Dato: 30. april 1866
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

535. Fra E. Collin.

Nei, jeg skrev rigtignok ikke efter Deres forrige Brev, da jeg ikke var sikker paa, at det kunde naae Dem, hvis De reiste; dernæst troede jeg igrunden, at De vilde opgive Reisen. Men denne Betænkelighed er jo nu, som vel er, overstaaet, og jeg haaber at De skal have Fornøielse deraf.–Den mexikanske Orden har jeg nu faaet, og jeg har paa sædvanlig Maade ansøgt om Kongl. Tilladelse til at anlægge og bære den. Der er ikke stor Stads ved denne Decoration; Baandet er nederdrægtig stygt.

Deres »Spaniere« gik da i forrige Uge sammen med »Nei«, men det har ikke været nok til at lokke Publicum, som sætter de Penge, det har tilovers fra Italienerne, overstyr paa Jødinden og de Nygifte. Paa Lørdag er det ansat med Ponte molle, hvis Bournonville ikke faaer det smidt overende. Men herom vil nok Kranold skrive til Dem. Jeg sender ham idag Deres Adresse.

Jeg har en dunkel Anelse om at jeg kan huske Deres Vært; jeg har en Erindring om to ikke fuldvoxne Ynglinge med noget bruunlig Teint, mørkt Haar og store ildfulde Øine. De kan nu spørge ham, om han vil kjendes ved dette Billede.–Det glæder mig at De syntes godt om Ristori; hendes Personlighed har paa en mærkelig Maade indpræget sig i min Erindring; jeg saae hende blandt andet ogsaa som Medea.–Nu har De vel faaet nok af Veddeløb; det var jo en flau Misforstaaelse, som De fortæller mig fra Bordeaux.

Vi have deiligt Veir herhjemme og jeg tænker derfor stærkt paa snart at flytte til Hellebæk. Naar Vorherre vil lægge sin Velsignelse i dette Ophold, kan jeg jo have megen Glæde, da Jonas nu kan være stadig hos os. Han har nemlig i Lørdags absolveret sin Magister-Examen og føler sig fri som Fuglen i Luften.

d. 30te. Idag tager jeg mine Ord om det deilige Veir tilbage. Thermometret viste imorges 2 Grader. Det kan have lange Udsigter med vor Landliggen.

Vil De høre en lille »Historie«. En lille Pige skulde til sin Lærerinde skrive en Besvarelse af det opgivne Spørgsmaal: »Hvorledes Taalmodighed belønnes«. Hun skrev: Der var engang to Folk der vare gifte sammen, det var en Mand og en Kone; de vilde saa gjerne have nogle smaa Børn, men de fik ingen. Saa reiste Manden til Amerika og ventede im 10 Aar; og da han saa kom hjem, saa havde hans Kone faaet 8 Børn. Saaledes belønnes Taalmodighed.

Her var for nogle Dage siden en ung smuk Amerikaner, som vilde presenteres for Dem. Han medbragte en aaben Anbefalingsskrivelse, en lille Seddel, fra Longfellow; han reiste Dagen efter. Tillige afleverede han en ny Bog af L. til Dem. Agter De at skrive til Longfellow og takke o. desl., kan jeg jo sende Dem Brevet eller afskrive de faa Ord i mit næste Brev.

Stop, det kan jeg gjøre strax:

My Dear Sir.

Cambridge near Boston March. 13. 1866.

May I so far trust to the magnetism of literary sympathie as to present the bearer, Mr Charles G. Falls, a student in our university, who is obliged to leave his studies for a while, on account of his health. I should not like to have him pass through Copenhagen without calling to pay his respects to you. He brings you my last volume of poems, which I beg you accept as a mark of sincere regard and admiration I remain, my Dear Sir, your[s] truly L.

Og hermed Lev vel!

Deres

30/4 66.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost