Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

St Sebastian den 27 April 1866.

Kjære Fru Scavenius!

Det er saa uendeligt længesiden jeg hørte fra Dem, ja ugentligt Brev har jeg ikke faaet, det var fra Frøken Luzia jeg fik eet og til hende har jeg derfor igjen skrevet under Deres Adresse i Kjøbenhavn. Nu er De vist igjen paa det kjære hjemlige Basnæs, jeg derimod er igaar traadt ind i Spanin hvor Varmen allerede er meget stærk og hvor jeg har stor Angest for den besværlige Reise; 30 Timer med Dilegense fra Madrid til Badajos; først der naar jeg Jernbane og paa den, i 14 Timer, Lissabon. Det havde været behageligt og meest beqvemt, i forgaaars at have gaaet med Dampskib fra Bordaux til Lissabon, thi da var jeg allerede der, nu imorgen Aften, men jeg frygtede for at gjøre den lange Søreise; Veiret syntes at være ustadigt; nu har det derimod vist sig anderledes og jeg er paa Reise landverts! maa jeg kun ikke altfor dyrt fortryde det. Det var fra Holland De sidst hørte fra mig, der, ligesom i Belgien er jeg løst og kjendt, jeg blev modtaget med stor Velvilie og heller ikke mindre / fornam jeg den i Paris, hvor jeg dog især maae fremhæve vor kjære Kronprinds, somi høi Grad var opmærksom og god mod mig, jeg var oftere sammen med ham, han tog mig med til Væddeløbene i Vincennes, hvor jeg da ogsaa fik Plads paa den keiserlige Tribune, og moersomt var det, da vi med

Forriddere i fuld Fart, for gjennem Boulevarderne, at see Pariserne stille sig i Række for at see den unge danske Prinds. Paa min Fødselsdag, den 2den April var Prindsen saa opmærksom at komme hjem i mit Hotel for at gratulere mig; General Kaufmann fulgte ham: I hans Omgivelse maa jeg især fremhæve den unge Grev Knuth for hans Venlighed og Opmærksomhed mod mig ved hver Leilighed. Jeg fik paa min Fødselsdag ikke færre end 11 Breve fra Kjøbenhavn, desuden et Telegram fra Collin-Drevsens-Linds, og Fru Melchior havde skrevet til en Kommissionær i Paris at han den Dag skujlde bringe mig en stor smuk Bouquet. Jeg var i Paris hos Rossini og hos den svenske Sangerinde Nielsen. Georg Sand indbød mig, men desværre fik jeg hendes Brev seent paa Aftenen Dagen før min Afreise, saa at jeg ikke kom til at kjende hende./

Den bekjendte Boghandler Hetzel i Paris vil nu besørge en fransk Udgave af flere af mine Skrifter saa at jeg tænker at jeg om faae Aar er her ligesaa læst og kjendt som i Engeland, Holland og Tydskland, et Par af mine Bøger er allerede trængte ind og ved disse har jeg fundet flere Venner i Bordeaux. Stadens Gouverneur, General Doumas, var meget opmærksom mod mig, jeg var to Gange i hans Loge, der aldeles svarer til den kongelige i Kjøbenhavn; i Aviserne læste jeg saaledes den sidste Dag, "den Fremmede man et Par Aftener har seet i Generalens Loge, er den danske Digter &". Det glædeligt saaledes altid, ogsaa ude, at optages af de Betydende og Bedste, i Selskabet. I Tirsdagsaftes kom jeg til Bayonne, blev der en dags Tid og er nu igaar naaet ind i Spanien, hvor jeg i Dag udvhilver og vænner mig til Luft og Mennesker, dette mit Brev slutter jeg først om et Par Dage, naar jeg, om Gud vil, naaer Madrid, og seer hvorledes det der stiller sig med Landreise over Badajos. Det vil blive en høist angribende og trættende Reise, men nu maa jeg prøve derpaa og bede Gud om Kræfter. /

Lissabon den 9de Mai 1866

I to Dage naaede jeg paa Jernbane Madrid; her følte jeg mig saa forladt, vor danske Konsul var reist til Paris , jeg følte det uhyggeligt her, men heldigviis havde jeg fra Fru Roberedo et Brev til den portugisiske Minister og han tog sig paa det bedst af mig. Reisen som forestod var endnu mere lang og anstrængende end jeg havde troet; forrige Torsdag aften reiste jeg med Kourerr og har maatte kjøre i to Dage og tre Nætter uafbrudt, jeg begribe ikke at jeg har holdt det ud, men Gud har givet mig Kræfter og jeg er naaet her til. De to første Nætter og den mellemliggende Dag sad jeg i en lille Vogn, hvor der kun var Plads for een Reisende til og denne var en ung fortræffelig portugisisk Læge, som kunde tale lidt fransk, han tog sig meget af mig, da jeg jo ikke taler Spansk eller Portugisisk, derfor udhvilede jeg heller ikke i Badajos, som Bestemmelsen var men holdt endnu 14 Timer ud paa Jernbane og kom saledes i Søndagsmorges, Klokken 5, til Lissabon. O Neill havde sendt Brev til Madrid for at skaffe mig Venner der, men jeg var afreist før Brevet kom; han havde telegrapheret til Badajos at han vilde møde mig der Mandag-Morgen, menj eg var flyvet forbi; min Ankomst var saaledes aldeles uventet. Jeg maatte i den tidlige Morgen søge et Hotel og her hørte jeg, at O Neill og hans Familie boede paa Landet, en lille Time fra Byen; jeg tog da atter en Vogn og herud hvor jeg paa det hjerteligste blev modtaget. Jeg er i et stort Huus i en smuk Egn, den sudeste om hele Lissabon. Her har imidlertid været det meest farlige Sted, med Røvere, dog det er tyve Aar siden, dog har O Neill ladt Revolver i sin Sovestue, det synes jeg dog ikke tyder saa aldeles paa Sikkerhed, men jeg giver mig hen i Gud. Det er ganske sommervarmt, men fra Søen blæser en deilig Kjøling; her tales ikke blot Engelsk og Fransk her i Huset, men Dansk, Svensk og Tydsk, saa at jeg i Hjemmet sagtens kan klare mig. Igaar stod i Lissabons Hoved-Avis, en smuk Anmældelse om min Ankomst og O Neill forudsiger at jeg vil blive optaget i de første Familie i Adels og Kjøbmandsstanden. Jeg troer jeg vil føle mig vel, endnu er jeg lidt øm i Lemmerne af den lange Reise. I Spanien var det som reiste man i Middellalderen, Portugal fører med Eet ind i Nutiden.

Glæd mig nu ret snart med et langt Brev; Deres Naade veed min Adresse: "a Monsieur, Mrs. George O'Neill, chevalier Consule de Danemarc a Lissabonne.

Grev Leon Moltkes Kone gjør et høist behageligt Indtryk, jeg synes særdeles godt om hende, der er noget Qvindeligt, Nydeligt, ladyligt hos hende. Man undrede sig over i Paris at Grev Moltke ikke spurgte om jeg vilde presenteres for Keiseren, jeg havde saa gjerne seet denne Mand; men selv paatrænge mig vilde jeg ikke, nu maa jeg vente paa om mine Skrifter engang præsentere mig for ham. Deres Naade veed at Keiseren af Mexico har sendt mig Commandeur Ordnen "Notre Dame de Guadeloupe". Tusinde Hilsener til Frøken Luzia og min Ven Otto.

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus