Dato: 8. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

531. Til Henriette Collin.

Paris 8 April 1866.

Kjære Fru Collin!

Et Brev til Dem er ogsaa til Deres Mand, men Eiendoms Retten har De. Nu er jeg kjed af Paris, det var jeg da næsten ogsaa før jeg kom, og dog har jeg især ved vor Kronprindses store Velvillie og Opmærksomhed mod mig glædet mig mere her end tidligere. Vi sees tidt og altid i Theatrene hvor han har Plads i den keiserlige Loge, veed han at opdage mig og nikker venligt ned. Forleden sendte han mig Billet til eet af de store Baller, men jeg gik ikke, da jeg var for træt efter den italienske Opera. Jeg fik nok ikke fortalt i mit sidste Brev til Deres Mand, hvor jeg gav en kort Skildring af min Fødselsfest, hvorledes den feiredes hos den danske Consul, at jeg fik Blomster sendt fra Fru Melchior, Familie-Telegrammet mange Breve og endelig en stor Mængde Besøg, men mellem disse var eet jeg sætter stor Priis paa, Kronprindsen selv kom ledsaget af General-Kaufmann for at gratulere mig. Var det ikke særdeles elskværdigt af ham. Han behager særdeles Pariserne, just for hans store Beskedenhed. Patti har jeg nu hørt, hun har en mageløs deilig Stemme, men ikke stort dramatisk Talent, det har den lille Madems: Nielsen mere af, men Pattis Stemme er mere gri­bende. Her ere mange Land[s]mænd og evig altid møder jeg Maria Boye­sen, som har skrevet mig til, men jeg endnu ikke besøgt, vi mødes jo altid paa Gaden. I Dag, vor Konges Fødselsdag, var jeg hos Kronprindsen, jeg tænker at han herfra, gjør en lille Reise i Spanien; jeg tænker og tænker ogsaa derpaa, men alle Efterretninger jeg faaer er at fra Madrid til Merida er Jernbanen vel istand, men aabnes ikke for Offentligheden før i Juli, og det er just heller ikke at stole paa; jeg har der med Coureren en Veilængde af 24 Timers Kørsel og skal saa strax paaJernbane i 16 Timer, det er jeg bange for at jeg paa denne Aa[r]stid ikke holder ud. Dampskibs­farten fra Bordeaux til Lissabon, den 25 i hver Maaned, varer tre Døgn, men tænk at være søsyg i 72 Timer? jeg er halv død ved Tanken; imidler­tid hvad er der at gjøre; jeg tænkte først at gaae til Schweitz og i en billig Pensjon vente paa Jernbane Aabningen, men om den nu ideligt udsættes. Jeg har derfor taget den Beslutning at reise til Bordeaux der er jeg Spanien nærmere, kan see paa Fartøiet, kan høre om Reisen gjennem Fastlandet, bedre end jeg kan det i det jagende Paris; derfra kan jeg, om Lissabon opgives besøge Pyrrenæerne og da i Juni, Juli være hjemme; gid at jeg aldrig havde faaet den Lissabons Indbydelse, jeg har egenligt mere Lyst nu at reise hjem, da jeg kun ærgrer mig over hvad Ophold og Reise langt over tidligere Beregning koster mig. Mit Program for Ugen er, i Dag Søn­dag til Bois de Bologne, Middag hos Fru Roberedo, iaften til Tryllefløiten. Mandag i Louvre, Middag hos Frøhlich, der har gjort smukke Billeder til mine nyeste Eventyr. Tirsdag, Vesitter, Middag hos Kronprindsen, troer jeg, Aften i Theatret. Onsdag Louvre og Middag hos Leon Moltke. Torsdag reiser jeg om Gud vil, til Tours og Dagen derpaa naaer jeg Bor­deaux, der hen, til vor danske Consul beder jeg om at alle Breve til mig sendes, indtil videre. Der skal Bestemmelsen tages om jeg skal drukne i den spanske Sø, faae Hjernebetændelse i Spanien eller reise nord paa. Nu kan jeg vælge. Siig til Deres Louise at jeg føler at jeg er et Afskum idet jeg ikke gratulerede til hendes Fødselsdag. Tak Jonas fordi han erindrede min.–Beed Theodor hilse Etatsraad Kranold, saa faaer jeg vist en Hilsen igjen om »Spaniernes« snarlige Opførelse. En Opera Bouffa med Musik af Offenbach: Barbe bleue; det gamle Eventyr om Rolf Blaaskjæg gjør megen Lykke paa Varietes, Hovedrollen, Blaaskjægs 6te Kone bliver genialt glimrende udført af Madms: Schneider, det var et Stykke for Folke­theatret, jeg har sagt Scharff at han skulde gjøre Frøken Lange opmærksom derpaa, hun kan da sige det [til] sin Fader. Hils nu i Forhuset og i588 Rosenvænget og i store Kongensgade og glæd mig snart med Brev.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Midnat!

Endnu et Par Ord. Jeg spiiste til Middag hos Fru Roberedo der boer hin Side porte l Etoile; jeg gik derud for at see de mange Eqvipager der kom fra Veddeløbet, men da jeg naaede Porte l Etoile maatte jeg staae henved en Time for at slippe over Gaden, saa mange Vogne, 6 Side om Side foer forbi. Under Maaltidet blev det et Tordenveir der varede til Klokken elleve, Regnen skyllede ned, ingen Vogn var at faae, man tilbød mig et Værelse, men jeg vovede mig med et Par unge Diplomater ned og vi gik henved589 en Time i Lyn og Skylregn, til jeg fik en Vogn og er nu hav­net i Hotellet Klok 1/2 1.

[I Margen: ] Det er i de sidste Dage meget varmt, jeg har ophørt med at lægge i Kaminen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost