H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 7. august 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 7. august 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

549. Til E. Collin.

Cintra den 7 August 1866.

Kjære Ven!

Allerede er jeg nu paa tolvte Dag i Cintra, her er ganske paradisisk! det er som om al Natur Skjønhed fra Verdens forskjellige Lande samlede sig paa denne Plet, her er Alpernes Fjeldblokke, her er Rhinens Ridderborge og de spanske mauriske Casteller. Jozé O Neills Have er i den Grad dansk, med store Elmetræer, Forglem mig ei og Skovens Kjølighed og Skygge, at jeg troer at være paa Frijsenborg eller i Nord Sjælland. Det store Ocean seer jeg foran mig og den vide Omegn minder mig om Roms Ca[m]pagne. Nylig kjørte den engelske Minister Lytton, en Søn af Bulver, jeg kjender ham fra Kjøbenhavn, en smuk Tour med mig til Montserat som eies af en umaadelig riig Engelænder, der kun er i Portugal to Foraarsmaaneder; en mere tropisk Have har jeg aldrig seet; Bregnerne nærmede sig Palme­træet i Størrelse; Vandplanter bredte deres Kjæmpeblade ud overde friske Basiner611; Græsplainerne vare friske, grønne som i Engeland, Luften fyldt med en Duft, saa det var Alfor meget afdet gode; Slottet selv kunde tjene til Vignet i Tusind og een Nat; Solen skinnede ind i den tætte612 Korkskov, rundt om, og sænkede sig derpaa i det umaadelige Ocean. Ogsaa Fru Ro­beredo, født Zahrtmann, er her med sine to Børn; jeg spiiste med hende igaar hos Comte de Almeida som boer i en gammel maurisk Gaard, der tilhører Hertugen af Pombal. Springvandet pladskede i Spisestuen; vi røg Cigarer paa Terrassen der skygges af et stort Viinløvs Tag; Musiken fra det gamle, kongelige Slot klang over til os. Gid De og Deres kunde en­gang besøge Cintra. Imorgen forlader jeg imidlertid denne Deilighed og gaaer til Pinhiero, men kun een Dag, da tager jeg til Lissabon og bliver i et Hotel, for at vente paa Dampskibet fra Rio, det kommer kun eengang om Maaneden, og bliver da en halv Dag i Lissabon før det gaaer til Bor­deaux, men det er ubestemt om det bliver den 12 eller 14de, det kan ikke beregnes og jeg maa da være parat i Byen. Jernbanen til Madrid bliver ikke aabnet før næste Aar, det er sikkert; før hen i October vilde jeg ikke for Varmens Skyld kunde reise gjennem Spanien og der613 er ikke hyggeligt der; jeg veed ogsaa hvor besværlig Reisen er med Coureer; 60 Timer i Fart. Allerede i September begynde Stormene; August er den bedste Maaned, men sikker er den dog ikke, for at gaae over »spanske Sø«; jeg vælger derfor denne Tid og denne Vei, men har Frygt for denne Reise, jeg vil blive meget søesyg, jeg vil tænke om Natten paa Jette Wulff i det brændende Skib og vente samme Skjæbne; men der er nu Intet at snakke om, Intet at udsukke i Breve, jeg maa! og saa maa jeg! gid jeg nu finde Plads paa Fartøiet, thi O Neill forbereder mig paa at der kan være saa mange Pasagerer at jeg ikke kommer med, men maa blive. Er det Til­fældet da skriver jeg strax til Dem her fra Lissabon, eller om Gud vil jeg naaer til Frankerige, vil De efter den 17de erholde en Skrivelse fra Bor­deaux; tre til fire Døgn er nok Søreisen. Gaaer nu alt dette heldigt af, da bliver jeg nogle Dage i Bordeaux, gaaer saa til Paris, hvor jeg bliver idet mindste for at faae Klæder paa Kroppen, thi jeg er nu aldeles afslidt og i Lissabon er Alt umaadeligt dyrt; saa vil det vise sig hvorledes jeg, hen i September, kan lægge Veien hjem gjennem Nord-Tydskland og er det overstaaet og jeg naaer Kjøbenhavn, da var det jo prægtigt om de Værel­ser paa Kongens Nytorv, hos Photographinden, som Deres Kone skriver om, stode mig an; men før første October vil jeg ikke kunde leie dem; jeg vil ogsaa nok see dem først og ønsker at vide om de ere meubelerede eller ikke og hvad der forlanges maanedligt. Af de to Værelser maa det ene være ud til Torvet. Dog endnu er jeg i Cintra og Vorherre ved hvorledes han ordner Reise og Hjemfart. Fra den portugisiske Digter Castilho, der ansees for den betydeligste for Øieblikket, fik jeg iforgaars et udklippet Blad med den trykte portugisiske Oversættelse af Boyes Digt »Kirkeklok­ken i Farum«, som jeg har til Dem, og dernæst mange Hilsener til Boyes Enke; vil De give disse. Meget har jeg at fortælle Dem om dette smukke Land, som jeg kun har seet Lidet af og dog saa Meget. Gjerne blev jeg her Vinteren over; men jeg husker altid det gamle nordiske Ordsprog: »Kjær Gjæst bliver kjedeligt, naar han sidder for længe i fremmed Huus«. –Jeg har endnu ikke Grund til [at] anvende det, men heller ikke til at forkaste det. Reise omkring i Landet, tilbringe i Hoteller flere Maaneder blev for dyrt, da heller overvintre i Paris om Krigen byder det, men aller­helst hjem til Danmark! O Neills ere elskværdige Mennesker; hver af Brødrene høist forskjellige, høist udprægede Characterer. George, Carlos og José kjender jeg nu saa temmeligt. Det portugisiske Folk er godmodigt, Sproget rigt som det danske og høist melodieust; jeg begynder at kunne finde Meningen ud af en portugisisk Avis. I Coimbra vil vist nok Impro­visatoren og flere af Eventyrene snart blive oversatte. Den danske Natur vil tidt erindre mig om Opholdet i Cintra og paa Pinhjeros; selv den dan­ske stærke Blæst har jeg fundet her; og i Cintra har den, efter 30 Grader i Skygge ganske artigt forkjølet mig og leveret en god dansk Snue.

No 2.

Pinhieros den 9 August. 1866.

Kjære Ven!

Iaftes kom jeg her; i Dag pakker jeg sammen for imorgen tidlig at fløtte ind til Lissabon og være parat naar Dampskibet om nogle Dage kommer og da, hvis der er Plads, at følge med. Det har voldsomt stormet i Nat, endnu ryster det i Huset, gid der nu maa komme lidt Hvile i Veiret naar jeg skal ud paa det verdensaabne Hav! I dette Øieblik har jeg skrevet i Fru O Neills Album:

»Naar, om Gud vil, snart jeg vandrer

I den danske Bøgesal,

Vil min Tanke ofte flyve

Til det skjønne Portugal.

Dvæle længst da paa Pinhiero

Hvor jeg fandt mit danske Hjem.

Jeg staaer atter paa Terrassen,

Alle Syner flyve frem,

Aqvaducten og Palmella,

Cintras Bjerge, hver en Ven.

Sødt at mødes, tungt at skilles!

Mon I huske mig igjen?«

-------------------

Gid at jeg nu ikke maa have det Værste af Reisen tilbage. Naar De skriver mig til beder jeg Dem at Brevene sendes til Bordeaux til vor dan­ske Consul Kirstein; skulde jeg ikke komme der, da skriver jeg ham til om at Breve, der ere indtrufne sendes til Lissabon; jeg vil saaledes altid og snarest faae dem. Det belovede Brev fra Jonas fik jeg ikke; men han og De have nok meget travlt med den ny Kilde? Skal den kaldes St Edvards eller Jonas Vældet? Gid jeg, før Aaret ender, lædske min Tørst i det ris­lende Vand. Siig til Deres Kone at jeg i Cintra har iaftes plukket en stor grøn Citron, Gud veed om jeg kan bringe den frisk hjem til hendes Huus­holdning, den er allerede med noget Blomsterfrø pakket ind i min Hat­æske.–Jeg har lidt Feber i Dag, jeg har dertil Reise-Uro og imorgen skal jeg sige Lev vel her i Huset og kommer maaskee dog ikke afsted; det er en egen Situation. Fra Henny Kock, som er i fransk Tjeneste, fik jeg forleden Brev fra Toulon; han har længe der ligget syg af Feber han samlede sig i Conchinchina. Han er henrykt over Ceylons Natur-Skjønhed og skriver at han kan godt forstaae at man der henlæg[g]er det gamle Paradis, Edens Have. Hils Deres Kone, Louise, Jonas, Theodor og alle gode Venner.

Hjerteligst

[I Margen: ] NB Skriv meget snart!

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost