Du har søgt på: +Universitetsbiblioteket +Uppsala

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. maj 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Per Daniel Amadeus Atterbom
Sprog: dansk.

[afskrift] Kjøbenhavn den 21 Mai 1838.

Ved min Hjemkomst fra en lille Udflugt paa Landet finder jeg deres kjære Brev; jeg havde reent opgivet den Glæde at høre fra Dem, derfor blev jeg lige saa overrasket som glad! Gud velsigne Dem for al den Velvillie, der aander fra hver Yttring; jeg er stolt at at kunde kalde "Blommarnes" Digter min Ven. Der er ellers et "Graat-Vejr" i det hele Epistel, som bedrøver mig, jeg har selv følt och føler tidt endnu hvor nødvendig Erkjendelsens Sol er en Digters Aand og Hjerte! Hvad nytter det os vel at i en stor Radius uden om os vort Værd erkjendes, naar ikke de Nærmeste ret kjærligt komme os imøde. De har saaledes i Danmark, jeg tør ogsaa sige for en Deel i Tydskland Mange, som sætter Dem ved Siden, ja selv over Tegnér. Det gaaer med udmærkede Mænd, som med Bjerghøjderne, Øjet maaler dem bedst i Afstand. I Lyksalighedens Ø seer jeg meget mere og anderledes den nordromantiske Digter end i den blød, vistnok smukke Frithiofs Saga. Gid De kunde om kun et Aar, flyve til det varme Syden, Solstraalerne der vilde ogsaa qvæge Deres Sind; jeg blev vist syg skujlde jeg leve i Upsala, allerede Kjøbenhavn er mig / for kold; Upsala forekom mig højst interessant, men da det som det nordligste Sted, jeg har været, vækker Erindringen om det sydligste, jeg kjender, nemlig Pæstum, hvor de græske Templer staae som Modsætning til Upsalas gamle Dom, saa faaer Deres By mig vistnok herved et endnu koldere Præg, den isnende Vind og de mørke Dage forkue ogsaa Sjælens Blomster. Det glæder mig saa meget at høre hvormeget Improvisatoren har tiltalt Dem, jeg har stor Glæde af denne Bog, men for at vise Dem hvorledes jeg i Hjemmet ogsaa tidt her Grund til Mismod, vil jeg anføre, først at hele mit Honorar for den var kun 180 Rdlr, dernæst at efter den havde oplevet to Oplag og i alle tydske Kritikker vurderet særdeles glimrende, sat over Corinna, kaldet en Ære for dansk Litteratur, blev den her i Danmark ikke omtalt i vort eneste kritiske Skrift: Maandeskrift for Litteratur, først ett Aar efter, (1837) kom en Kritik og Improvisatoren blev revet ned, og min Personlighed og Improvisatorens Sammenblandet, hvor Feil hos ham overført paa mig. Imidlertid oversættes den nu paa Fransk, og jeg vil haabe, at den af de Franske Kritikker behandles som af alle de Tydske og ikke som af mit Fædrelands. Her i Danmarks sætte mange min Roman "O.T." over Improvisatoren. Kjender De den? Frøken Bremer derimod holder ej af denne, men vurderer højest min seneste Roman: "Kun en Spillemand", som jeg selv sætter ved Siden af mine bedste. Kjender De ikke denne bog, da lad mig det vide, at jeg kan have den Glæde at sende den til Dem, lad mig i det hele taget vide, hvad De ikke kjender af følgende Bøger, som ere de mest vurderede af mine 1) Eventyr for Børn. 2) Digte. 3) Aarets tolv Maaneder. 4) O.T. Roman. 5) Kun en Spillemand, Roman. 6) Fodrejsen. Mit seneste Arbejde er et Eventyr i Prosa "Lykkens Kalosker", det er udkommet netop i Dag. Af "Kun en Spillemand" og af mine Eventyr er en tydsk Oversættelse under Arbejde i Braunschweig, med denne Udgave vil efter Forlæggerens Ønske følge en Skizze af mit Liv, lidt udførligere end den Marmier har givet i "Revue de Paris". - Min lille Sommerudflugt ifjor til Deres Fædreneland var mig høist interessant, jeg mødte saa megen Velvillie, fandt Deres Nation saa elskelig, at jeg længes efter at komme til den igjen. Sprogene selv ere saa beslægtede, at man gjensidig maa føle sig hjemme, og nu den herlige Canalrejse, jeg syntes snart at besejle Rhinen, sanrt Donau; hvor dybt Indtryk Naturen i Sverrig har gjort paa mig haaber jeg at skulle vise Dem i en ny Roman, men før jeg fuldender den maa jeg endnu engang gjæste Nabolandet. Hvad der ogsaa bidrager saa meget i min Erindring til at forskjønne Billedet, ja hele Indtrykket af denne Rejse, er det behagelige Selskab jeg havde den hele Vej med Frøken Bremer, den aandrige, elskværdige Forfatterinde af "Tekningar utur hverdagslifvet". Havde jeg dog truffet Dem, kjære Hr. Professor og Geyer i Upsala, hvor langt anderledes glad vilde jeg da ikke have følt mig i Deres By; ikke en eneste havde jeg der Adresse til og naar ikke Berzelius havde givet mig en Hilsen til Rudberg, der var overordenlig forekommende mod mig, saa havde jeg kun havt min Vært Hr. Hjertemann, til Beskytter. En anden Gang maa jeg komme før Trækfuglene. Hils den kjære Bøttiger fra mig, de par venlige Linjer han sendte mig i Deres Brev skal jeg snart i et eget Epistel til ham sige Tak for. Hans "Nyare Sånger" er en smuk Blomsterbouquet fuld af Duft og Farve, ved den synes jeg at kjende hans Personlighed som om vi længe have levet sammen. I vor Litteratur har i denne Vinter Oehlenschlæger giveet os en Tragedie: Oluf den Hellige, som har gjort stor Lykke paa Scenen. Heiberg har skrevet et romantisk Digt Fata Morgana, der skal have en philosophisk Tendents, men ikke ret tiltalte, skjøndt Theatret udstyrede det paa den meest glimrende Maade. Ingemann har leveret en Tragedie: Renegaten, og Digteren Paludan Müller et Drama: Fyrste og Page, som er højst kedeligt dog ikke saa aldeles daarligt som Hertz' nyeste Vaudeville: Flugten til Sprogø, der ogsaa blev pebet ud. Ideen til denne var opstaat ved den strænge Vinter, der bandt baade Belte og Sund. - De kjender Marmier og finder vist sm jeg at han er højst elskværdig; jeg vil altid holde meget af ham, skjønt for Øjeblikket har han faaet en Deel Uvenner I Danmark, han var nemlig før sin Rejse til Sverrig forlovet med Digteren Oehlenschlægers Datter, det havde staaet selv i tydske Aviser, men nu har han hævet Paritet, at det er skeet kan jeg i flere Henseender finde Grund for; han har som Franskmand neppe havt Begreb om, hvad i Norden Forlovelse er, desuden er nok hans Fremtid endnu ikke sikkret. Vil De besørge fra mig en Hilsen til Geyer og Rudberg, den første havde jeg rigtig nok ventet et lille Brev fra, men der kom intet, dog reent glemt mig vil jeg dog ikke troe han har. Paa min Reise i Sverrig traf jeg mellem Gothenborg og Falkenberg en Student fra Upsala, der fortalte mig at han i Selskab med Dem og Geyer havde hos en Grevinde hørt Forelæsningen af Improvisatoren, ham bad og paalagde jeg meget at hilse Dem, har han gjort det? Og hvor var den unge Mand? [G.R.D. Rabe] Glæd mig nu snart med Brev, min Adresse er: Nyhavn Nr. 280 i Kjøbenhavn. - Gid jeg næste Sommer maatte personlig lære Dem at kjende.

Med inderligt Venskab og sand Hengivenhed

H. C. Andersen.

Hr Professor Atterbom i Upsala

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 133-37)