Dato: 21. februar 1866
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

520. Fra Henriette Collin.

Onsdag 20de [C: 21/2 1866]

Jeg kommer ligefra Blomsterstuen kjere Andersen og der staaer Deres lille Gaaseurt og blomstrer paa det Allersødeste, den ene Knup efter den anden, præsenterer sit lille Hoved og seer sig om i Verden, det ville virkelig more Dem at see; og hvor fattigt det end lyder, vil jeg betroe Dem at det er den eneste blomstrende Plante i hele vor store Samling af Grønt.– Nu begynder Vintren herhjemme, og for mig, for hvem Kulden er en physisk Lidelse er det svært at tage fat paa, og naar saa Tanken paa de Mange som fryse, kommer til, saa bliver Frosten til en lille Landeplage.–I Deres smukke hyggelige hollandske Hjem mærker De neppe til nogen Slags Ubehageligheder af den Natur'ndash;hils Deres elskværdige Værtinde og venlige gjestfri Vert fra mig, den smukke haabefulde Søn, ei at forglemme.––Dog jeg sidder jo i Taaget og glemmer at disse Linier maaskee træffe Dem langt fra Amsterdam'ndash;jeg veed ikke rigtig Deres Plan.– Ingeborg Drewsen lider i disse Dage meget af en Byld i Nakken, som dog forhaabentlig med [d]et første culminerer, det er en fæl stor smertefuld Een; ellers er Sundhedstilstanden ved det Gamle i Familien, men i vor Kreds har de stakkels Nutshorns atter havt en stor Sorg ved Sø[n] nen Frederiks Død. Han reiste for sin Videnskab og har opholdt sig det meste af Vintren i Venedig'ndash;hvor han midt i forige Maaned fik Typhus'ndash;igaar bragte Telegrafen Efterretningen om hans Død, efter at hans stakkels Moder, Sødskende og Brud'ndash;Frøken Palludan Møller fra Nykjøbing'ndash;have gaaet i Angst og Sorg i saa lang Tid.–

Jeg har i disse Dage travlt med vor Bazar og ønsker inderligt et godt Udbytte for Kjøbenhavns mange Fattige'ndash;der er megen Uleilighed ved et saadant Foretagende, og naar man saa har været saa heldig at faae en Deel smukke Gaver samlede, saa bliver den næste Bekymring at finde Kjøbere til dem'ndash;I disse Dage bliver der ogsaa samlet ind til den stakkels Kellermann Violoncellisten, som er lam i Armene og som har mistet sin Formue ved en Fallit, eller vel rette[re] sagt han har anbragt sin Formue i Handlen og der er den gaaet tabt.–Til vor Bazar arbeides der efter en stor Maalestok i Slesvig og der tales i Bladene om at vi kunne glæde os til stor og rig Sending fra de patr[i]otiske Slesvigere.–

Lørdag.

I Gaar modtog jeg Deres Brev kjere Andersen og var glad ved at have ladet mit ligge og, efter Edvards Raad, afventet Deres.–Jeg har i Formiddag været i Rosenvænget, Adolph har modtaget Deres Brev og skriver vistnok snarest'ndash;Ingeborg blev igaar skaaret i sin fæle Byld og leed meget, hun var efter en daarlig Nat temlig medtaget idag, men glad over at Operationen var overstaaet'ndash;. . .

Om den japanesiske Expedition er Meningerne meget delte og det seer snarere ud som om Tinget ikke bevilliger Pengene dertil; dersom Jonas kun faaer Examen, saa kommer han vel nok afsted og der er jo Snegle og Kryb over hele den vide Jord.–Hans Skriftlige er snart fuldendt og der som Indholdet er halvt saa godt som hele den ydre Skikkelse, der er som den skjønneste og tydeligste Forskrift, saa gaar det nok Godt dermed, men saa kommer det Mundtlige som jeg frygter langt mere.– I Morgen skal jeg lade Deres Hilsenregn falde ned over Familien og slutte mit Brev'ndash;God Nat kjere Andersen! Søndag Aften

Ingeborg har det idag bedre og det synes nu som om man kan slaae sig til Roe'ndash;det var en ondartet fæl Byld.

–Marie Hjalmars modtog Deres særlige Hilsen og takker Dem meget hele Familien hilser!–

Fra Theatret veed jeg intet Interessant at fortælle'ndash;. . . Italienerne gjøre stor Lykke endnu og vort Eget er nok temlig tyndt besat'ndash;Vi komme der aldrig'ndash;De Musikelskende glæde dem meget til »Jødinden«.–

Ved at læse mit Brev igjennem forekommer det mig som et Slags Vademecum, med den Forskjel at dette bør vær[e] morsomt og mit Brev er kjedeligt'ndash;Tag dog tiltakke kjere Andersen, det kan jo blive bedre en anden Gang

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen