Dato: 12. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

545. Til E. Collin.

Pinhieros ved Lissabon den 12 Juli 1866.

Kjære Ven!

Nu er jeg igjen paa »Pinhiéros« hos Georg O Neill, efter at have tilbragt en heel Maaned paa Dos bonecas hos hans Broder Carlos; mit Brev der­fra til Deres Kone har hun faaet og hendes og Deres Svar derpaa fik jeg her i forgaars. Det er en Glæde for mig, begriber De nok, at faae Brev fra Dem. Nu have vi da faaet Varme som de ikke kjende den hjemme; der ligger jeg om Sommeren med to Tepper over mig, her har jeg nok af et Lagen. Klokken 7 spise vi her til Middag og først en Time efter kan man gaae ud i Haven, men saa er her ogsaa deiligt, saa blik stille, saa stjerne­klart, jeg gaaer da ikke engang med Hat paa Hovedet. Der var friskere nede ved Setubal, og vi have der, siden jeg skrev sidst, gjort flere Toure, iblandt andet een der tog omtrent en heel Dag; vi roede i Baad med fire Mand ud fra Setubal, langs den bjergfulde maleriske Kyst, hvor Klostre og Casteller ligge paa Høider; vi kom udenfor Bugten paa det aabne Ocean, det var Ebbetid, vi vare, vistnok608 komne en Time for seent afsted, der stod en stærk Brænding over Sandrevlerne, saa at vi, efter et Par Ti­mers Roning opgav at komme ind i den fortryllende Drypsteenshule her findes i Sjerra Arabida; det forladte Trapistkloster saae jeg ligge paa Bjerghøiden; vi styrede nu til den af Phønicier og siden af Romere beboede Stad Troja, et heelt Pompej, af hvilket dog kun et Par Huse ere gravne op af Sandet.–Jeg har ogsaa i Setubal været til en Tyrefægtning, men her i Portugal er det en Lov at Tyrene møde med omviklede Horn for ikke at rive Hesten op; men Tyren kan dog give ordenlige Stød; en Banderilleros blev kastet af Tyren og kom under den, saa Mennesket blev som død baaret bort og maatte aarelades. Setubal er den portugisiske Digter Bocages Fødeby, de tænke der at reise et Monument for ham. I Byens Avis stod ved min Ankomst en venlig Hilsen til poeta dinamarques ved hans Ankomst til Bocages Fødeby. Før rnin Afreise plantede jeg nordfor O Neills Villa, ud til Landeveien, et nordisk Fyrretræ, som nu Gartneren skal pleie og passe at det maa groe, som dets Nabo, en stor Palme inden­for Havemuren. Carlos O Neill og Søn fulgte mig til Lissabon, hvorfra jeg alene kjørte her ud til Pinhero. Deres Kone spørger mig om hvad jeg har skrevet og jeg maa svare ikke Meget; jeg har største Delen af en Hi­storie om »Portnerens Søn«, den rører sig i Kjøbenhavn. Jeg har skizzeret to Eventyr: Diamanten i Frøens Hoved, ligesom ogsaa »Kløverblomsten«, men de maa gennemarbeides, og saa har jeg skrevet to, tre Smaadigte, her har De det største, men det maa ikke trykkes før jeg tager Bestem­melse. Det kaldes:

Danske Poeter i Bouquet.

En Mindets Urtekost Du her skal faae,

Den bringer Dig i Tanke Danmarks Skjalde;

En Blomst, en Green, et Blad, et sjældent Straa,

Ei meer fra hver og selv ei fra dem Alle.

–Her har Du Kjæmpevisens friske Maigrønt,

Her er Sancthansurt groet i Kloster Krogen,

Her Holbergs Grangreen, paa hvis Pile kjønt

Vor Daarskab sees som Blomst, saa frisk som nogen.


Ambrosius Stub gav denne Rosenknop,

Og Kingo, Brorson Psalmens Lillieblade.

Her en Passionsblomst, den har lukt sig op

Ved Evalds Taare. Her er fra den glade

Fa'er Wessel Humleblomsten frisk og sund;

Schack Staffeltdt] blaae Violer; Øehlenschlæger

En Rose mystica, saa blød og rund,

Du seer de svundne Tider i dens Bæger.


I denne Æbleblomst Du finde kan

Den danske Duft og Biens Braad og Honning

Fra Baggesen. Her er fra Ingemann

Den hvide Lotusblomst, Skovsøens Dronning.

Og her et Egeblad med Runer paa

Fra Grundtvig. Kløverblomst fra Christian Winther.

En duftfyldt Asters Du fra Hauch skal faae,

Saa farvefrisk, som Ungdoms Hyacinter.


Og her har Heiberg, Hertz og Hostrup bragt

Den danske Scenes rige Blomsterranke;

Et Blad fra hver, der er i det nedlagt;

Humeur, Spøg, Poesi og Alvors Tanke.

En Paaske-Urt fra Boyes Blomsterløg,

I Müllers Blomst en609 Sjæl i Skjønheds Kjolen.

En belmansk Hvidtjørn sender Erik Bøgh,

Fra Søren Kirkegaard er Natviolen.


See Kaalunds Kornblomst! Her Convolvoli

Groet under Krigens Tid om Hegnets Pile;

Her Krussemynt fra Bredals Poesi,

Her Hyldeblomst fra Blicher, Brosbøll, Thiele.

Og som et Silkebaand det friske Græsstraa

Saa dansk, saa blødt og skarpt, i Ynde vaier

Med Plougs og Holsts og Richards Navne paa.

–Tryk til Dit Hjerte den Bouquet Du eier.


Den er saa stor, saa riig, en Deilighed!

Og dog har Du ei faaet fra dem Alle;

Maaskee Guldregnen hænger til os ned

Just i den nye Slægt af danske Skjalde.

H. C. Andersen.

Lad mig vide hvad De og Deres synes om dette Digt. Varmen er for stærk til at lægge Vei gjennem Spanien, Jernbanen er ikke fuldført, det er ikke et Land at reise i[ ;] jeg nødes at gaae tilsøes, ud paa Oceanet, jeg har en Gru derfor. O Neill siger at jeg maa ikke tænke paa Hjemreisen, jeg skal see Begivenhederne i Tydskland an, ja om jeg vil'ndash;overvintre her, men det gjør jeg meget nødigt; gjennem Tydskland er det endnu ikke Tid at reise, men naaer jeg først Paris, saa synes jeg dog halv at være hjemme. Overmorgen reiser jeg med José og Georg O Neill til Coimbra Portugals gamle Universitetsby, siden til Cintra, men alle Breve til mig sendes under den sædvanlige Adresse til Georg O Neill i Lissabonn. Glæd mig snart med Brev; jeg antager at der er eet til mig underveis fra Jonas. Deres Frue læser jo dette Brev, hils hende, Louise Jonas og Alle i Familien.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost