Dato: 20. maj 1866
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

538. Fra E. og Henriette Collin.

Saasnart jeg hørte, at Deres Afreise fra Bordeaux til Lissabon var bestemt, skrev jeg til Dem, jeg troer d. 7de Maii; i samme Brev skrev Jette, Theodor og Jonas. Dette Brev skulde ligge hos O'Neills, naar De kom der. Jeg brugte samme Adresse, som tidligere har været god nok. Naar De nu melder mig, at De intet Brev har faaet, saa er dette meget ærgerligt; men jeg vil dog bede Dem undersøge, om Grunden ikke ligger i at O'Neills ligge paa Landet og om Brevet ikke ligger paa Posthuset i Lissabon; jeg kan ikke antage, at det er bortsnappet af de Røvere, som for 20 Aar siden vare der i Egnen eller er gaaet under i det berømte Jordskjelv, som i Aaret [Aarstallet er ikke indsat ] ødelagde Lissabon.

Jeg fik altsaa Deres Brev, som nu er hos Louise Lind; tidligere fik jeg eet fra Madrid. Med Hensyn til dette vil jeg gjøre Dem opmærksom paa en, som det efter min Erfaring synes, for de Romanske Folkeslag fælles Lyde, at de paatrykke Breve et: »insufficiente«, hvoraf Følgen er, at det ved Ankomsten igjen maa heelt betales.

Af ankomne Breve findes her eet paa for tykt Papiir skrevet Kjærlighedsbrev fra en ung Mand, stud. phil. F. Bender i Heidelberg, som altid gaaer med Deres Billedbog uden Billeder i Lommen, har seet en Tegning af Dem i Agathes Album auf der Mauer, og nu selv har skrevet en Bilderbuch. Han sender sit Photographie (en ganske net Dreng) og indbyder Dem til at besøge hans Fader, en Lærer i Darmstadt. Vil De have dette Brev tilsendt? Jeg tænker nei.

Derimod sender jeg Dem, efter at have af kradset Seglet, et tyndt Brev fra L. Frølich, da dette vel skal besvares.

Spørgsmaalet: Krig eller Fred staver endnu bestandig paa Dagsordenen. Det bliver vel det Sidste; herhjemme ønske vist de Fleste, at de Kjeltringer vilde æde hinanden op, saa at der kun blev Halen af een Preusser tilbage. Jeg haaber at den nationale Følelse vil reise sig igjen her hjemme, om ikke alene paa Grund af den sidste Beretning fra England om Kvæghandelen, der lyder saaledes: »For nogle af de bedste danske Kroppe opnaaedes 6 3/4 d. pr. U, foruden hvad Hud og Affald solgtes til«. Alene det, at vores »Affald« endnu er i Priis paa de europæiske Markeder, er meget lovende.

Jeg gad dog vide, om De heller ikke har faaet et Brev, som Kranold saavidt jeg mindes afsendte til Dem under samme Adresse. Den Historie, at et Brev bliver borte, kjeder mig meget.

Jeg venter ved Leilighed at høre nogen Beskrivelse af Deres Opholdssted, om det er en varm tropisk Natur, frugtbar el. bjergrig og hvordan Befolkningen forekommer Dem, samt hvorledes De fordriver Dagen. De bliver der vel, saalænge De befinder Dem vel; ialfald afventer De vel, om Europa kommer i Krig; da er Portugal vist sikkrere end Danmark.

20 Maii 1866.

Deres hengivne

E. Collin.

Uagtet jeg aldrig har været bange, paa Deres Vegne, kjere Andersen, naar Talen var om den lange Rene til Portugal, saa synes jeg dog nu godt om at vide Dem lykkelig i Havn og i Skjødet paa venlige, tildels dansktalende Mennesker.–Hvad Varmen angaar, saa veed De jo nok at jeg har meget ondt for at gaa ind paa Klager over den, da jeg kun kjender den som en Nydelse NB i det Frie, thi den Varme som Mennesker og en lukket Dellegense fremkalder er jo enligefrem Qval.–Det er meget kjedeligt at vort Brev ikke var kommet før De, jeg veed af Erfaring hvor velgørende det er, strax at blive modtaget af en Hilsen fra Hjemmet.–Jeg haaber ganske vist at De nu har faaet det og at De altsaa veed at Jonas har faaet sin Examen meget honorabelt og igaar vistes der ham en Ære som ikke kunde andet end glæde mit forfængelige Moderhjerte, han blev nemlig anmodet om at være Censor i Zoologie ved Landbohøiskolens Examen.–Denne Tillid til hans Kundskaber er jo glædeligt ligesom den Omstændighed atA lle Professoren[e]

vise ham stor Velvillie og Godhed..

–Fra Theatret har jeg kun den Nyhed at Juliette Prise søger om sin Afsked da hun sandsynligvis aldrig kommer til at dandse efter sit Fald.–Fru Eckardt er nu vores Fru Heiberg og for Een der som jeg aldrig kommer paa Comedie kan hun jo være god nok.–At Kranold er bleven Konferentsraad, er ham neppe ubehageligt.–Edvard siger at jeg tør ikke lægge mere Papir til Brevet altsaa maa jeg slutte uagtet jeg gjerne passiarede lidt endnu med Dem.–Alle her i For og Baghuus hilser Dem Gid De maa være glad ude og komme glad hjem

Deres

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost