H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonna Stampe, f. Drewsen 26. februar 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 26. februar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Amsterdam den 26 Februar 1866

Kjære Jonna

Nu har jeg allerede været 14 Dage i Amsterdam, Du maa høre fra mig! Strax ved min Indtrædelse i Holland, skrev jeg fra Utrecht til din fader, men jeg har ikke hørt et Ord fra ham og Eduard skriver at Ingen have hørt fra Rosenvænget at der var kommet Brev fra mig, dog vil jeg troe at Brevet er indtruffet, jeg bad din Fader at Du maatte faae det at læse og jeg antager at Du altsaa ved om min Udreise. Saasnar jeg naaede Amsterdam blev jeg paa Banegaarden modtaget af Brødrene Brandt; jeg boer hos den ældste i eet af Byens smukkeste Qvarterer i et som det synes meget rigt og med Smag og Komrod udstyret Huus. Konen er Hollænderinde og skal have været een af Byens rigeste Piger, hun taler særdeles godt Dansk ogsaa Sønnen taler det og hun er en særdeles elskværdig, velsignet Kone, from, qvindelig og begavet. Manden er Lutheraner, hun og Sønnen er Minoritter; hver Morgen samles vi Alle nede, Tyendet kommer ind, der læses en Bøn, et Stykke ud af Bibelen, og synges en Psalme. Det gjør et godt Indtryk. Du vil undre Dig at jeg som hjemme saa sjælden gaaer i Kirke, her følger Familien hver Søndag, ikke i Minoritkirken, thi der tales Hollandsk, men i den engelske (episkopale) Kirke; jeg gaaer med, ikke blot fordi, det ville undre dem om jeg ikke tog Dell i al god Færd, men fordi det i fremmed Land interesserer mig at kjende Folks Skik og Sæder, Kriken er lille men hyggelig, ingen Billeder, selve Altret er /uden disse, det dannes af tre Tavler, paa den ene læses TroesArtiklerne, paa den anden Mose 10 Bud og paa den tredie "Fadervor", Kirketjenesten bestaaer meest i Læsning, flere Bibelstkker og til sidst en kort Tale; Psalmesangen er særdeles muk. Her er forbausende mange Pirkepartier og der arbeides nu paa at forene disse, ikke i een Kirke, men til samlede Møder nogle Gange om Aaret, at de kunne komme bedre til at forstaae hverandre, ingen By har flere Jøder end Amsterdam, de boe i deres bestemte Qvarteer, og det synes mig at der er for skarpt en Linie mellem dem og de Kristne ogsaa Skuespillere og Skuespillerinder ere ikke saaledes stillede som hjemme, de komme ikke, synes det med i Selskabet, det vil ikke sige hvad vore Aristocrater kaldede "Selskabet" det adels erklærede Blod, men det rigere Familielivs Sammenkomster. Theatret er ikke saa riinge og jeg begynder der at forstaae det hollandske Sprog. Theaterdirectionen har været saa opmærksom mod mig at sende mig for hver Aften, under mit Ophold i Amsterdam, en Fribillet til een af de bedste Pladser; jeg har her seet en stor Tragedie af den endnu levende gamle Digter van Lennep, Forestillingen varede fra halv 7 til halv 12, den for Øieblikket meest vurderede Digter, er Præsten Ten-Kate, hans nyeste Arbeide "Skabelsen" læser han for Betaling op i de større hollandske Byer, / og har alt iaar derved en Fortjeneste af 10000 Gulden; hans Menighed bygger ham nu et nyt Huus i Foræring. - Han har særdeles smukt oversat paa Vers flere af mine Eventyr, saaledes: Verdens deiligste Rose, fem fra en Ærtebælg, Sommerfuglen &; nylig var hos hans Svigersøn stort Selskab for mig, der var samlet en Mængde dansktalende saa at jeg paa Dansk kunde læse et Par af mine Eventyr, Ten-Kate læste et Par i hollandsk Oversættelse og udbragte min Skaal, ligesom ogsaa Danmarks. Paa Bordet stod en stor Kage med Fortuna, hun holdt i den ene Haand det danske Flag med mit navn og det hollandske Flag med Ten-kates. hele Kgen var besat med smaa Storke, den Fugl jeg især har besjunget. Meget interessant her er den zoologiske Have og der har især interesseret mig et Par Niilheste, der for en Snees Dage siden have faaet sig en unge, denne er allerede større end en stor Fedekalv, har sit eget Huus og eget Vand-Basin; den kom op og skulede fælt med Øinene, pragte Ørne, Pelikaner, kmisk-tankefulde Ugler ere at see; her er en Rigdom af vilde Dyr. Endnu bliver jeg en halv Snees Dage her i Amsterdam og reiser da til Leyden, hvor en riig anseet Forfatter Hr Kneppelhout har indbudt mig i sit Huus, jeg bliver der kun tre a fire Dage, men dersom Du alstaa endnu i Løbet af 14 Dage vil glæde mig med Brev da er det bedst at samme sendes under Adresse: Mynher A.L. Brandt 507 Heerengracht by de Huidenstraat, Amsterdam. Hils Din Mand, Børnene og Frøken / Ancker; det kan vel ikke hjælpe at sende Hilsen til den gamle Charlotte Raben, hun tager vel mod den, som mod Indbydelsen og veier mit Hjertelag efter den almindelige Bismervægt. Send Elise en varm og venlig Hilsen; siig mig om mit Brev fra Utredht til Din Fader er naaet ham. Min Reiseplan er saaledes at jeg tænker først i Begyndelsen af April at være i Paris eller tidligst sidst i marts. Jeg har endnu Haag, Rotterdam, Antverpen og Bryssel at besøge. Fra O Neil har jeg ike siden Julen Brev, da ventede han mig ved Udgangen af Januar, men de primiske Bevægelser i Spanien holdt mig fra at gjøre Reisen; jeg har som skrevet en ikke hørt et Ord og veed slet ikke hvorledees det staaer til i Spanien og Portugal. Det vil nu vise sig om der bliver Noget af Reisen derhen og om jeg tilbringer Sommeren hjemme i Danmark. Her i Brandts Huus er det som var jeg slet ikke ude, daglig faae vi Dagbladet og Fædrelandet to Dage gamle, Dansk er Sproget der meest bliver talt og Hr Brandt er glødende dansk og stærk i sin Udtalelse, det var ham der gik for nogle Aar siden med den protestantiske Mission til Madrid for at faae Protestanten Matamoros og hans Fængsels Fæller frigivet, hvilket ogsaa lykkedes. Det var nu et langt Brev, giv mig et lignende, man skjønner ret derpaa ude, hvor hjemligt man end kan være indqvarteret.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus