Dato: 9. marts 1866
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 9de Marts 1866.

Tak, kjære Andersen! for Deres interessante og kjærkomne Brev! jeg havde netop ikke hørt andet om Dem, end Anekdoten, der stod i "Dagbladet" om den Mand De traf paa Reisen, der, ved at erfare at De var Dansk~ Iykønskede Dem til at De kom til samme By, hvor just Deres berømte Landsmand H.C.Andersen ventedes. Fader har intet Brev sendt mig, men jeg har nu skrevet og krævet det. Jeg vilde egentlig have ventet til jeg havde læst ogsaa dette, men da Brevvexlingen med mit gamle Hjem ikke er rigtig jevnlig i denne Tid, paa Grund af lidt Upasselighed hos Moder, vil jeg heller skrive strax, for at mit Brev ikke skal komme for sent. Moder har i temmelig lang Tid været meget forpiint af en Byld i Nakken, som saa til sidst blev skaaret. Idag skriver Fanny Beutner, at Moder har faaet Bygkorn paa Øiet og maa have Grød?Omslag, saa hun har som sagt, i længer Tid ikke selv ført vor Brewexling. Elarald er idag d. 8de Marts ifærd med at indlevere sin Tegning til Akademiet. Han har havt umaadelig travlt og sidder oppe om Natten for at faae den færdig. Gud give ham Held og Lykke, jeg længes saameget efter at de unge Mennesker skulle komme frem og røre sig i Liv og Virksomhed, jeg synes de blive saa gamle inden det skeer. Veed De at Jonas er ifærd med at tage en Examen i denne Tid for muligt at komme med det Skib, som gaaer til Japan? Jeg hørte nylig, at Jonas var meget flink, og at han kunde være vis paa at faae en god Character til sin Examen. Desværre for Jonas tegner det ikke til, at Rigsraadet vil tillade, at der sendes et Skib til Japan og saa gaaer jo Jonas glip af denne Nydelse.

Min Svigerinde har været syg i nogle Dage af Asthma forenet med stærk Forkjølelse, saa hun maatte iagttage stor Forsigtighed og holde sig meget rolig. De var lidt ængstelige for hende, skrev Elise, men nu er hun rask og oppe igjen. Min Svoger Christian har kjøbt "Aldershvile" ved Frederiksdal?Sø, som skal være saa deiligt baade ved sin Beliggenhed og sin Bygning. Det er bygget af Dronning "Juliane Marie," og skal være saa deiligt, 9 Alen høie Værelser, ganske i min Svogers Smag, som ikke let kan faae det for slot-agtigt. Han og hans Kone have nu meget travlt med at udstyre det, hun skrev til mig: - vi have nu saameget morsomt at tænke paa." Der er ingen Bedrift dertil, han faaer Intet at bestille uden at passe paa Haven, Bygningen, Vaabenet (hvor det nu skal sættes, veed jeg ikke) og slige Smaa?Syslerier. Han vil jo ikke arbeide. Hun er saa glad over st faae sig et Hjem og vil vistnok blive en sød, hyggelig og huuslig Kone. De have deeltaget i hele Selskabslivet i Kjøbenhavn i Vinter og moret sig godt. Man synes godt om hende, hun er smuk, pragtfuldt klædt og dertil virkelig elskværdig. Ligeledes beundrer man, at hun taler saa godt Dansk; Ære være Elise og hendes egen rette Tact. Der skal have været eller være saadan en Pragt og Forlystelsessyge i "Selskabet" i Vinter, saa man, som en Dame sagde forleden, skulde troe at vi havde "faaet to Hertugdømmer, ikke at vi havde mistet dem." Jeg skriver i morgen til Elise i Anledning af hendes Fødselsdag, og skal saa bringe Deres venlige Hilsen. Naar jeg seer Charlotte Raben, som nu er i Byen, siger jeg hende dog, at De tænker paa hende endnu. Mange blive fordringsfulde med Alderen, hun er det virkelig i Henseende til SmaaOpmærksomhed, men hun er en tro og ærlig Sjæl som man kan bære over med. Hvor det fornøiede mig, hvad De skrev om Hr. Brandt! Det rører altid mit Hjerte, at man er tro og hengiven mod sit Fædreland, især jo ringere det er i ydre Anseelse. Ære være ham, der i et fremmed Land dog ikke skammer sig over sin fattige Moder, men holder hende i Agt og Ære. Mon han er Broder til to unge Piger, Rikke og Nancy Brandt jeg gik i Skole med hos Jomfru Linde? - Naar Hector Rørdam, hvem De i Sommer glædede saameget ved Deres Eventyr, kommer her, skal jeg tillade mig at vise ham Deres Brev, det vil interessere ham hvad De skrev baade om Kirkerne og Hr. Brandts Fædrelandskjærlighed.

Og fra mit eget Hjem, hvad skal jeg fortælle Dem der? det er hver Dag de samme Billeder, der viser sig for den lille Kreds herhjemme, den daglige Venden tilbage til de samme Sysler; Børnene og Frøken Anker ved Lektierne, Henrik ved sin Bedrift og Sogne-Forretninger, jeg ved Husets, Mands og Børns Tarv. Hver Dag forfriske vi os ved at gaae ud i Skoven eller til Stranden og friske, ja poetiske kunne disse Indtryk være, men de maa føles, Ord kunne ikke gjengive dem. Naar Lampen er tændt søge vi Guldkorn i Litteraturen, stundom samlede, oftest Hver for sig. "den ene Dag er den anden liig, det er kjære, rolige Dage." Jeg vilde dog gjerne have lidt mere Aftensliv deri; men vore Vilkaar ere ikke dertil, saa det er altsaa heller ikke Guds Villie. Og Han veed bedste hvad der tjener os alle.

Tag tiltakke med mit fattige Brev, husk at det kommer fra en "Udflytter"gaard, som Bønderne sige; og hvis jeg gjentager hvad De har hørt fra de Andre, saa undskyld det. Lad Dem dog derfor ikke afholde fra at skrive til

Deres gamle, uforandrede Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus