H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Theodor Reitzel 6. juli 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Reitzel
Sprog: dansk.

Setubal den [6?] Juli 1866.

Kjære Ven!

De har ret glædet mig med Deres hjertelige Brev; der er kommet hurtigere hertil end alle andre Breve, disse bruge fra Kjøbenhavn til Setubal ti Dage, Deres reiste her til i kun otte Dage. Hvad De skriver om de nye Udgaver og det Arangement De finder fornødent med disse, ligesom ogsaa Deres Bestemmelse med de ved Fröhlich illustrerede Eventyr og Historier gaaer jeg aldeles ind paa, det er en Forretnings Sag og De har altid i den taget ligesaa varmt Hensyn til mit Gavn som til Deres eget. - De siger at mit Brev har fornøiet Dem og at jeg skal sende Dem snart eet igjen, seer De, jeg skynder mig dermed i den Tanke, saa faaer jeg ogsaa et fra Dem og det før jeg forlader Portugal. Dog kun Vorherre veed hvor kort eller længe jeg bliver her, for Øieblikket er Hjemveien over Land jo afskaaret ved alle de blodige Bevægelser rundt om i Landene; der staaer mig aabent at reise tilsøes, gaae ud paa Oceanet, over den spanske Sø, ja maaskee lægge Veien hjem over Norge; det er behagelige Udsigter for et Menneske der er meget søsyg. Brødrene O Neill holde paa at jeg skal blive hvor jeg er, see Tiden an, ja overvintre! Det har jeg nu ikke Lyst til, men i Løbet af en fire, sex Uger maa der tages en Bestemmelse. Jeg har det ellers fortræffeligt, hos høistelskværdige Mennesker og i Setubal, hos Carlos O Neill, ligger Landstedet ganske deiligt paa Bjergsiden med Udsigt over Oceanet. Jeg sendte Watt forleden en lille Skildring af mit Opholdsted, jeg tænker han benytter samme i Figaro, er kun mit Brev naaet til ham gjennem al den Bevægelse, al den Kamp og Strid! lad mig vide om min fredelige Brevdue er naaet Hjemmet. Det er et rigt og med al engelsk Comfort indrettet Huus, som nu for Øieblikket er mit Hjem; jeg gjør mange Toure omkring i Bjergene og er overrasket ved den Rigdom af Blomster og Planter her er; Myrterne blomstre op ad Bjergsiden, deilige store blaa Tidsler prange imellem Krusemynter og vilde Roser. Aloernes Blomsterstængler ere flere Alen høie og see ud som mangearmede Kandelabre. Rundt om ligge Klostre, aldeles øde, siden Munkene joges bort. Der er en Eensomhed og Ro, der kun forstyrres ved den tudende lyd af et enkelt Kjøretøi. Da jeg første Gang hørte det troede jeg at høre en Hyrde støde i sit Horn, men det er en Mekanisme paa alle Bøndernes Vogne der frembringer denne Lyd for at det kan høres af andre Kjørende at disse itide kunne holde hvor der i de dybe og smalle Huulveie er bredt nok til at to Vogne kunne komme forbi. I Spanien ere Veiene tidt forfærdelige, men her mellem Setubal og Lissabon, hen over Palmella, er Veien aldeles utrolig, men derved ogsaa særdeles malerisk; ved hver Snoning viser sig en ny og deiligt Udsigt, snart ned over udstrakte Orangehaver, snart op til det gamle Palmella, der med Mure og Taarne løfte sig oppe paa Bjergkammen. Setubal har en riig Omgivelse, det i Sand begravne Troja og det gamle Trapist Kloster, som man kun fra det aabne Hav kan komme til, Arabida er Navnet. Setubal er dertil stolt af at her er den portugisiske Digter Bocage født; Byens smukkeste Torv fører hans Navn; der samles nu Penge ind for at et Monument kan reises ham. Ved min Ankomst fik jeg, af en af Byens nulevende Digtere, og det en sand Digter, en meget smuk Hilsen, Velkomst for Poeta dinamarques, ved hans Ankomst til Bocage[s] Fødeby. Naar jeg iøvrigt som her lader Pennen løbe og fortæller, da er det i den Forvisning at mit Brev ikke bliver trykt, det er kun for Dem og Deres Nærmeste. Om et Par Dage tager jeg herfra til Cintra, hvor en tredie Broder af O Neill har en deilig Eiendom, her skal være det meest fortryllende Sted at boe og Klimatet ganske paradisisk. Portugal lider i det Hele ikke af den Varme som Italien og Spanien, idet en Brice fra Havet altid kommer, og det midt paa Dagen; Aftnerne selv ere milde og forfriskende; Stjernerne funkle saa klare; store Blus tændes paa Bjergene og foran Gartnerhusene i Orangehaverne; der dandse saa de unge Piger og Karle; de dandse paa den platte Jord, men ingen Balsal kan være mere praktfuld. Her hænge Passions Blomsterne som Guirlander hen over Figentræets Grene, her skinne som Ild de røde Granatblomster; og Myrtetræet har en Størrelse som vore Blommetræer, her kan plukkes Brude-Bouquetter. Jeg har et Par Gange seet paa denne Dands og Lystighed, og de nikke Alle venligt tilmig, rundt her om vide de at det er "poeta danemarques" og at jeg er Gjæst hos O Neill, en Familie der er særdeles agtet og afholdt. Aviserne sætte igjen ud af det gode Humeur, man bliver forskrækket over den forfærdelige Kamp og Strid; veed ikke hvilken Udstrækning i Rum og Tid den kan tage. Jeg kan saaledes i de sidste Dage ikke ret hengive mig til at nyde al den Skjønked og Fred rundt om mig. Jeg føler mig saa forunderlig aflukket fra hele det vilde Røre, og veed ikke hvorledes vort lille Danmark vil blive stillet.

[Resten mangler.]

Collinske Brevsamling XVII, H. 27 nr. 645.

Tekst fra: H.C. Andersen Centret

[til Th. Reitzel

Setubal den [?] Juli 1866.

Kjære Ven!

De har ret glædet mig med Deres hjertelige Brev; der er kommet hurtigere hertil end alle andre Breve, disse bruge fra Kjøbenhavn til Setubal ti Dage, Deres reiste her til i kun otte Dage. Hvad De skriver om de nye Udgaver og det Arangement De finder fornødent med disse, ligesom ogsaa Deres Bestemmelse med de ved Fröhlich illustrerede Eventyr og Historier gaaer jeg aldeles ind paa, det er en Forretnings Sag og De har altid i den taget ligesaa varmt Hensyn til mit Gavn som til Deres eget. - De siger at mit Brev har fornøiet Dem og at jeg skal sende Dem snart eet igjen, seer De, jeg skynder mig dermed i den Tanke, saa faaer jeg ogsaa et fra Dem og det før jeg forlader Portugal. Dog kun Vorherre veed hvor kort eller længe jeg bliver her, for Øieblikket er Hjemveien over Land jo afskaaret ved alle de blodige Bevægelser rundt om i Landene; der staaer mig aabent at reise tilsøes, gaae ud paa Oceanet, over den spanske Sø, ja maaskee lægge Veien hjem over Norge; det er behagelige Udsigter for et Menneske der er meget søsyg. Brødrene O Neill holde paa at jeg skal blive hvor jeg er, see Tiden an, ja overvintre. Det har jeg nu ikke Lyst til, men i Løbet af en fire, sex Uger maa der tages en Bestemmelse. Jeg har det ellers fortræffeligt, hos høistelskværdige Mennesker og i Setubal, hos Carlos O Neill, ligger Landstedet ganske deiligt paa Bjergsiden med Udsigt over Oceanet. Jeg sendte Watt forleden en lille Skildring af mit Opholdsted, jeg tænker han benytter samme i Figaro, er kun mit Brev naaet til ham gjennem al den Bevægelse, al den Kamp og Strid! lad mig vide om min fredelige Brevdue er naaet Hjemmet. Det er et rigt og med al engelsk Comfort indrettet Huus, som nu for Øieblikket er mit Hjem; jeg gjør mange Toure omkring i Bjergene og er overrasket ved den Rigdom af Blomster og Planter her er; Myrterne blomstre op ad Bjergsiden, deilige store blaa Tidsler prange imellem Krusemynter og vilde Roser. Aloernes Blomsterstængler ere flere Alen høie og see ud som mangearmede Candelabre. Rundt om ligge Clostre, aldeles øde, siden Munkene joges bort. Der er en Eensomhed og Ro, der kun forstyrres ved den tudende lyd af et enkelt Kjøretøi. Da jeg første Gang hørte det troede jeg at høre en Hyrde støde i sit Horn, men det er en Mekanisme paa alle Bøndernes Vogne der frembringer denne Lyd for at det kan høres af andre Kjørende at disse itide kunne holde hvor der i de dybe og smalle Huulveie er bredt nok til at to Vogne kunne komme forbi. I Spanien ere Veiene tidt forfærdelige, men her mellem Setubal og Lissabon, hen over Palmella, er Veien aldeles utrolig, men derved ogsaa særdeles malerisk; ved hver Snoning viser sig en ny og deilig Udsigt, snart ned over udstrakte Orangehaver, snart op til det gamle Palmella, der med Mure og Taarne løfte sig oppe paa Bjergkammen. Setubal har en riig Omgivelse, det i Sand begravne Troja og det gamle Trapist Closter, som man kun fra det aabne Hav kan komme til, Arabida er Navnet. Setubal er dertil stolt af at her er den portugisiske Digter Bocage født; Byens smukkeste Torv fører hans Navn; der samles nu Penge ind for at et Monument kan reises ham. Ved min Ankomst fik jeg, af en af Byens nulevende Digtere, og det en sand Digter, en meget smuk Hilsen, Velkomst for Poeta dinamarques, ved hans Ankomst til Bocage Fødeby. Naar jeg iøvrigt som her lader Pennen løbe og fortæller, da er det i den Forvisning at mit Brev ikke bliver trykt, det er kun for Dem og Deres Nærmeste. Om et Par Dage tager jeg herfra til Cintra, hvor en tredie Broder af O Neill, har en deilig Eiendom, her skal være det meest fortryllende Sted at boe og Klimatet ganske paradisisk. Portugal lider i det Hele ikke af den Varme som Italien og Spanien, idet en Brice fra Havet altid kommer, og det midt paa Dagen; Aftnerne selv ere milde og forfriskende; Stjernerne funkle saa klare; store Blus tændes paa Bjergene og foran Gartnerhusene Orangehaverne; der dandse saa de unge Piger og Karle; de dandse paa den platte Jord, men ingen Balsal kan være mere praktfuld. Her hænge Passions Blomsterne som Guirlander hen over Figentræets Grene, her skinne som Ild de røde Granatblomster; og Myrtetræet har en Størrelse som være Blommetræer, her kan plukkes Brude=Bouquetter. Jeg har et Par Gange seet paa denne Dands og Lystighed, og de nikke Alle venligt tilmig, rundt her om vide de at det er "poeta danemarques" og at jeg er Gjæst hos O Neill, en Familie der er særdeles agtet og afholdt. Aviserne sætte igjen ud af det gode Humeur, man bliver forskrækket over den forfærdelige Kamp og Strid; veed ikke hvilken Udstrækning i Rum og Tid den kan tage. Jeg kan saaledes i de sidste Dage ikke ret hengive mig til at nyde al den Skjønked og Fred rundt om mig. Jeg føler mig saa forunderlig aflukket fra hele det vilde Røre, og veed ikke hvorledes vort lille Danmark vil blive stillet.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 891-94)