Dato: 30. april 1866
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

536. Fra Henriette Collin.

[30/4 1866]

Kjere Andersen.

Min bedste og interessanteste Nyhed tog Edvard da han fortalte Dem at Jonas har faaet sin Examen med Charakteren admissus.–Efter Alle Sagkyndiges Mening har han bestaaet den meget honorabelt og jeg som veed hvor hovedkulds Beslutningen kom og hvor kort Tid han havde til den egentlige Examens?Læsning, kan ikke andet end glæde mig ved den Tanke at han altsaa dog, uagtet al sin Skeleteren, ikke har glemt at studere, men har benyttet sinTid bedre endvi trode. AlleProfessorene have vist ham Velvillie og glædet dem over det lykkelige Resultat af den projecterede Japans Reise'ndash;som (Gudskelov) ikke kom istand.–I Torsdags modtog Peter Müller sin Guld?Medaille for en naturhistorisk Afhandling, saa at de to unge Venner nu kunne dele Glæden sammen.

Dette Brev modtager De altsaa i Lissabon, Maalet og Gjenstanden for saa mange Grublerier, Længsler og Angster'ndash;Jeg blev glad over Deres Beslutning at gaa til Lands, Vandtouren stod som et Skremselsbillede for min søsyge Phantasie,–Landtouren kan have Ubehageligheder og Besvær, men Vandtouren Qvaler og Lidelser, nu længes jeg meget efter Deres første Brev derfra.

Fra Familien har jeg kun at sige at Alt er vel . . .

Jeg har idag endt min Læsning af en dramatisk Digtning af Henrik Ibsen, De har maaskee i Fædrelandet læst Clemens Petersens Anmeldelse af dette storartede Digterværk som har grebet mig ganske overordentlig –Bogen hedder »Brand« som er Navnet paa en Præst der med en brændende Overbevisnings Kraft lever under Lovens hele Strænghed og glemmer derover Kjerligheden som Christendommens egentlige Kjerne; Opløsningen er ikke tilfredsstillende, men i det Hele taget er det et høist mærkeligt og storartet Værk'ndash;

Om Theatret veed jeg intet at fortælle, jeg kommer der aldrig og de mange lave Lidenskaber der husserer bag Coulisserne og den megen Usandhed og Forræderi som har sit Spil mellem Personalet er sandelig ikke værd at tænke paa, end sige sende til Lissabon hvor De nu lever midt i Sydens varme og rige Herlighed'ndash;Idag have vi hos os 3 Grader og Muffe og alslags Laadenskab er atter i Brug. Skoven staar og længes efter at springe ud og vi andre Planter længes efter dens Deilighed og Duft, men Varmen som skal stille alle di[s]se Længsler, den kommer ikke.–Og nu Gud befalet kjere Andersen, lev vel og glad, det ønsker oprigtigt Deres Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost