Dato: 12. marts 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

523. Til E. Collin.

Amsterdam den 12 Marts 1866.

Kjære Ven!

Endelig i Dag havde jeg den Glæde at erholde til Dem den hollandske Udgave af Holbergs Comedier, den er i 6 Bind, i god Tilstand og den ældste Udgave, nemlig fra 1747; der ere interesante Bemærkninger og hele Hol­bergs Tittel staaer foran »den Baron Lodewyk Holberg, in Leven, Profes­sor der Historie: Ouderling en Rentmeester van de Academie: Assessor von't Consistorie: Lid van de Koninklyke Societeit der Wetenschappen te Koppenhagen«.Jeg forstaaer nu saa meget Hollandsk at jeg har læst et Par Scener i »Bramarbas«, det vil sige i Jacob von Thybo. Jeg vil ønske De maa have den Fornøielse af at faae disse Bøger som jeg tænker mig De vil have. Med Skibsleighed, jeg tænker Dampskib, har jeg bedet begge Brødrene Brand besørge min Bog-Pakke, ufrankeert hjem, i den er de nævnte Holbergske Comedier, som jeg antager ville have Betydning hjem­me, ligesaa er til Dem en Oversættelse af Øehlenschlægers Hakon Jarl og eet Hefte »Nieuwe Vertellingen van Andersen«. De andre Bøger i Pakken ere til mig og De vil gjemme disse til jeg, om Gud vil, kommer hjem. Overmorgen er det bestemt at jeg forlader Amsterdam, nu har jeg været her over fire Uger, og gaaer til Leyden et Par Dage og da til Haag, der haaber jeg at erholde Brev fra Dem eller Deres Kone, adresseret stil den danske Legation«. Jeg har nydt overordenlig Gjæstfrihed i Brandts Huus, Søn­nen er et godt og lovende Menneske, Fru Brand en sjælden elskværdig, qvindelig, christelig, velsignet Kone, Brandt er en glødende Dansk, en flammetalende Christen, jeg har i hans Huus ret følt mig hjemme og vel optaget, men i al Erkjendelse heraf, man bliver træt og der er Meget jeg slet ikke kan være enig med ham i, i de første Uger taug jeg og hørte til, i de sidste otte Dage, har jeg talt imod, i al Beskedenhed, men med den Bestemthed jeg efter min Overbevisning skylder Sandheden og han synes at optage det meget godt, uagtet jeg fornemmer at han ikke godt taaler Modsigelse af Andre. Han er vistnok for haard i sin Dom over Hollæn­derne, for utilladelig stræng mod Jøderne og seer Kjøbenhavn og Kjøben­havnerne, som om der var Høidepunktet for Christendom, i et for idealt Lys. Det slaaer jeg itu; selv i Politik er han for drømmende, lever ind i Phantasier og Forhaabninger, disse Sæbebobler ere hos mig knuuste un­der det Historiske ved Dannevirke og Opgivelsen af Als, jeg troer ikke paa davre Orde, hvem der endogsaa siger dem, jeg troer først naar jeg har en Trevl af Virkelighed i Hænderne. Da Heibergs »Alferne« første Gang opførtes, blev jeg opfyldt af det Digteriske i dette Arbeide og havde første Gang en selvstændig æstetisk Mening der blev styrket ved de Andres mod­satte Dom og jeg lærte efter Aar og Dag at jeg havde forstaaet og dømt rig­tig, fra den Tid hørte jeg ikke efter Andre for at have deres Mening, men fulgte min egen. Da Øehlenschlæger paa Skydebanen havde sin Fest hørte jeg første Gang offentlige Taler, jeg saae op til saadanne, havde selv aldrig vovet at sige et Ord i nogen større Kreds575 og nu hørte jeg hvad det var der kaldtes Taler'ndash;jeg overraskedes og det gik op for mig at Noget ikke ringere kunde jeg ogsaa sige, og fra den Tid har jeg talt med ved et Middags Bord. Politik har indtil nu forekommet mig som et terra incognita, jeg vidste Intet derom; men i vor bevægede Tid, er som Luft og Lys, de politiske Rø­relser dog trængte mig ind i Sjælen og ved nu at høre Hr. Brandts Opfattelse, Udtalelse og Slutninger, maatte jeg i Stilhed først drøfte og overtænke, og jeg fornam at jeg ogsaa havde en Opfattelse, og til min egen Overra­skelse og Glæde har jeg ved Discusion og Modstrid fornummet at jeg ogsaa har en som jeg troer en sund og sand576 Opfattelse, den577 jeg til min Forundring finder Ord for at fremsætte; jeg er kommet578 efter at man skal kun holde sig fast til Tingen selv og ikke lade sig forstyrre af alle de billedlige Snirkler og blændende Sidespring vor Modtaler benytter sig af. Det gaaer imidler­tid fortræffelig, men om det vilde gaae i fire Uger til betvivler jeg. Jeg har imidlertid tilbragt579 her behagelige Uger og faaet et klarere Blik ind i mig selv og det er allerede denne Reise værd. Byens første Photograph har gjort tre store Billeder af mig, eet Exemplar af de bedste har han sendt mig som jeg har foræret Brandts, tre mindre ere ogsaa tagne, det ene kasseret de to andre sælges; det i Profiil fraperer Alle for Ligheden med Schillers Portræt, noget Schillers Familie i Weimar ogsaa udhævede.–Hils nu Deres Kone, Louise, Jonas, hele Familien og mine Venner.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

[I Margen: ] NB Hvad jeg har skrevet her bliver mellem os.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost