Dato: 21. februar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Amsterdam

den 21 Februar 1866

Kjære Fru Melchior!

Tak for Deres velkomne indholdsrige Brev; ogsaa Deres Mand var, som altid, elskværdig og god mod mig og tilføiede sin Skrivelse; til ham vilde jeg egentlig skrive i Dag, jeg føler saa levende hans Hjertelag for mig, hans varme Deeltagelse, vor lille Samtale i Hotellet, før jeg reiste vil jeg altid beholde; men jeg skriver dog ikke denne Gang Brev til ham, idet jeg af Deres Meddelelse veed at han vil til London, og jeg antager at han, naar dette Brev kommer, allerede er reist, da maatte mit Brev blive liggende eller sendes efter ham, jeg skriver derfor til Dem, er han endnu i Hjemmet hører han nok Indholdet, er han taget bort, da send ham min hjertelige Hilsen. Fra Hanover reiste jeg seent paa Eftermiddagen til Rheine, Regnen skyllede ned, Stormen hylede, alle Løgterne i Banevognene blæste ud, man sad i Bælgmørke, det var ganske uhyggeligt. I Rheine maatte jeg fra Banegaarden, i Regn og Rusk, i mine forresten velsignede Pelsstøvler, trave ind i Byen, thi Vogn var der ikke, slet laae jeg om Natten og næste Dag maatte jeg vente til efter Klokken to om Eftermiddagen før Toget kom, der samme Aften, over Arnheim, førte mig til Utrecht. Næste Formiddag gik jeg til Professor Herwerden, hvor jeg heldigviis kom tidligere en[d] Storken, jeg veed ikke om den endnu er kommet. Fru Herwerden var saa hjertelig og god mod mig, jeg tilbrag[t]e flere Timer der, blev til Frokost og kom til Middag; Herwerden var i stor Travlhed og leed af Hovedpine, men Mand og Kone spadsere[de] dog lidt ud med mig og førte mig til min hollandske Oversætter Niuwenhuis, hvis Kone er dansk, her var jeg næste Middag og paa den tredie Dag, hvor jeg var endnu en halv Times Tid hos Herwerdens, hvis Velvillie mod mig jeg er meget taknemlig for, fløi jeg til Amsterdam. Brødrene Brandt vare ude paa Banegaarden med deres Vogn og Tjener og snart var jeg i mit nye Hjem, der er riigt og vel indrettet, jeg har en stor hyggelig Stue ud til Gaden, boer i Byens eleganteste Quarteer og har saa deiligt Fornemmelsen af at være en velkommen Gjæst. Fru Brandt er en dannet, særdeles quindelig, elskværdig Personlighed, Sønnen synes en god, prægtig Fyr; her komme saare mange dansktalende og besøge mig, fødte Danske, som have hørt at jeg er indtruffet, saaledes var igaar en 70 aarig, meget rig Kjøbmand, Stricker, hans Bedstefader, fortalte han var Kommandant paa Kronborg, da Caroline Mathilde var Fange der. Her i Huset var forleden særdeles stort Selskab for min Skyld; Digteren Hasebroek læste et smukt tidligere trykt Digt til"Andersen" . Den gamle berømte Digter, van Lennep declamerede med mærkværdig Ungdommelighed. Hollands betydeligste, eller for Øieblikket, meest vurderede Digter er imidlertid Præsten Ten-Kate; hans nys fuldendte Digtning: Skabelsen forelæser han, ligesom Dickens læser sine Værker, rundt om i de større Byer og han har derved allerede iaar fortjent 10000 Gulden og hans Menighed, der er stolt af en saadan Mand, bygge ham i denne Tid et nyt Hus (i Foræring). Forleden var jeg til Middag hos hans Svigersøn, der var samlet henved en Snees dansktalende , jeg kunde læse for dem paa dansk nogle af mine Eventyr, jeg læste netop de Ten Kate har oversat paa Hollandsk, men hans Oversættelse er paa Vers, den er ganske mesterlig; saaledes har han oversat Fem i en Ærtebælg, Engelen, Verdens deiligste Rose, Sommerfuglen &. - Der var smukt arangeret paa Bordet, den store Kage bar en Fortuna, der i hver Haand holdt en Fane, den ene var dansk, vort Flag, hvorpaa mit Navn var indskrevet, den anden hollandsk, med Ten-Kates Navn. Da jeg, som man veed, har stor Kjærlighed for Storke, var hele den store Kage aldeles besat med Storke. Ten-Kate improviserede et Digt til mig, udbragte min Skaal og senere en Skaal for Danmark. Paa Fredag skal være stor Concert; Capelmesteren Verhulst er en stor Beundrer af vor Landsmand Gade; ved de to sidste Concerter blev givet: Im Hochland og Hamlet Ouverturen; nu da jeg er indbudt til næste Concert gives atter en Komposition af Gade, een af hans Symphonier. Igaar hørte jeg første gang Meyerbeers "Afrikanerinden", der var udsolgt Huus, til forhøiet Priis; hver Billet, hvor vi sad, kostede 5 Gulden altsaa 3 Rdlr 3 Mark 8 Skilling, det er lidt Mere end hjemme, men der vare udmærkede Stemmer og Musiken er storartet; Forestillingen vare[de] fra 1/2 7 til 1/2 12, jeg kom først iseng 1/2 2. Elskeren var forfærdelig tyk og ganske lille i Forhold, han saae aldeles ud som disse beenløse Rokke-Mænd man har der ved en Blyklump i Livet forhindres fra at falde om, han var rædsom bare at see paa, men en Stemme havde han, mageløs deilig, en Sølvtrompet og dertil Sjæl og Smag. Endnu bliver jeg her til sidst i næstkommende Uge, jeg har jo ingen Hast og man beholder mig gierne; næste Tirsdag er det Georg Brandts Fødselsdag og da bliver stort Selskab - meest for min Skyld. Hils nu inderligt alle Børnene, Familien, Venner og Veninder - og glæd mig om ikke længe med Brev.

Deres taknemlige

H.C. Andersen

[i marginen, s. 4:] Fra Fru Henriques har jeg endnu ikke hørt, venter man Storken ?

[på kuvert:]via Lübeck

Fru Dorothea Melchior

Høibroplads No. 21

Copenhagen

Da(nemar)c (H. C. Andersen)

Tekst fra: Niels Oxenvad (LP 245)