H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 19. august 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 19. august 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Bordeaux den 19 August 1866

Kjære Fru Melchior!

I Tirsdags morges kom Dampskibet fra Rio til Lissabon og samme Formiddag gik jeg med det til Bordeaux hvor jeg Fredagaften (netop i forgaars) indtraf [overstreget: kom her til Bordeaux]. O'Neill forsikkrede mig at jeg havde og vilde faae det deiligste Veir, men Capitainen sagde at der var høi Sø derude og stærk Modvind, derfor kom han to Dage senere end han havde ventet. Der var nu Intet at gjøre, jeg maatte tage Veiret som det var, maatte sige Levvel til det deilige Portugal og kjære Venner. Fartøiet "Navarro" er det største jeg endnu har seet, et heelt svømmende Hotel; det var overfyldt med Mennesker, meget blandet Selskab, henved hundrede steeg af i Lissabon, men nye kom til; jeg fik imidlertid, ved Protection, en lille Kahyt for mig selv, men der var for stærk Bevægelse til at blive i den, desuden var Køien saa kort at jeg kun havde Plads som Knæstykke, jeg blev derfor tre Døgn i mine Klæder og laae paa en Sopha i Spisestuen. Saasnart vi kom ud paa den høie Sø, netop idet vi skulde til Middagsbordet, blev jeg syg, og Natten var ikke god, men Havet viiste sig i Storhed og Glands; Morilden lyste, hver Bølge var som Ild, det var mageløst deiligt! næste Dag, under Cap Finisterre, var Søen i mindre stærk Bevægelse, men nu skulde vi ind i den baskiske Bugt, prøve den spanske Sø, og selv Capitainen sagde mig at der blev det næppe bedre, men til min store Glæde idet vi kom herud, fik vi det yndigste Veir, blikstille; Havet var som et let bølgende Silkeklæde; det blev en Fornøielsestour; nu kunde jeg spise og drikke, see mig om, kravle op og ned; der blev vel den sidste Nat lidt Bevægelse i Fartøiet det rullede, men nu var jeg søvant, og som sagt: Fredag Aften kom vi her til Bordeaux omtrent Klokken 7; igaar overraskedes jeg ved at faae Brev fra Dem og Deres Mand; det kom saa uventet; det var som altid, saa rigt og godt. Gud velsigne Dem derfor! Jeg maa sige og gjentage: hvor De dog forstaae at lægge meget Solskin ind i et lille Papir, saa at alt Godt og Velsignet trives i Een! Jeg længes efter Rolighed, Deres "Rolighed", Hjemmet mellem "Rosenvænget" og "De Danskes Vei".

Jeg kan endnu ikke sige naar jeg kommer, men derom skal De nogle Dage forud faae Brev. Jeg bliver maaskee endnu en Ugestid i Bordeaux hvor jeg føler mig hyggelig og har Venner, i Paris bliver jeg kun kort, der er nok desuden Kolera og De veed jeg har megen Respekt for samme. Det var min Plan strax naar jeg naaede Korsøer at tage til Basnæs, jeg har ogsaa skrevet det til Fru Scavenius, men muligviis er hun selv paa Besøg og da flyver jeg helst lige til Byen især da jeg kan slippe for at blive i den og ligefra Jernbanen kjøre til Rolighed, hvor De jo nok vil have mig en halv Snees Dage; jeg er derude ogsaa nær ved Drewsens og Linds; jeg kan derude fra, let flyve en Dag afsted til Collins i Hellebæk, det er deiligt, det er velsignet! Jeg omfavner hele Huset, saaledes faae de Alle derude min Omfavnelse. Meget har jeg at fortælle om det smukke Land jeg har seet, dets Eiendommelighed og Menneskene der. Det vilde have været umueligt paa denne Aarstid at udholde Reisen med Coureer til Madrid, og der er man desuden som paa en Vulkan, De saae at den allerede brød ud, kort efter at jeg havde været der; det skal have været en høist uhyggelig, blodig Tid. Nu synes jeg at al Reise-Besvær er overstaaet og føler mig, som var jeg hjemme. Mine Venner her i Bordeaux holde paa mig, sige ideligt at der er jo Kolera i Paris, at der endnu dagligt døe for Mange, at jeg bør opsætte Hjemreisen, det har jeg ikke ret Lyst til, dog tidligere end i September naaer jeg næppe Danmark, om Gud forunder mig det. Vil De bringe Frøken Melchior min særdeles Tak for de venlige Ord hun føiede til i Deres Brev, hun skal igjen faae en Skrivelse fra mig, om ikke bedre, saa paa Vers foran i een eller anden lille Bog. Det gjør saa godt at see sig venlig erindret. Deres Mand er isandhed en magesløs elskværdig Personlighed, og det ret fra Hjertets Grund, det har jeg tilfulde forstaaet fra han sagde mig Farvel i Hotel d'Angleterre, til hver Brev-Hilsen han siden sendte mig. Hils Deres Svigerinde, jeg fik i Lissabon hendes Brev og skriver nu snarest. Hils vor geniale Bloch og den kjære Carl Andersen; ja tryk Venner og Veninders Hænder. Gid at jeg nu var snart paa Jernbanen mellem Korsøer og Kjøbenhavn! Dog:

"- Ingen veed hvad imorgen skeer,

Gud alene det veed og seer!"

Af Aviserne seer jeg at netop da jeg var ude paa Oceanet, forgik et Dampskib mellem Bordeaux og Havre. - Nu tusinde hjertelige Hilsner! Tak for Deres store Godhed mod

Deres taknemlig, hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad