Dato: 16. september 1866
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

555. Fra Henriette Collin.

Aalsgaard Søndag [16/9 1866]

Kjere Andersen Tak forBrevet og Tak fordi De har Lyst til at komme herud'ndash;hvis Veiret er godt vil jeg vænte Dem paa Tirsdag. Onsdag er Edvard i Byen, Torsdag pakker jeg ind og Fredag flytte vi'ndash;Om Gud vil'ndash;ind og dertil glæder jeg mig, dog med noget blandet Følelse, da Na­turen endnu er saa deilig og saa grøn herude, men Huset er kun til godt Veier og jeg er bange for Følgerne af megen Træks om er uundgaaelig i en Bygning som denne der synes ligefrem at være bygget til Menneskeslæg­tens Ødelæggelse.

Jeg glæder mig meget til at see Dem og tale med Dem kjere Andersen og jeg synes det er noget tidligt De begynder at tale om den Tid De atter skal ud og trække »Verdensluft«–Jeg synes vi vare enige om at nu skulle De begynde at føle Dem som »en ældre Mand« men dertil mærker jeg endnu intet og det er de samme Sommerfugle Manere og den samme Storketale som altid!–

–For ikke at skrive622 mig hidsig saa at jeg bliver ubehagelig vil jeg slutte med et hjerteligt Levvel fra

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost