Kjære Ven!
Bordeaux den 26 August 1866.
I forrige Uge, saasnart Dampskibet fra Rio Janeiro indtraf i Lissabon, gik jeg ombord og begyndte min Hjemreise. Det første Døgn havde vi høi Sø ude paa Atlanterhavet, men hvilken Storhed, hvilken Pragt! Bølgerne havde en phosphorisk Glands, det var som bares Fartøiet over et Ildhav. Da vi kom under Cap Finisterre blev det stille Veir; hele den spanske Sø laae som et sagte svulmende Klæde. I Fredagsaftes kom jeg til Bordeaux hvor mine mange Venner kappes om at gjøre mig Opholdet behageligt; imidlertid reiser jeg overmorgen nordpaa, og om Gud vil er jeg om ikke mange Dage i Danmark. Jeg glæder mig særdeles dertil.
Hils vore fælles Venner.
Deres hengivne
H. C. Andersen
Bordeaux den 26 August 1866.
Kjære Ven!
I forrige Uge, saasnart Dampskibet fra Rio Janeiro indtraf i Lissabon gik jeg ombord og begyndte min Hjemreise. Det første Døgn havde vi høi Sø ude paa Atlanterhavet, men hvilken Storhed, hvilken Pragt; Bølgerne havde en phosphorisk Glands, det var som bares Fartøiet hen over et Ildhav; Da vi kom under Cap Finisterre blev det stille Veir og hele den spanske Sø laae som et sagte svulmende Klæde; i Fredags Aftes kom jeg til Bordeaux hvor mine mange Venner kappes om at [overstr: jeg] gjøre mig Opholdet behageligt, imidlertid reiser jeg overmorgen nordpaa, og om Gud vil er jeg allerede om 12 a 14 Dage i Danmark. Jeg glæder / mig til Hjemkomsten, glæder mig til at samles med mine mange Kjære.
Hils vore fælles Venner.
Deres hengivne
H. C. Andersen
Bordeaux den 26 August 1866.
Kjære Ven!
I forrige Uge, saasnart Dampskibet fra Rio Janeiro indtraf i Lissabon, gik jeg ombord og begyndte min Hjemreise. Det første Døgn havde vi høi Sø ude paa Atlanterhavet, men hvilken Storhed, hvilken Pragt; Bølgerne havde en phosphorisk Glands, det var som bares Fartøiet over et Ildhav. Da vi kom under Cap Finisterre blev det stille Veir; hele / den spanske Sø laae som et sagte svulmende Klæde. I Fredagsaftes kom jeg til Bordeaux hvor mine mange Venner kappes om at gjøre mig Opholdet behageligt; imidlertid reiser jeg overmorgen nordpaa, og om Gud vil er jeg om ikke mange Dage i Danmark. Jeg glæder særdeles dertil. Hils vore fælles Venner.
Deres hengivne
H. C. Andersen
