H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Asger Hamerik/Hammerich 12. september 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. september 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Asger Hamerik/Hammerich
Sprog: dansk.

"Rolighed" ved Kjøbenhavn den 12 September 1866.

Kjære Hr Hammerik!

Det er nu snart en Maaned siden jeg forlod Portugal; hver Dag ventede jeg en lille Skrivelse fra Dem, men der kom ingen, jeg begyndte da at troe, De havde forladt Paris, hvor man sagde at Koleraen var meget stærk. Jeg tog fra Lissabon den 14 August; paa det store Dampskib Navarro, der kom fra Rio gik jeg ud paa det atlantiske Ocean; der var høi Sø, i det første Døgn, og jeg var naturligviis søesyg, men Havet i hele sin Storhed, Bølgerne væltede jo mod os oppe fra Grønlands Kyst, var en mageløs Herlighed, de lyste som var det Søer af Phosphor, det var som om Fartøiet løftedes af Ildbølger. Da vi kom ud paa den spanske Sø, den jeg havde meget Frygt for blev det et [overstr: mageløs] ganske deiligt Veir, Havet var som et Speil og blev saaledes i de to følgende Dage saa at det var en sand Fornøielses Fart paa et Dampskib, stort som var det et svømmende Hotel.

Jeg blev af Landsmænd og mine mange andre Venner paa det allerhjerteligste modtaget; har De i de Dage læst Aviser fra Bordeaux, da vil De i flere af disse have seet med hvilken Interesse og Velvillie jeg omtales. Jeg tænkte snarest at gaae til Paris, men mine Venner holdt paa mig og vistnok, for at holde mig fastere, bad de mig at opgive [overstr: et Ophold] Besøget i Paris hvor der var Kolera; jeg erfarede imidlertid senere at denne var saa ringe, at intet Menneske der talte mere om den. Jeg havde saaledes aldeles ingen Frygt, men mit Ophold i Bordeaux var allerede udvidet til 14 Dage, jeg fik Længsel efter Vennerne i Kjøbenhavn, jeg var for denne Gang mæt af Reise-Intryk, og tænkte som saa, i Foraaret kan jeg jo flyve til Paris, hjemme fra, saa har jeg mere Glæde deraf; jeg skrev hjem at jeg kom og fløi afsted; den Morgen jeg i Bordeaux steeg i Vognen for at kjøre til Banegaarden, bragte vor Konsul et Brev der var indtruffet, et Brev fra Paris, fra Dem, kjære Ven, men det havde reist en stor Omvei; været i Lissabon og nu, over Spanien, sendtes mig. Jeg saae da at De var i Paris, at vi ville mødes, men nu ver engang Flyve-Lysten faret i mig og jeg kom til Paris for kun eet Døgn at være der. Jeg boede i Grand Hotel oppe ved Rue de la Paix; det var et hundeVeir, Regnen strømmede ned, Boulevarden var en rød guul Velling, jeg tog ingen Steder hen ikke engang i legationen, saae Ingen og reiste nu i stor Fart over Köln, Hanover og Hamborg til min gamle Fødeby Odense hvor jeg i flere Aar ikke har været der læste jeg, i een af Aviserne, et Brudstykke af et Brev fra Paris, at man venter mig der paa det snareste. Havde jeg vist at flere end De, kjære Ven, De og vor fortræffelige Frölich, glædede sig til at samles med mig, da var jeg tilvisse dog blevet nogle Dage. Senere har jeg her hjemme hørt at min Ven Lieutnant Kock, som jeg troede at være i Toulon ogsaa var i Paris, ja at han paa Orleans Banegaard har søgt mig; det er mig bedrøveligt, men nu er det skeet, jeg trængte til Ro for at bestille Noget; det aander og sprudler i mine Tanker og nu vil jeg glæde mig til, bag den mørke Vinter, et tidligt Foraar hvor jeg da, om Gud vil, samles med Dem i den store Verdensby; hils paa det hjerteligste Landsmænd og vore norske og franske Venner. Skriv mig nu snart til men ikke over Lissabon. Jeg har det udmærket og boer i Øieblikket paa Landet hos Grosserer Melchiors, her fra flyver jeg til Basnsæs og Holsteinborg for i Eensomhed at fuldføre en Digting.

Deres Ven

H. C. Andersen

Efterskrift

Efter at Brevet var sluttet havde jeg igaar den Glæde at være sammen med Deres elskværdige Søster; hvor er hun dog smuk! jeg fortalte at jeg havde skrevet, men lovede at aabne Brevet for at tilføie hendes Hilsen. Vær nu sund og glad! Gud styrke Deres Dygtighed og holde Dem oppe naar Søerne komme og De maa erfare det sand Kunstner gjøre! - Jeg seer af Aviserne at den 3die September er i Hamborg Koleraen paa sit Høidepunkt, over 100 døde; og netop den Dag og den efterfølgende var jeg just i Hamburg, men jeg vidste ikke hvor slemt det var og sporede derfor ingen Ulempe. Seer De Grev Moltke, ligesom ogsaa Landsmand Frølich til hvem jeg snart skriver da hils fra Deres Ven

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm