Dato: 8. juni 1866
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

541. Fra E. og Henriette Collin.

8 Maii [C: 8 Juni] 1866.

Nu nærmer sig den Tid, paa hvilken jeg pleier at blive ubehagelig ligeoverfor mine Medmennesker i det selskabelige Liv–nemlig Terminen. Jeg skynder mig derfor med at skrive medens jeg endnu er behagelig. Først melder jeg da, at jeg i en forfærdelig Hast maatte expedere Kassen med Bøger og Buste, som jeg haaber at De rigtig modtager. Jeg har endnu ikke hørt, om De senere fik det Brev fra mig, som jeg skrev inden Deres Ankomst til Lissabon. Idag har vi Fred–hvad har vi imorgen? Hver Time vente vi at høre, at Uveiret er brudt løs og at de tydske »Brødre« slagte hinanden–kunne vi blive udenfor dette? Lykkelige Portugal! som ikke har Slesvigholstenere og ikke engang en 11 Junii Termin.

Under alle disse store Eventualiteter bære vi her hjemme os ad som om der var Fred og ingen Fare; og hvad Andet skal man gjøre. Vi forberede vor Udflytning til Hellebæk i næste Uge, naar jeg har endt Terminen; endnu sysler jeg daglig med mit Bogliebhaberi. Derved falder det mig ind, at der udkom i 1842 en Fortælling af Pseudonymen Johannes Jacobs, (den hed »Konstnerfamilien«), hvortil De skrev en Fortale; erindrer De, hvem denne Pseudonym er? Var det »Magnus«? Kunde De skaffe mig den portugisiske Oversættelse af Kirkeklokken i Farum, og mulig af andre danica, var det jo meget moersomt.

Kranold har forlangt sin Afsked; om det bliver til Alvor, vides ikke endnu; man har nok ondt for at finde en Stedfortræder. Skulde de portugisiske Aviser udsprede det Rygte, at jeg skal være hans Efterfølger, saa kan De frit stole paa, at det er Løgn.–

d. 9de. Igaar Efterm. kom Deres Brev til Jette, dateret 29 Maii. Endelig seer jeg da, at De har faaet noget Brev fra os, men ikke om De har faaet alle; dette skal være det tredie, som jeg har expederet til Lissabon.

Da Pakken med Busten etc. blev expederet samme Dag som jeg fik Deres Reqvisition, kan jeg nu ikke skaffe Photographier med den Leilighed. Jeg sender dog Deres sidste Seddel til Photograph Hansen, eller rettere: jeg skal idag bringe ham den og undersøge, om denne Bagatel ikke kan blive sendt Dem paa en anden billig Maade.

Jeg troer bestemt at kunne huske, at den Kaskjet, som O'Neill siger at jeg havde, saae saaledes ud: [RED: Her har E. Collin tegnet en Kasket.]

De hollandske Bøger fik jeg rigtig. Har jeg ikke meldt Dem dette og takket derfor.

Idag begynder jeg Terminen, er derfor noget absent, men bestandig Deres E. Collin.

Det var jo et deiligt Brev kjere Andersen, og Deres gamle velbekjendte Reiselykke, har fulgt Dem, dennegang som altid–De kan rigtignok sige, som en fattig Skomagerkone med 11 Børn, imorges sagde til mig »Gud hvor Vor herre er yndig«! det var et Taknemligheds Udbrud over at hendes Datter som er blind paa det ene Øie, ikke ogsaa blev det paa det Andet.–De er lykkelig og vel i den portugisiske Havn og denne Havn er et kjerligt og lykkeligt Familieskjød, det er Enden paa Deres mange Ængstelser og Bekymringer, som jeg iøvrigt ganske kunde gaae ind paa; Om nu end Solen skinner lidt stærkere paa Dem, end De holder af, saa søger De Hvile i Skyggen, og naar De saa kommer hjem og fryser med os Andre, saa tænker De med Længsel paa Lisabons Solskin. Det bedste jeg idag har at melde Dem kjere Andersen, er at Alt er uforandret her og i Familien, Edvard længes som et Barn efter Hellebæk og jeg glæder mig stille til Livet langt fra den urolige By, hvor hele Avisen er fyldt med annoncer om Forlystelser af Alle Arter, især den Syngende.–Det kraftigste Lokkemiddel synes Sangerinderne at være og denne ulykkelige Klasse af Væsner oversvømmer Byen–Forleden stod i Avisen »16 klare Nedderdele for Sangerinder, er tilkjøbs«.–Det forekommer mig sørgelig characteristisk.–I disse Dage er Aviserne opfyldte af Valgbetragtninger, og der siges naturligvis mange haarde Ord, De læser jo Dagbladet, og faar altsaa Alt at høre, den stakkels Dagmar skal jo nu modtage 2 russiske Storfyrster, mon hun skal vælge? Keiseren kan jo vælge hvem han selv vil til sin Efterfølger–Der fortælles at Napoleon vil at vor Kronprinds skal givtes med den svenske eneste Prindsesse, og naar han vil, saa vil vi vel ogsaa–NB Folket, Kronprindsen skal meget nødig ville.

For 14 Dage siden havde vi en Angest af en egen Natur her i Huset, Louise var syg, blev fuld af røde Pletter og Emil erklærede det for Kopper. –Vi indrettede strax hele Huset derefter og Vaagekonen og jeg vare de Eneste hos hende–men det viste sig snart Gudskelov! at det var en mere uskyldig Sygdom, og faae Dage efter var hun oppe igjen.

Nu er Papiret fuldt og jeg har kun Familiens Hilsner og mine egne gode Ønsker for Dem kjere Andersen–Lev vel, skriv snart! Deres Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost