554. Til Henriette Collin.
»Rolighed« den 15 Sept: 1866.
Kjære Fru Collin!
Det var en smuk Middag for mig forleden, her paa Rolighed, den havde været det endnu mere om De og Jonas havde været med. Særdeles længes jeg efter at tale med Dem begge to, men særligt nu at see Dem, kjære Fru Collin. Det var min Plan imorgen, Søndag, at komme til Hellebek; men jeg er bedet om endelig at blive her i Huset, da der komme nogle af Huusvennerne som saa gjerne ønske at samles med mig; jeg maa da, indseer De, blive. Nu vilde jeg Mandag kjøre til Helsingør, men netop da skal Professor Scharling begraves; De veed min Ulyst til at følge Liig, men her, da Ørsteds Familie veed at jeg er i Byen, vilde man maaskee lægge nogen Vægt paa om jeg tog bort og ikke fulgte, altsaa er ogsaa Mandag optaget. De kommer ind paa Tirsdag, sagde Deres Mand, er det vist? Da sees vi i Byen Onsdag, men er det ikke vist, da lad mig til Mandag-Eftermiddag vide det, thi kaldes jeg ikke til Kongen og det er nogenlunde Veir, da vilde jeg paa Tirsdag kjøre til Hellebek, tale med Dem og see »Eduards Kilde«, som jeg er meget nysgjærrig efter at see og »smage«. Deiligt var det imidlertid om De virkeligt fløttede ind paa Tirsdag, jeg bliver her hele naeste Uge. Jeg har besøgt Frøken Hallager, det er to ganske nætte Værelser; men hun forlanger 20 Rdlr for disse uden Meubler, jeg havde, paa anden Sal, tre Værelser meubelerede for samme Priis hos Fru Anholm. Jeg har derfor endnu ikke sluttet Accord, men har nok Lyst at fløtte ind, men mere end 25 Rdlr, godt meubeleret synes jeg dog ikke det er Værd at give; jeg har en Skræk for at kjøbe selv Seng og Meubler, tænk hvormeget jeg da har at fløtte naar jeg en Gang vil ud at aande »Verdens Luft«. Jeg vil nok tale med Dem om Huus Arangementet, dersom Frøken Hallager vil vente saalænge. Jeg har faaet et Brev fra Odense; mine Venner der ville, i det Huus de antage for mit Fødehuus nu lade indmure en Steen hvorpaa bliver at læse at jeg er født620 der; det er meget venligt, men jeg621 synes dog det er bedst at udsætte det til efter min Død. Fra Luzia Scavenius fik jeg iaftes Brev hvori hun mælder mig sin Forlovelse med Lieutenant Carstenskjold til Borreby; De husker ham: Helten ved Dyppel, der stod der med Lieutenant Ancker. Hils Deres Mand og Louise! beed Jonas besøge mig paa Rolighed, han kan jo tage sin Middag der en Dag naar han ikke har andet Sted.–Hils Kildent og glæd mig snarest med et lille Epistel.
Deres hengivne
H. C. Andersen.
