Dato: 16. september 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Henrik (Henni) Koch
Sprog: dansk.

"Rolighed" ved Kalkbrænderiet den 16 Sept 1866.

Kjære Ven!

Deres Brev modtog jeg medens jeg endnu var i Cintra; inderlig Tak derfor. Jeg var da hos Jose, der glæder sig, ligesom hele Familien O Neill til engang at see Dem. Det er isandhed som om alle Landes Deilig­hed samlede sig paa een lille Plet; Cintra frembyder Partier der minde om de tropiske Lande, og saa har den tillige dansk Natur, Hylden blomst­rer, den store røde Kløver og de smukke Forglemmigei trives; her er Sverrigs Birketræer, og Brockens vilde Klippeblokke; her er mauriske Ka­steller og Ridderborge som ved Donau og Rhinen. Deres Brev især be­styrkede og opmuntrede mig til at gaae tilsøes; den første Deel af Rei­sen hjem; rigtignok undte De mig "en Storm", den kunde jeg dog ikke samle Mod nok til. Det store franske Dampskib Navarro, blev ven­tet den ellevte August til Lissabon, men haardt Veir satte det tilbage, det indtraf først den 14de, og gik saa nogle Timer derefter til Bordeaux. Jeg ventede i Lissabon i fire Dage paa det; var ganske ene i den store Stad i et Hotel og havde 32 Graders Varme i Skyggen. I det første Døgn havde vi høi Sø paa det Atlantiske Ocean, og jeg var søsyg og ængstelig, men da jeg om Natten saae de store phosphorskinnende Bøl­ger, blev jeg ganske overvældet ved Skuet af denne Deilighed og Stor­hed; det var mageløst herligt og jeg fortrød ikke at jeg var derude. Saa­snart vi kom forbi Cap Finisterre og ind i "spanske Sø", blev det alde­les stille og de to sidste Døgn var en Fornøielses-Reise paa det store Far­tøi, som er et heelt svømmende Hotel. I Bordeaux fik jeg af mine mange Venner der, den meest hjertelige Modtagelse og har De fra de Dage seet Aviserne fra Bordeaux vil De vide hvor varmt og smigrende min An­komst og mit Ophold der blev anmældt. Man vilde jeg skulde blive en Maaned og for at holde mig ved min svageste Side, fortalte man at der var stærk Kolera i Paris; jeg søgte imidlertid Oplysning og denne ned­satte betydeligt Døds Antallet, imidlertid blev jeg 14 Dage i Bordeaux, fik nu lidt Længsel efter at see kjøbenhavnske Venner og da jeg betviv­lede at finde mange Bekjendter i Paris, reiste jeg lige igjennem Byen; det vil sige jeg blev der et Døgn og boede i Grand Hotel oppe ved Rue de la paix. Jeg drev lidt om den ene Aften, men saae ikke et bekjendt Ansigt, mindst anede jeg, kjære Ven, at De var der, og endnu mindre, hvad De­res Moder nu har fortalt mig, at De .har været saa trofast og god at ville modtage mig paa Jernbanen, at De altsaa har søgt Orleans Banen den jeg kom paa, med Eftermiddagstoget Torsdag den 30 August. Over Koln og Hanover naaede jeg Hamborg hvor jeg blev paa tredie Dag, alene for at faae vasket; nu seer jeg af A viserne at jeg netop har været der i den allerværste Kolera Tid. Jeg kom 3die September og den Dag døde over 100 Mennesker; men jeg vidste det ikke, og følte ingen Ulem­pe. Deres Moder og Broder Peder med Familie har jeg seet og talt med, de saae alle glade og raske ud. Jeg boer for Øiehlikket paa "Rolighed" hos Groserer Melchior og har det som en Prinds; om otte Dage vil jeg til Basnæs og i October fløtter jeg til Byen; her er temmelig koldt og ideligt Regn; jeg gad gjerne være en Dag og Aften med Dem i Paris; nu kommer jeg der da ikke før maaskee til Foraaret. - Seer De Grev Moltke Hvitfeldt da hils ham, ligesaa vor Landsmand Frøhlich til hvem jeg nu snarest skriver. Frøken Luzie Scavenius paa Basnæs er blevet forlovet med Artilleri-Lieutenant Carstenskjold til Borreby, der med Ancker var saa flink paa Dyppelskandsen.

Glæd mig med et Brev! Deres hjerteligst hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus