Dato: 28. juni 1866
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

544. Fra Henriette og E. Collin.

Hellebæk 28 Juni 1866.

Jeg veed rigtignok slet ikke hvad den lille Jette Collin skal skrive fra Fiskerleiet Aalsgaard, til den store H C Andersen i Portugals Hovedstad; Naar jeg har takket Dem for Deres sidste rare Brev og fortalt Dem at vi Alle have det ved det Gamle, saa veed De Alt hvad jeg egentlig har at sige i et Brev; sadde vi derimod Ansigt til Ansigt i vor Dagligstue i Dr Tver­gade'ndash;hvor vi med Guds Hjelp skal komme til at sidde endnu mange Gange'ndash;ja saa har vi da endnu aldrig manglet Stof endskjønt vi nu have talt adskillige Gange sammen i de 30 Aar vi kjende hinanden.–Dagens brændende Spørgsmaal ude i den krigende Verden følger De jo ligesaa hurtigt som vi og de hjemlige Interesser, Forfatningssagen og Dag­mars Forlovelse ere jo begge lykkelig (maaskee) tilendebragte'ndash;I Dag er Gotlieb kommet ud for at tilbringe et Par Dage hos os medens Elna er i Rosenvænget og Helga i Nøddebo hos Prices'ndash;Fra Fr: Bøgh har jeg mange Hilsner til Dem, han er meget lykkelig over at have sin Examen, det har været ham en sand tortur at tage den'ndash;hans haud kan vel nytte ham ligesaa meget eller ligesaa lidt som et laud da ingen af Delene kan hjelpe ham til nogen Ansættelse, i disse Tider da Tusinde gaa og vænte. –Nu er han Candidat og »Brød kan man da sagtens faae« som en berømt Mand engang sagde.–Blædels reiste forleden Dag til et Bad i Schveits, Præsten er meget lidende, rimeligvis rent ud af Overanstrængelse og Le­versyge.

I Madrid er jo atter foranstaltet et lille Forsøg paa Oprør, jeg veed ikke hvorfor det slet ingen Indtryk gjør, men Ingen tror paa det'ndash;De kan ikke tro hvor underlig delt man er herhjemme med Hensyn til Krigen, de Dan­skes Sympathi for den italienske Frihed, kommer bestandig i Strid med Ønsket om at Østrig maa holde sig mægtig for at kunne tugte og beseire det lumpne Preussen.–Det er ordentlig uhyggeligt at læse de mange for­skillige Proklamationer hvori Vor Herre uafladelig paakaldes for at støtte den »retfærdige Sag«?–

Aften

Det er egentlig kun for at sige Dem God Nat at jeg nu Kl: 11 sætter mig til Skrivebordet, De faar rimeligvis en saadan Masse Breve at De kan have ondt nok med at faa dem besvarede'ndash;Hvad mon De har skrevet paa denne lange Reise'ndash;ikke af Breve'ndash;men af Bøger, vist ingen Eventyr? desværre. Fortæl mig lidt herom i Deres næste Brev.–

Jeg maa dog fortælle Dem at min Broder i de sidste 8te Maaneder har havt det ualmindelig godt, de store Anfald af Krampen ere rent ophørte, han gaar ud hver Dag, kjører i Dyrehaugen med sin Familie og har be­stilt sig 50 visit Kort, hvoraf han ganske vist aldrig agter at udgive et Ene­ste, men for at see sit Navn i den oprindelige danske Skrivemaade som min Farfader, der var en Bondesøn fra Tybjerg, vistnok skrev det'ndash;»Kri­stian Tybjerg'ndash;Arkitekt«–Han bruger en nye Medicin som paa flere Patienter607 har gjort en vidunderlig Virkning.–Jonas er i Byen i disse Dage'ndash;han skriver næste Gang'ndash;Vahlia og Gotlieb som ere vore Gjester i disse Dage, og Louise hilser Dem saa mange Gange.–

Lev vel kjere Andersen'ndash;

Deres

Jette C.

Kjære Andersen. Tak for det sidste rare Brev; jeg seer at De har det rig­tig godt og fredeligt; dette Sidste er i vor Alder en meget vigtig Ting. At jeg sætter saamegen Priis derpaa, er allerede Grund nok til at antage for givet, at jeg aldrig vilde modtage en Theaterdirecteurs Post; derhos forekommer den nuværende Besætning mig som et Fad Slikkeasparges, hvor næsten alle Hovederne ere faldne af. Qui bene latuit bene vixit stod i Fa­ders Signet, det er nu ogsaa min Politik. Vi have det yndigt her i Hellebæk, og kun her kunde jeg udholde c: 40 Graders Varme. Jeg arbeider'ndash;maa­skee lidt for stærkt for min 58aarige Ryg'ndash;paa min Kilde. Jeg har kun een Gang kiget ind i Kjøbenhavn, som var mig modbydelig; Vorherre holde Cholera fra os, den er nærved og enkelte betænkelige Tilfælde ere fore­komne.–Endelig have vi da Udsigt til at komme ud af vore forkvaklede Forfatningsforhold; det er altid noget. Dagmar er da blevet forlovet med den nye russiske Thronfølger.

Men Menneske bruger De da slet ingen Penge? Jeg har kun een Gang betalt til Privatbanken. Posthistorien med det insufficiente Brev har ikke gientaget sig med Dem; fra Rom har jeg en lignende Historie. Jonas er stærkt optaget af nogle literaire Beskæftigelser, han skriver Abildgaards (Veterinairens) Biographie. Jeg seer gjerne, at han ikke altid roder i Snegle. De følger vel daglig med Begivenhederne i det enige Tydskland. Sympathien for Italien er her mærkelig dalet, efter at det er gaaet sam­men med Preussen. Nu Lev vel.

Deres

Hellebæk. 29/6 66.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost