Lissabon den 2den Juni 1866.
Kjære Ven!
Hvor De dog er god og trofast! De har glædet mig med Brev, jeg fik det ved min Afreise fra Madrid. Derfra havde jeg en meget besværlig Reise gjennem det øde, vilde Landskab, hvor det i Gallop gik afsted med Coureren, Nat og Dag; ja tænk at jeg holdt det ud i to Dage og tre Nætter ideligt [at] kjøre; saaledes naaede jeg Søndagmorgen den 6 Mai Lissabon og en halv Time [efter] ONeills Landsted. Her er en egen Blanding af dansk Natur og hele Sydens Fylde. Gjærdet af Aloer, Roser og Geranier mylre frem, Palmetræ et løfter sig i den blaa Luft og Passionsblomsterne voxe med Convolvoli hen over Murene, men paa Marken groer det danske Korn, de danske Blomster, inde i Stuen tales Dansk og Svensk; Konen i Huset er høist elskværdig og god, Sønnerne prægtige unge Mennesker; Solen er rigtignok varm men her lufter altid en frisk sund Brise fra Søen. Forleden Dag blev jeg forestillet for Kong Fernando der var meget naadig og elskværdig mod mig, selv førte han mig om i sin store deilige Have, hvor vi gik under Palmer, hvert Blad stort til Tag for et heelt Lysthuus. I disse Dage reiser jeg til Setubal og derfra til Cintra, det smukkeste Sted i dette deilige Land, hvor Civilisationen boer, man er her igjen inde i den levende Verden. Hils Deres elskværdige Frue, som rigtignok, paa denne min Reise, aldrig skriver mig til! omfavn Børnene, hils Frøknerne Price, Watt, Høedt, Carstensen og tænk Alle paa mig med det Hjertelag som jeg tænker paa Dem. Deres trofaste
H. C. Andersen.
E. S.
Vil De takke Bournonville for hans Brev, han skal snart faae et lignende fra mig. Indholdet af Balletten kj endte jeg allerede, Scharff havde meddeelt mig derom, da han vidste at det vilde interessere mig.
E. S. Da forleden Dampskibet kom fra Bordeaux flaggede alle danske Skippere i den Tanke at jeg var ombord.
