Dato: 24. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

533. Til E. Collin.

Bordeaux den 24 April 1866.

Kjære Ven!

Altsaa fik jeg da slet intet Brev fra Dem her i Bordeaux, intet Brev fra Dem eller Deres Kone! nu venter jeg ikke at høre fra Dem før jeg er i Lissabon, dersom Vorherre forunder mig at komme der. Det er afgjort at jeg ikke reiser med Dampskibet som seiler imorgen, Hyllested er den eneste som er af min Mening, jeg bør ikke tage med, da jeg er saa søesyg og Veiret endnu uroligt; alle Andre have en modsat Mening og sige at det vil blive en ganske forfærdelig trættende Reise over Land! men nu reiser jeg den! i Eftermiddag Klokken 3 gaaer jeg med Banetoget til Ba­jonne, næste Dag til St Sebastian; derfra veed jeg ikke ret hvorledes jeg skal dele Farten, men jeg maa nok kjøre først een heel Dag og dernæst fra 3 om Eftermiddagen til næste Morgen Kl 9, men det er med Jernbane, senere har jeg 30 Timer med Deligense og i Portugal 14 paa Jernbane; gaaer det, saa er jeg seig! Igaar var det iøvrigt en meget anstrængende Dag, jeg var til stor Frokost hos et Par Kunstnere, Malere, Musikere etc. som vise mig stor Venlighed og Deeltagelse, derpaa med Kirsteins ude til Veddeløbene, Klokken 6 kom vi hjem, ihast klædte jeg mig om for at spise hos Kjøbmand Jürgensen hvor jeg halv otte maatte skynde mig fra Bordet, i det Byens Commandant General Doumas, der har været med i Kampene ovre i Afrika og skrevet interesant derom, havde indbudt mig i sin Loge i Theatret og vilde selv afhente mig hvor jeg boede; da jeg kom hjem stod Generalen og ventede omringet af Husets Tyende da han er en høist betydende Person her i Staden. Hans Loge i Theatret svarer aldeles til vor»Den Kongelige«[;] her sad jeg da og saae og blev seet; det er ganske morsom, at overalt er det de Bedste og Betydeligste der mod­tage mig. Jeg havde imidlertid slet ikke Lyst til at see Veddeløbene; jeg saae disse med vor Kronprinds, i langt større Stiil i Vincennes, men vor Consul Kirstein trængte paa og sagde: De maa tage med mig og min Kone, det er dog Eget at see og jeg fandt da at uagtet jeg var meget træt jeg dog burde være saa høflig at kjøre med; ligesaa indbød han Lieutenant i Marinen Christiansen der er her i Bordeaus. Jeg kjørte baglænds[,] han sad paa Bukken og ude ved Løbene fik jeg ingen Plads at sidde paa, men maatte staae og gaae i hele fire Timer, jeg var aldeles ødelagt og da jeg saa om Middagen spiiste med Christiansen hørte jeg at den Billet Kirstein gav ham, havde han 20 Frank at betale for; igaar spurgte jeg derfor Kir­stein om jeg var i hans Gjæld. »Ja, 20 Frank for Veddeløbene«. Jeg betalte dem, og han var saa naiv at sige, jeg kan gjerne vente med Betalingen til De kommer tilbage fra Spanien; jeg sarede, jeg afgjør helst øieblikkelig Klatgjæld.–Det var aldeles at kaste 20 Frank ud af Vinduet og det har ærgret mig! hverken Christiansen eller jeg havde taget ud til den Stads havde vor Consul sagt »det er meget dyrt, 20 Frank«, men han sagde ikke [et] Ord derom. Jørgensen var ganske ærgerlig derover og da jeg fortalte et Par af de her Bohave[n]de i Bordeaux at det var en alfor stor Priis for Sligt, og de bleve meget forbauset, de Boesiddende betalte kun 5 Frank, Fremmede derimod 20. »Men De var jo med Deres Consul!« sagde man. Jeg maa sige590: Det er dyrt at være i hans Selskab591. Det var kjedeligt nu synes jeg ikke om denne Mand. – Jeg forlanger ikke at han skal invitere mig, men han skal sige: vil De til Veddeløbene, da er der Plads i min Vogn; Priserne veed De ere 20 Frank. Nok derom! Jeg har mødt stor Hjertelighed hos mange Mennesker i Bordeaux, og vil blive fulgt paa Jernbane i Eftermid­dag af de mange nye Venner. Jeg er lidt blød om Hjertet ved at forlade Frankerige, hvor jeg er kjendt og føler mig hjemme, nu gaaer det til et fremmed Land, en besværlig Reise, stor Varme og'ndash;men hvad der skal skee skeer! det er min Tro!–Nu Tak for alt Godt, Gud lad os mødes i Sundhed og Glæde! jeg ønsker i dette Øieblik at Besøget i Lissabon var endt og jeg var igjen i Frankerige. Iaftes hørte jeg Ristori som Medea, det var et mageløst Spil, hvilken Sandhed, hvilken plastisk Skjønhed. Igaar fik jeg Brev fra Frøhlich, Boghandler Hetzel havde faaet en Skrivelse fra Georg Sand, hun skjændte fordi han ikke havde bragt mig til hende, hele Dagen var hun blevet hjemme for min Skyld, men Indbydelsen fik jeg for seent; Hetzel bad mig skrive hende et Par Ord til, selv om det var paa Dansk, og det vil jeg! Hils nu alle Kjære! mine Photographier fra Paris ere daarlige, jeg sender Dem den, der meest ligner'ndash;Meyerbeer.

[I Margen: ] De skriver jo nu til O Neill i Lissabon. Lev vel! Deres Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost