Dato: 10. juli 1866
Fra: Rigmor Stampe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 10de Juli 66.

Naar man som De, min kjære Andersen! lever et rigt Liv i ydre og indre Poesie, saa tænker man kun lidt paa, at en Andens Liv kan være saa magert paa den "Slags" Poesie, der lader sig gjengive, at det vil have ondt ved at fortælle det Mindste om sig selv, den kunde more Dem, og dog er det saaledes Tilfældet med mig. Mit ydre Liv i Sommer har saaledes henviist mig til den daglige Donts ivrige Passelse, ak jeg baade lever stille herhjemme, og kun har lidt Tid til Læsning eller aandelig Føde, undtagen hvad jeg kan faae igjennem mine Tanker, der ikke saaledes lade sig binde. De maa derfor tage tiltakke med et magert Brev, til Tak for Deres friske og duftende Breve; thi vel har jeg selv personlig kun faaet eet, men jeg har faaet de andre tilsendt og havt megen Fornøielse af dem, og jeg har taget mig den Frihed at glæde andre dermed, idet jeg har taget dem med til Nysø og læst dem op derovre til stor Fornøielse baade for Familien og deres Gæster. Meest Glæde havde jeg dog af gamle Frøken Raben, som paa sin stille Viis blev glad over Deres særlige Hilsen, og sagde til mig: "hils ham nu mange Gange," og senere igjen sagde: Jeg holder meget af Andersen, han er saadant et godt Menneske." Hun er ellers svag, Stakkel, og føler sig ene, siden Søsteren er død, saa et godt og venligt Ord finder et taknemligt Sted hos hende. Min Svigermoder, som i Vinter var overordentlig syg, er nu fuldkommen rask, og lever sit gamle, muntre Liv med Gjæster og Selskaber. Kun er det ikke mere Kunstnere, Digtere og Videnskabsmænd hun kan faae til Omgang, derimod fine Folk med Navne og Titler; Bz vilde det samme Liv og det samme Valg - mellem os - ikke friste. Min Svigerfader er glad og flink og høre med stor Fornøielse Deres Breve. Jeg har bragt Deres Hilsner, ogsaa til Holger og Elise. Christian og hans Kone ere paa Aldershvile, deres nye Hjem, som de ere meget henrykte over; de ventes snart hertil. - Rigmor er nu en stor Pige, høiere end sin Moder, vil Gud skal hun confirmeres d. 30 September i Rønnebæk Kirke af Pastor Brandt, hvorover jeg er inderlig glad. Astrid skal ligge 4 Uger hos Collins i Hellebæk for at bruge Sransdbade, Tante Jette har været saa god at tilbyde mig det. Henrik har, som altid om Somren, travlt i Marken, og vi see ham næsten kun ved Maaltiderne. Om Familien i Kjøbenhavn, veed De maaske ligesaameget som jeg. Elna og Einar vare hos os i Pintsen og vare uhyre fornøielige at have, de vare Begge saa livlige og muntre, som man sjeldent seer dem i Kjøbenhavn. Harald ligger nu ude paa Klampenborg, det hører med til hans Fag, at han skal foretage Noget derude, som jeg i dette Øieblik ikke er i Stand til at erindre hvad er. Min Broder Valdemar fra Norge ventes herned til Efteraaret. Mine Forældre leve som sædvanligt i Rosenvænget, Collins (Edvards) ere nu i Hellebæk, hvor Onkel Theodor photographerer, og hvor Familien Pedersen snart flytter ud, eftersom Sophie har leiet en Leilighed derude til sig og sin Moder. - Fra Biskop Monrad og Familie er der kommet Efterretning, at de ere lykkeligt ankomne og at de befinde dem vel. Han har været virksom ombord, som allevegne; læst Engelsk med nogle nye danske Udvandrere, Astronomi og andre Fag med sine Børn, og ført Aand og Liv med sig overalt. Om Søndagen holdt han Gudstjeneste ombord for de Danske. Den yngste Datter her, som blev tilbage fordi hun var bleven forlovet kort før deres Afreise, har nu hævet sin Forlovelse og vil saa gjerne reise til Forældrene, hvis hun kan indhente deres Samtykke og kan finde Reise?Selskab. Stakkels Pige, det bliver en stræng Reise at gjøre uden sin Familie. - Har De læst Hauchs "Julian den Frafaldne?" Jeg gad høre Deres Mening om den. Jeg var slet ikke fornøiet med den, hverken Hedenskab eller Christendom var skildret med Kraft og Varme, saa Bogen var helt uden lntteresse, egentlig paa jevn Dansk "kjedelig" og de smukke Versformer kunde ikke bøde derpaa: den manglede Storhed og det kunde den ikke undvære. - Det brager og knager derude i det store Legeme, som hedder Europa, Død og Ødelæggelse raser, saa mange tusinde ~Ijerter bløde og mange Aaringer maa henrinde, inden de hele. Naar kun dog blot Menneskelighed og Redelighed maatte blive Aanden der raadede, og Retfærd gjøre Udslaget efter de blodige Kampe. Men Rovbegjærlighed, Hovmod og Hysterie sidde jo nu paa Seirens Høisæde, et tappert, frit opadstræbende Folk har - til egen Fornedrelse - sluttet Pagt med den lumpneste af alle Europas Magter, saa hvem der end vinder eller taber, kan man ikke være fornøiet dermed. Mit største Ønske for denne Tid (i denne Retning) at den jordiske Sandhed maatte seire, har kun liden Udsigt til at faae Fremgang, og mit Hjerte-Ønske for mit Land og Folk, at vi maatte faae Slesvig tilbage, Sønden for Flensborg, seer heller ikke ud til at have Medbør paa sig; og at faae Polen frelst, som jeg saa ofte tænker paa, seer det heller ikke ud til at Tiden vil føre med sig. Kun naar det Gode og det Sande seirer, i timelig Forstand, kan man finde sig i de Rædsler Krigen fører med sig; men naar disse netop bukke under oprøres man over al den Lidelse, der kommer over Menneskene. - Der maa være deiligt i det skjønne Land De beskriver mig, jeg saae det for mig, da jeg læste Deres Brev. Det er ogsaa frydeligt at høre, at selv derovre er der Følelser for Danskhed, baade hos de Mænd, der heisede Flag paa deres Skibe, da de ventede Dem, og hos de trofaste Venner De besøger, der have bevaret Godhed for det Land de en Tid have levet i, og lært deres Sønner vort kjære Sprog.

Lev nu vel, min kjære Andersen! gid det maa gaae Dem godt og gid De rigere og varmere i Deres Indre maa vende hjem til det gamle Hjem og de gamle Venner, iblandt hvilke jeg ikke regner mig for den Sidste.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Kjære Andersen!

Jeg hører af Moders Brev, at de har det godt i Portugal; det maa rigtignok være mageløst at reise i saadant et smukt Land, især naar man finder rare Mennesker, som ovenikjøbet kan Dansk~ Jeg kunde saa tydeligt forestille mig det deilige Landskab, De beskrev, især fik jeg en saadan Lyst til at se Granatblomsterne og Ildfluerne. De kunde rigtignok gjøre mig en stor Glæde, hvis De vilde, naar De kommer hjem, bringe mig en tørret Granatblomst til min Blomstersamling. De har jo gjerne et saadant Held med Blomster. Kan De huske den Bøgegren med Græs ved, De gav Agnete og mig i Sommer? Det er aldrig Iykkedes mig at faa Nogen saa god.

Deres hengivne Rigmor.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus