Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. august 1866
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

551. Fra E. Collin.

Dersom jeg ikke havde medfølgende Brev fra Frøken Clara Heinke, (hendes Navn som »Absenderin« stod uden paa den forseglede Convolut) havde jeg neppe skrevet idag, da jeg intet har at melde, undtagen den aldeles prosaiske Efterretning, at vi have det ved det Gamle. Vi ere endnu paa Hellebæk undtagen Theodor, som er taget ind til sit Theater. Jeg arbeder paa min Kilde, som først og fremmest indbringer mig Sundhed, god Appetit og Nattesøvn og dernæst et sentimentalt Digt i et Brev fra Pseudonymen Therese Werner; men jeg har tillige opnaaet en Contusion ved at en Steen væltede over min ene Fod, saa at jeg gaaer og hinker. En meget værre Ulykke er hændet en anden stakkels Mand, den gamle Toldcontroleur Etatsraad Kjerulf (Broder til afdøde Overpræsident), som i Lørdags blev overkjørt af en Sporvogn og knust, saa han døde 1/2 Time efter.

Linde er endnu interimistisk constitueret Theaterchef; man taler om, at han skal afløses af »Schwartzkopf«; jeg venter med det Første at see Tjenesten sat til Licitation. Literaturens Mark er aldeles øde, men derfor kan den jo gjerne gjemme Frøkorn, som senere spire; dette har De jo ogsaa hentydet til i Deres lille Digt. Med vor Politik staaer det endnu paa det samme uvisse Standpunkt m. H. til Slesvig, om Afstemning eller ikke. Keiser Napoleons Ubegribelighed i Forholdet til Preussen er Dagens Æmne....

Naa'ndash;jeg haaber, at dette Brev nu træffer Dem i god Behold efter veloverstaaet Reise over en Deel af Verdenshavet; det er dog morsomt ogsaa at have gjort dette med.

Jette og Børnene hilse.

Deres

E. Collin.

Jeg har idag atter betalt 500 fr. for Dem.

Kbhvn 22 August 1866.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost