Dato: 16. maj 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Lissabon den 16de Mai

Hjertelig Tak for Deres Brev og at De saa trofast tænker paa mig; De er ofte i min Tanke, gid jeg var riig nok dertil, da indbød jeg Dem til at reise med mig, jeg troer at vi to ypperligt kunne komme ud af det sammen, men jeg er og bliver nu en fattig Poet, der dog modtager uendelig megen glæde og Lykke i denne deilige Verden. Det har været som en Festreise, den hele Tour hjemme fra, gjennem Holland, Belgien og Frankrig; mine Arbeider eller i det Mindste mit Navn ere mere kjendt end jeg havde troet, selv i Bordeaux, saa langt Syd paa, havde jeg en talrig Kreds af Venner; nab har sendt mig her til Lissabon Udklipning af Bladet "Gironde", jeg lægger dette her i Brevet at De kan see hvor velvillig man der ved min Afreise har omtalt mig. Herfra, det vil sige gjennem Spanien til Lissabon havde Reisen en Deel Besværlighed. Til Madrid er Jernbane men derfra til den portugisiske Grændse maa man endnu reise med Deligence eller Coureer; jeg valgte denne sidste, som den hurtigste Befordring, men har dog maatte holde ud at kjøre i to Dage og tre Nætter uafbrudt, før jeg naaede Lissabon; jeg har fornummet at jeg har flere Kræfter end jeg troede. De store øde Udstrækninger i Spanien, Reisen der i den stille, maaneklare nat, denne Eensomhed var ganske eiendommelig / strax ved fra Spanien at komme ind i Portugal, hvor de vildsomme Bjerge sænke sig i frodige grønne Høie med mange Løvtræer, hvidtede Huse, og ved her igjen at faae fat paa Jernbane, føler man sig [overstr: igjen] ligesom igjen fløttet tilbage til Frankrige og den større Forbindelse med Omverdenen. - Jeg boer ikke i Lissabon selv med en halv Mil udenfor Byen paa et høitliggende Landsted tæt ved denne store Vandledning; for tyve Aar siden huserede her en af de værste Røvere, han kastede sine Offre ned i Afgrunden, høit fra Vandledningen; da han domfældtes, spurgte man ham om han aldrig havde følt Samvittigheds Nag, og han svarede nei, men tilføiede at kun een Gang, da han havde dræbt en ung Kone og nu tog hendes lille Barn og kastede dette i Veiret deroppe paa Aqvaducten, troede Barnet at han legede med det og derfor loe det, smilede til ham - denne Leen, dette Smil [havde rettet til:] har været ham pinligt. Nu er der fredeligt og godt, Portugiserne ere gode og elskværdige, jeg er i et velsignet lykkelig Hjem, hos vor danske Konsul Georg O Neill, der i sin Barndom, med en ældre Broder Jozé / var i Huset hos Admiral Wulffs, de gik i Nielsens Latinskole, tale begge dansk Sønnerne her i Huset to elskværdige unge Mennesker tale ligeledes dansk og Svensk, jeg har det ganske udmærket, Naturen rundt om er en Blanding af Danmark og Syden, her ere grønne Marker med alle vore Blomster, her groer Kornet som hjemme hos os, men Gjærderne ere Aloer og Cacter; hen over Murene hænge store Hækker af Geranier med glødende Blomster. Slottet i Cintra løfter sig som en gammel Ridderborg høit op i Horizonten; der boer Kong Fernando: igaar havde jeg den Ære inde i Lissabon at blive modtaget af ham, han var høist elskværdig og naadig; selv førte han mig om i sin smukke tropiske Have, der pranger med de mest praktfulde Blomster og høie kraftige Palmetræer. I Slottet var herlige Billeder og sjeldne Vaaben. Jeg vil snart faae at see hans Slot i Cintra, der skal have en mageløs viid Udsigt over Oceanet. I Cintra boer jeg hos Jozé ONeill, og glæder mig dertil at træffe sammen med Lytton Bulvers Søn, Lytton, der for et Par Aar siden var i Kjøbenhavn ved den engelsek Legation; ogsaa i Setubal tilbringer jeg nogen Tid hos en tredje Broder af ONeill. Mit / Ophold i Portugal afhænger af Varmen, hvor stærk den bliver og hvorledes jeg her kan climatiseres. I "Journal do Comerci 8de Mai" viiste man mig at man i Byen vidste om mit Besøg, her stod: Hospede illustro: esta am Lisboa e sr. H. C. Andersen, destincto poete e romancista dinamarques cujas obras estãdo traduzidas am todas os linguas de norte e ja tanchem em frances, o illustra Poeta anda viajando!

Dette mit lille Brev har neppe Noget af Interesse for Offentlighed, men skulde De dog opdage Noget da veed jeg at De vil benytte det med Tact og Hensyn. Jeg sender Dem til Deres Figaro det første lille Digt eller Eventyr, min Musa bringer mig, men jeg maa først finde nogen Ro og Stadighed; den har jeg indtil nu ikke fundet. Gid at De maa have Gavn og Glæde af "Figaro", hvorfor har De givet Bladet de Navn? Skrev jeg et Blad, jeg vilde kalde det: "godt Humeur!" det er Noget Enhver føler Trang at holde paa. Eckhardt har engang bragt Dem Brev fra mig, vil De nu give ham et lille Brev igjen. Min Adresse veed De er: a Monsieur Msr: Georg ONeill chevalier, concule du Danemarc a Lisbonne. Hils Henriques, Carstensen, Høedt, Frøken Lange, og Alle som jeg ønsker med Velvillie erindrer

Deres hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 90, 19-22)