H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Edvard Collin m.fl. til H.C. Andersen 10. marts 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. marts 1866
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

522. Fra E. og Henriette Collin.

Efter en nogenlunde lang Pause [fik vi] igaar Deres Brev. Det Første jeg nu har at [gjøre], er at takke Dem for Deres Bestræbelser for [min] Bogsamling; ved Deres Beskrivelse af Oplæs[ningen] af Deres Eventyr paa Hollandsk og Engelsk savner jeg Oplysning, om disse vare trykte; er dette [Til]574fældet, kan jeg vel ved Leilighed faae dem gjennem Brandt.

Brevene til Louise og Gade bleve strax besørgede. Ingeborg har det meget bedre; hun har lidt meget, og Sagen har nok, saavidt jeg har kun­net forstaae, ikke været uden Betænkelighed.

Udsigterne for Jonas til at komme til Japan ere meget daarlige; Rigsdagens Stemning har hidtil yttret sig imod denne kostbare Udrustning. Det er unægtelig en stor Skuffelse, da han havde saamegen Grund til at haabe at alleVanskeligheder vare fjernede. Examens-Afgjørelsen vil vist lade mindst een Maaned vente paa sig; den skriftlige Afhandling har Jo­nas indleveret for nogen Tid siden.–

Ogsaa her have vi mildt Veir.–Da De har vore Aviser, har De vel ogsaa fulgt de sidste jammerlige Stridigheder om Brettons Udfordring til Ploug. Jette fortæller Dem vel nok noget om Bazaren for Velgjørenheds-Selska­bet, hvor Flensborg By havde sendt et saa stort Bidrag; finder De Leilighed til at fortælle dette, saa gjør det, det er godt at Udlandet bliver bekjendt med dette Beviis paa det virkelige Sindelag.

Jeg sender dette Brev d. 10de, altsaa endnu til Brandts Adresse; han vil jo ialfald kunne sende Dem det, hvis De er reist til Leyden.

10/3 66

Deres

E. Collin.

Edvard foreslaaer mig at fuldende hans Brev og er saa ædelmodig at give mig hele 3 Sider til min Raadighed, men kun 10 Minutter til at ud­fylde dem, fordi han endelig vil have Brevet afsted strax'ndash;Havde jeg Tid skulle jeg fortælle Dem en Deel om vor Bazar og den slesvigske Side af den som virkelig baade var storartet og rørende'ndash;men jeg har jo ingen Tid'ndash; Saameget skal De vide at det Hæfte af Deres Eventyr hvori Verset var skrevet, blev betalt med 2 D.–Det havde paa en anden Maade Følelses Værdi, de Flensborgske Sager bleve alle solgte fordi Alle ville have noget derfra og de smaa Gjenstande som bar en eller anden Indskrift der havde Hentydning til vor fælleds Sorg ved Adskil[l]elsen, vakte ofte Strid mel­lem de Kjøbende om hvem der skulle eie dem.–

I Familien er Alt nu i sin gamle Gjænge . . .

For de kjerlige Ord hvormed De begyndte Deres Brev til mig kjere An­dersen, takker jeg Dem af et oprigtigt Hjerte og jeg haaber til Gud at der er et lille Gran af Sandhed i dem, thi var jeg ikke bedre end min egen Sam­vittighed siger mig at være, saa saae det Galt ud'ndash;om ikke her'ndash;saa hisset for

Deres trofaste Veninde

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost