Dato: 4. august 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Cintra 4 August 1866.

Kjære Fru Melchior!

Tak for Deres hjertelige, indholdsrige Brev! tak fordi De saaledes betænker og glæder mig; jeg indseer at De har saa Mange at skrive til, saa at det isandhed er mageløst smukt, hvor god De er mod mig. Et godt Brev hjemmefra, naar man er langt ude i Verden, er som en deilig Drøm og endnu mere, thi Drømmen kan man ikke fornye, men Brevet kan man læse flere Gange. Sidst skrev jeg Dem til fra Setubal hvor Alt bar Præget af den sydlige glødende Natur, senere har jeg været høit oppe, nord paa i Landet, besøgt Aveiro og Universitetsstaden: Coimbra, nu er jeg i Cintra, en Oase i Stenørkenen, utrolig deilig, med reen Bjergluft, saa kjølig at jeg næsten finder Aftenen for kold. Jeg har for et Par Dage siden herfra skrevet til Bille, og i mit Brev seet at give et beskueligt Billede af denne Natur-Skjønhed, en Deel af Brevet kommer vist i "Dagbladet" og der læser De det; undskyld om jeg kommer til i dette Brev at fortælle Eet og Andet De allerede veed fra Brevet til Bille, jeg skal imidlertid søge at undgaae det. Brødrene Georg og José O Neill ledsagede mig til Coimbra; tidligere var det en lang Reise, nu flyver man der paa Jernbane i 8 a 9 Timer. Det er en eiendommelig middelalderlig Stad bygget op ad Klipperne, mellem Plataner, Kastanier, Cypresser og Pinier; Floden Mondego, med sit klare Vand mellem Orangehaver og gamle Klostre, gjør en storartet Virkning. Studenterne ere klædte som Faust gik klædt, den sorte Kappe flaggrer om Skuldren, hvor tidt ogsaa Guitaren hænger i et Baand til Serenade eller en landlig Udflugt i Skovegnen. Fra denne By er ogsaa den første portugisiske Oversættelse af mine Eventyr kommen, hørte jeg, og snart vil vist ogsaa "Improvisatoren" her tale i Landets Tungemaal. Jeg fik her Idee til en lille Historie; Egnen tilbyder uendeligt meget Stof; De husker, at det var her i "Quinta das Lagrimas", "Taarenes Have", at Ignes da Castro med sine Børn blev myrdet. Senere har jeg nu været i Cintra, der ligger omtrent fire danske Miil fra Lissabon, Veien gaaer over en stenet, noget øde Campagne, dog hist og her ved Veien pranger et Magnolietræ med sine store hvide Blomster, eller en Aloe med sin mægtige Stengel der ligner en mangearmet Bronce-Kandelaber, som bærer en Masse Blomsterkurve. Cintra selv er i de første Morgentimer næsten altid indhyllet i Skyer som vilde de skjule for Verden, at her ligger Paradiset; op ad Formiddagen løser Solen eller Vinden Sky-Sløret og da ligger frisk og grøn den dejligste Skov- og Bjerg Oase med Skue ud over Oceanet midt i det klare Solskin. Jeg boer hos José O Neill, der lever her som Privatmand og har et Landsted og en Have, der forunderligt fører til Danmark, som han elsker. Her blomstrer Lindetræerne og Hylden, og her groer Kløver og Glemmigej; her er et Løvtag saa at Sydens hede Sol ikke kan trænge ind, og rundtom pladsker Vandet, og Fuglene synge; man troer sig i Norden. Den ene smukke Promenade vexler med den anden. Det er som en Vandring op til Brockens øverste Top, med dens vældige Steenmasser, at gaae til Kong Fernandos Borg, der ligger lidt indhyllet i Skyer. Ingen Ridderborg ved Rhinen eller Donau er smukkere og saa er den hele Vej derop, som gjennem en Have; man gaaer mellem blomstrende Geranier og Aloer; Slyngplanterne hænge i riig Fylde fra Træernes Grene eller snoe sig om de store Klippestykker. Det gamle Kloster Maffry, tre danske Mile herfra, ligger i den klare Luft saa synligt og nær, at man troer at det ikke er een Miil derhen. Men særligt fortryllende er nærherved det saakaldte Monserat, der eies af en umaadelig riig Englænder som kun aarligt kommer her i to Foraarsmaaneder. Jeg var der første Gang igaar med den engelske Minister som kom med sin Vogn for at føre mig til denne Herlighed; Slottet er østerlandsk bygget. Græsset er grønt og velholdt som i Engeland og alle Arter tropiske Planter voxe her som i Sydamerika; de deiligste Vandplanter og Bregner der løfte sig til Palmetræer, glasklare Bække og en Blomsterduft er her saa jeg nær havde faaet for meget af den. Solen gik just ned i Oceanet og kastede sine røde Straaler ind i de nære tætte Korkskove. Det var som levede jeg ind i Tusind og een Nat! Paa Hjemvejen mødte vi den unge Konge, med sin Gemalinde, Victor Emanuels Datter. Klokken 8 kom vi hjem til Lyttons Villa og fik et catullisk Maaltid, efter dette læste Lytton høit "Sommerfuglen, Børnesnak, Sneglen og Rosenhækken samt "det gamle Egetræs Drøm" og man var saare elskværdig mod mig, alfor meget! Imorgen er jeg til Middag hos Grev Almeido, med min Landsmandinde Fru Roboredo, en Datter af Admiral Zahrtmann, hun er i disse Dage fra Paris kommet hertil med sine to Børn og dertil med sin Mands Liig der skal begraves her. Varmen er i Dag meget stærk, omtrent 30 Grader, i Lissabon naaer den vist 40; jeg sidder i Halvmørke og skriver dette, da vi maa gjøre Alt for at lukke Solen ude. Paa Onsdag rejser jeg igjen til Lissabon for der at boe et Par Dage i Hotel og see lidt af Byen, besøge Teatret og Sligt der er for besværligt naar man boer ude paa Landet, om kun en halv Miil borte; det er nemlig min Hensigt, om Gud vil, at gaae med det franske Dampskib, den 12 eller 14de August naar det kommer fra Rio og naae Bordeaux; thi August antager jeg er den bedste Maaned at seile i naar man skal over den urolige spanske Sø, ellers blev jeg her helst ind i September. Over Land er Reisen i et Par Maaneder alfor besværlig og Jernbanen vil ikke blive aabnet før i 1867. Der er altsaa intet Valg, men for en meget søsyg er det en Qval at tænke paa en Søreise, der varer 3, maaskee fire Døgn, nu da Nætterne længes og er mørke, men hvad der ikke kan være anderledes maa man finde sig i. Glæd mig i Bordeaux med et Brev, adresseret til vor danske Consul Kirstein, han vil vide om jeg er der eller endnu i Lissabon og sender mig det. Hils kjærligt Deres Mand og Børn, ligesom hver Enkelt i Familien, som venligt husker mig. Hils den kjære Bloch; jeg har til Tak for hans Brev, naturligviis strax igjen skrevet ham til. Hils Carl Andersen, Frøken Carock, Tetens &. Det var deiligt om jeg kom saa betids hjem at jeg endnu kunde nyde et Par smukke Efteraars Dage paa "Rolighed", som jo De og Deres Mand unde mig. Seer De Fru Drewsen i Rosenvænget eller nogen af hendes da hils, jeg fik i denne Morgen, Brev fra hende og hendes Mand; ogsaa fra Fru Lind, født Collin, der boer i deres Nærhed, hos Paludans, har jeg faaet Brev; strøe mine Hilsener ud, men behold i Hjertet Deres venlige Sind for Deres taknemligt hengivne

H.C. Andersen

[Kuvert: Til Fru D. Melchior./ Født Henriques./ Ad: Hr Grosserer Melchior, / Højbroplads 21/ a Copenhague / en Danemarc / franco

stemplet Lisboa 6/8 ]

Tekst fra: Niels Oxenvad