537. Til E. Collin.
Lissabon den 6 Mai 1866.
Kjære Ven!
Jeg er i Lissabon, har fuldført Reisen over Land, men den var meget besværlig; jeg taler jo ikke Spansk og i to Dage og tre Nætter har jeg uafbrudt maatte reist og paa den sidste Nat nær været med Coureren, en lille Vogn, kun med to Pasageerpladse hvor det gaaer i Gallop over Stok og Steen; jeg ansaae denne Reisemaade for den eneste rigtige og er nu forundret og glad over at jeg har kunnet holde dette ud. Mit Brev fra Madrid har De vist faaet, jeg følte mig der uhyggeligt, havde en Frygt for at Noget vilde skee og jeg være der eensom og forladt. Vor danske Consul var i Paris, heller ikke denne Gang havde jeg noget Tilhold der som Dansk; men Fru Roberedo havde givet mig Brev til den portugisiske Minister, der i høi Grad tog sig af mig og lod sin Tjener føre mig med595 mit Tøi til Afreise Contoiret; min Medreisende var en portugisisk Læge, der kjendte O Neill og han var mageløs omhyggelig for mig, men han vilde og maatte gøre hele Reisen paa eengang og saa lod jeg det staa til at gjøre det samme. Landet er saa596 lidt beboet, Ruiner og usle597 Barakker, hist og her et Gensdarm Huus til Beskyttelse mod Røvere, som nu synes at være udryddede ved Spaniens gode Vei Poleti. Der var intet Sted at overnatte før ved598 den sidste Grændseby Badajos; jeg var træt, men, som sagt, jeg fandt det klogest at blive hos min portugisiske Reisekammerad og fulgte ham ogsaa den tredie Nat, da kom vi ind i Portugal og det var som at komme fra Middelalderen ind i Civilisation. Alt vel indrettet og i Nat fik jeg en udmærket Kop Thee og et stort Glas ægte Portviin. Imorges Klokken fem var vi i Lissbonne, her forlod jeg min portugisiske Ven, der sørgede for at jeg kom i en Droske til et Hotel lige ved Siden af O Neills, der ikke boe i selve Byen, men paa Landet. Jeg havde først mældt min Ankomst til imorgen Aften og havde altsaa Ingen til at modtage mig. I Hotellet vare alle Værelser optagne, jeg maatte efter den lange Reise nøies med at sidde paa en Stol, men op ad Formiddagen tog jeg en Vogn og kjørte igjen, kjørte en halv dansk Miil ud til Georgs O Neills hvor jeg blev omfavned og ret hjerteligt modtaget. Konen taler Engelsk og Fransk, begge Sønnerne Dansk; jeg er nu i mit Hjem i Portugal. O Neill havde for to Dage siden skrevet til sin gifte Søster i Madrid at sørge for mig, men jeg var afsted før Brevet kom; han havde bestemt at reise599 mig imøde til Badajos, 12 Timer paa Jernbane, men lider af Rheumatisme i den ene Arm, saa at han ikke kan røre den; derfor havde han igaar telegrapheret der hen for at jeg kunde blive modtaget og sørget for, men jeg var afsted før Telegrammet kom og han var glad overrasket ved at see mig og som han siger, see saa rask, og saa ung ud! Det er et stort Landsted, i en Egn, hvor for 20 Aar siden de værste Røvere huserede; fra Vandledningen udenfor nedstyrtede de deres Offere; Røverhøvedsmanden spurgte man ved hans Henrettelse om han aldrig havde følt Samvittighed og han kjendte den ikke, men sagde dog at eengang, da han kastede i Afgrunden en lille Dreng havde denne udstødt et saadant Skrig, at han havde en sær Fornemmelse derved. O Neill havde da forgjæves søgt mig ved det franske Dampskibs Ankomst, mit Brev om, at jeg gik overland var da endnu ikke indtruffet; her ligge en halv Snees danske Skibe; den Dag var her 14 a 15 og alle Capita[i]nerne havde i den Tanke at jeg var ombord heiset det danske Flag, men jeg var ikke med Skibet. Jeg har i Dag sovet hele 4 Timer, derpaa spiist
til Middag, ryget min Cigar i Haven og skal nu tilsengs, men jeg kan ikke hvile før jeg har skrevet dette Brev at De kan vide at jeg har det godt. Lad Linds Drevsens og Jonna, læse Brevet; jeg har heller ikke her endnu fundet Brev fra Dem; altsaa ikke hørt et Ord fra jeg var i Paris; i Madrid fik jeg eet fra Henriques og Bournonville. Nu Gud velsigne og glæde Dem Alle. Paa Grændsen af Spanien kjøbte jeg Kaulbachs Billede til mit Eventyr Engelen den var mig som et godt Varsel.
Deres Ven
H. C. Andersen.
Lissabon. Mandag Morgen den 7 Mai 1866.
Jeg har nu sovet og føler mig meget styrket. Inat har det blæst en Storm og jeg hører Havet. Gud skee Lov at jeg er paa Landjorden. For en halv Time siden styrtede imidlertid Sengehimlen ned over mig i det jeg trak Gardinet tilside. Hverken jeg eller mit Uhr, som hang derinde tog Skade. Jeg skriver i hast disse Par Ord da O Neill skal til Byen og dette Brev snarest med.
hjerteligst
H. C. Andersen.