og Blæst til Arnheim i Holland og derfra om Aftenen, i samme Uveir naae Utrecht. Men strax ved Indtrædelsen i Holland havde jeg dog ligesom en Velkomst. I Vognen hos mig sad en dekoreret Hollænder, der daarligt talte Tydsk og spurgte / mig: "fra hvilket Land er De?" Jeg svarede Danmark. Og Manden sagde; "Andersen fra Danmark er ventet i Amsterdam, der træffer De en Landsmand!"- Jeg spurgte ham igjen hvad det var han sagde og han gjentog det. Kjender De maaskee Kjøbmand Brandt, spurgte jeg, han venter Andersen. Nei; sagde Manden jeg har læst i Avisen at Deres berømte Landsmand kommer her. Men det er mig! sagde jeg og han trykkede mine Hænder og var meget opmærksom. Det er dog virkeligt en Naadegave af Vorherre at blive en bekjendt Poet, tænkte jeg. Her til Utrecht kom jeg i forgaars aftes og gik strax igaar morges til Professor Herwerden, der er gift med en dansk Dame i Familie med Melchiors, jeg kjender dem fra Kjøbenhavn, / der var en rigtig hjertelig Modtagelse, Fruen og jeg talte Dansk, Manden saa deeltagende for os og vort Land; her hørte jeg at Oversætteren af mine Bøger Hr Nievenhuis (hvis Fader var dansk: Nygaard) boede i Utrech; Herwerden førte mig derhen; Fruen i Huset, dansk født, tog glad imod mig; i Stuen hang Ingemanns Portræt og flere Billeder der forestillede Sorø. Nievenhuis førte mig til en Literair Hollænder, der kunde tale Dansk og var en Ven af mine Skrifter. Nievenhuis har en Søn, i dansk Tjeneste, der har været med i Krigen og er blevet forlovet i Fyen, saa at han igjen, som hans Faerfaer, bliver Dansk. Nievenhuis oversatte / under Krigen Øehlenschlægers Hakon Jarl og gav Indtægten til de danske Saarede, der blev givet høi Priis, og som han viste mig i Optegnelse, Navne paa de betydeligste Mænd i Holland, der havde tegnet sig, der kom over 1000 Gülden ind og han havde en Takskrivelse, som jeg saae, fra vor Minister i Holland Bille-Brahe. Imorgen reiser jeg til Amsterdam, hvor jeg, som De veed, skal boe hos en dansk Hr Brandt, der gjæstfrit har indbudt mig, den røde Traad, lad os kalde den: Danebrogstraaden, har saaledes, og vil endnu ikke længe slippe. Her er i Holland, mærker jeg, en varm Deeltagelse for Danmark. Det er endnu et Land og det skal det, / med Gud, Vorherre, endnu blive. Lad Louise Lind læse dette Brev, og send det derefter til Jonna, det vil være dem begge mere end en Hilsen, senere skulle de, hver især, faae Brev fra mig. Glæder De mig snart med Brev da send det med Adresse: Mynher A. L. Brandt 507 Heerengraacht by de Huidenstraat in Amsterdam, skrive De først en 14 Dage senere da veed Eduard Collin hvor jeg er. Hils Deres Kone, Sønnerne, som man jo ikke kan skrive til, da de leve udenfor Brev-Gjengjældelsen! hils Fru Beutner og Fru Heiberg! Siig mig om "Da Spanierne vare her" er opført.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 659-66)