H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 14. april 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 14. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

532. Til E. Collin.

Tours den 14 April 1866.

Kjære Ven!

Igaar forlod jeg Paris og var inderlig glad derved uagtet dette Besøg ogsaa har sine Glandspunkter og maaskee ogsaa nogen Fremtids Betydning, om ikke i pecuniær, saa dog i min Berømmelse. Frøhlich førte mig til sin Boghandler, det betydelige Firma Hetzel, der har udgivet et større Hefte af mine Eventyr og nu tænkte paa at udgive en Samling af flere af mine Skrifter, jeg opgav: Kun en Spillemand, De to Baronesser, nogle af de senere Eventyr, I Sverrig, I Spanien, Bazaren og af mine Comedier: Hyldemoer og Da Spanierne var her. Nu kan han vælge; han ønskede særligt at naar jeg skrev et nyt Værk, da at kjøbe dette og have Ret over det et heelt Aar, før det kom ud paa Dansk. Nok er det, De seer her af at mit Navn ogsaa begynder at have Klang i Frankerige. En fransk Vaudeville Digter, der har skrevet sammen med Scribe, bad mig om Tilladelse til at benytte i et dramatisk Arbeide min Idee med »Lykkens Kalosker«. Jeg læste et Brev til samme Mand fra den i dette Øieblik meest hædrede dramatiske Digter Jules Sandeau, der skriver. »De er lykkelig at skulle spise sammen med Andersen, han er saa riig paa Poesi, saa gratieus og livfuld, han er Poesiens Haydn«. Dagen før min Afreise skulde jeg have gjort Bekjendtskab med Georg Sand, men jeg fik Indbydelsen, seent om Aftenen da jeg kom hjem og da kunde der ikke blive noget af. Gamle Rosini indbød mig til en Concert hjemme hos sig i næste Uge, men den har jeg da ogsaa maatte opgive; jeg fik af ham hans Portræt-Kort. Den af Alle som i Paris har meest viist mig Opmærksomhed er unægteligt vor Kronprinds, han har besøgt mig, jeg har et Par Gange spiist hos ham; kjørt ud med til Veddeløbene, han var selv saa glad derved og det fornøiede ham saa særdeles at saa mange Danske dagligt kom til ham. »Det var deiligt om de kunde finde ligesom et Hjem hos mig!« sagde han. Pariserne tale med Henrykkelse om ham. Hans store Beskedenhed, den jevne Ligefremhed gjør et mægtigt Indtryk. To Gange ere vi trufne sammen i Theatrene og een Dag mødtes vi paa Gaden, Sligt er sjældent i den store By. Med Kammerherre Jessen sendte jeg i forgaars et Par af mine Bøger hjem til Dem, tidligere har jeg fra Haag sendt Bøger hjem med Fru Bille-Brahe, der vilde boe i Hotel Phønix; Georg Brandt har vistnok sendt med Dampskib en større Pakke Bøger. I den er til Dem selv de omtalte »Holbergs Comedier« og Øehlenschlægers Hakon Jarl, disse tilsammen beder jeg De vil modtage i Vennegave som en Erindring om mit Ophold i Holland; men lad mig vide om disse forskjellige Bogpakker ere naaede til Dem. Jeg glæder mig ved Deres Fornøielse over Holberg. Det overraskede mig at Keiseren af Mexico, saa naadigt havde tænkt paa mig og sendt en høi Orden; jeg skrev strax til Consulen i Wien og underskrev det Vedlagte. Jeg haaber at De nu modtager Ordenen til mig. Det var smukt og betænksomt at De [vilde] give mig en tydsk Skrivelse med. Tak! – Med Moltke talte jeg derom; han sagde at for Øieblikket var der ingen mexikansk Minister i Paris og her altsaa Intet at gjøre. Om Middag[en] spiiste jeg hos Kronprindsen, han og hans Omgivelse drak min Skaal som Commandeur af Notre Dame de Gaudeloupe. Jeg har seet Ordenen i Palaye royal; Baandet er ikke smukt, men derimod Ordenen selv; den er egentligt et stort Madonnabilled. – Igaar altsaa, tidlig paa Formiddagen, forlod jeg Paris; Solen skinnede, det var meget varmt; overalt blomstrede Frugttræerne, det var som fløi jeg ind i det unge Foraar. Ud paa Eftermiddagen naaede jeg Tour, under et forfærdeligt Tordenveir; Regnen skyllede ned, Lyn fulgte paa Lyn; jeg kom i et godt Hotel, fik en god Middag, røg første Gang i mit Liv ret med Fornøielse, næsten en heel Cigar og da jeg saa gik lidt ud i Byen var det igjen Kaulbachs Billed »Engelen«, fra mit Eventyr, deri en Kunsthandlers Vindue hilsede mig; der var ogsaa Bøger at faae, jeg gik ind »har De noget Værk af Andersen?« spurgte jeg og man bragte mig strax »Livre d'images sans images«, men den er »traduit d'allemand«; jeg vil haabe Hetzet overfører mig directe. Iøvrigt morede det mig at fornemme hvor jeg kom, var jeg dog kjendt. Det er da vist, det være nu Ret eller ikke, jeg er den berømteste af alle danske Poeter. Hvor forunderligt! jeg den overseete hjemme, den man traadte paa, og vist endnu gjerne traadte paa, jeg er den Vorherre lader bære ved Bogskrift, Navnet »Danmark og Dansk« saa vidt om i Verden. Jeg bliver ganske blød om Hjertet ved at tænke derpaa. Aldeles ikke fortjener jeg det!

Kjære Ven!

Bordeaux, Søndagden 15 April 1866.

Iaftes sildigt, Klokken var elleve, naaede jeg, temmelig træt, her til og tog ind i det samme Hotel hvor jeg har boet med Jonas, saa Meget erindrer mig her og hele Reisen her til, om ham og vort Samliv! hils ham. Gid han snart maa kunde flyve ud, det han ønsker og vil have Gavn af.–Her 15 er allerede meget varmt. Serinerne blomstre, alle Træer er grønne, men det er et underligt uroligt Veir, Tordenbyge paa Tordenbyge og jeg har en forunderlig Angest for at vove mig herfra ud paa Oceanet, idetmindste tre hele Døgn tumles om derude. Det skrækkelige Skibbrud, netop i den spanske Sø, som jeg læste om i Amsterdam, i Forening med Tanken om Jette Wulffs Endeligt paa det brændende Skib, sætter mig i ganske febril Tilstand og dog raade Alle mig at gaae denne Vei[.] Jeg har i Dag været hos min Bankier Jürgensen, som tog meget glad imod mig og hos hvem jeg er idag til Middag, han raadede aldeles fra at gaae gjennem Spanien, da Jernbanen mellem Madrid og Merida ikke er aabnet, og uagtet den er færdig er det uvist om naar Offentligheden kan benytte den; jeg maa da i Deligense kjøre 24 Timer og i Merida skal ikke findes et eneste taaleligt Hotel; Varmen vil dertil være meget stærk, han siger derfor[:] gaae til søes!–Jeg har en Skræk derfor! men før den 25 April gaaer intet Skib, jeg kan altsaa endnu overveje Sagen, nødigt vender jeg om! Et Brev fra Dem kan, om De skriver strax, naae mig endnu i Bordeaux, sendt til vor danske Consul; mit næste Brev vil sige Dem hvilken Bestemmelse jeg har taget. Reisen tilsøes varer 3 Døgn og koster 106 Rdlr Dansk, over Land bliver det omtrent det samme. Hils dem nu hjerteligt Allesammen hjemme og naar De og Deres Kone have læst dette Brev da lad det læses af Drevsens og Linds. Inat drømte jeg meget om Fru Lind; det forekom mig at jeg var i Paris, netop i Begreb med at reise derfra, da traadte hun og Theodor ind i Stuen og hun sagde: Seer De Andersen jeg er ogsaa i Paris, 200 Rdlr har Lind givet mig til Reisen, de kunne vel nok holde ud i 14 Dage, vi ville rigtigt more os! – Ja saa reiser jeg ikke! sagde jeg og iaften høre vi Madms. Nilson i Tryllefløiten!« i det samme vaagnede jeg og laae i min Seng i Bordeaux!

Det bedrøvede mig at høre om den unge Davids Død. De Danske i Paris som kjendte ham roste ham meget. Ogsaa gamle Puggaard er død, hører jeg; lad Sønnen og Sønnekonen hilses fra mig. General Kaufmann gav jeg nogle Reise-Planer for Spanien, jeg gad vide om de blive benyttede. Han ligesom Grev Knuth og Danneskjold have været meget venskabelige og opmærksomme mod mig. Alle Herrer som følge Kronprindsen have besøgt mig. Nu lev [vel]! hils Deres Kone, Jonas Louise og hele Familien.

Hjerteligst H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter