Dato: 28. maj 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh. den 28 Mai 1838.

Sommeren holder sit Indtog trukket af Dov[e]ndyr, og Skildpader skyde bag paa, ak, det seer sørgeligt ud! og jeg som er en Soltilbeder, jeg som griber efter en varm Straale, som Planten gjør det, føler dobbelt Sommerens podagristiske Fremskriden. Den anden Juni venter De mig! Jo pyt! troer De, at jeg vil overnatte paa Sprogø, jeg har faaet Kjedsommelighed nok af Herts's "Sprogø", til at jeg ikke skulde undgaae det Virkelige og man kan vente sig Alt af dette Foraar. Alvorligt talt kommer jeg slet ikke fra Byen i Juni, ikke engang til Nysø, som dog er en Springvei hvor De maaskee veed, at Baronesse Stampe venter mig. Sommerforestillingerne maae jeg overvære, især da et Stykke, jeg har givet dansk Sprog og Klæder til, skal optræde og jeg selv maa sætte det i Scene, arangere Decorations og Forvandlings Væsenet; i Juli eller sidst i Juni gaaer jeg maaske 3 a 4 Dage over til Baron Kojets105i Skaane, derfra ud til Nysø, hvor jeg kun bliver 8 Dage; med Dampskibet fra Vordingborg har jeg tænkt paa at reise til Svendborg og herfra til Odense, hvor De og Deres jo nok vil have mig en 8 a 10 Dage106 - Nu gad jeg vist hvorledes De opfatter mig iaar, hvert Aar er jeg jo forskjellig? Dem vil jeg finde som ifjor, søsterlig venlig, lidt sarkastisk men med en blød Braad, af de der sætte i Lune men ei i Vrede. De skriver at jeg vil finde Dem ældre ! jo vist! jo den Dag De nedskrev de Linier var De ældre, Humeuret gjorte Dem dertil; men nu er der Solskin igjen? Ikke sandt? Ja det Solskin, saavel udenfor, som indeni, er den himmelske Mana. Tak for Meddelelsen om Novellen107 ; Ingen kan tage mer hjertelig Deel deri end jeg, ingen skal læse den med kjærligere Sind end jeg; endnu kjender jeg den ikke, derfor kan jeg saa rolig udtale mig om den, skjøndt det er noksaa naivt at gjøre det til Forfatterinden, de Poeter ere et irritabile genus! Jeg er ængstelig for Characteertegningen, thi De har jo ikke tumlet Dem i det vildtbevægelige Liv; jeg er uvis om Deres Opfindelses Evne til at skabe nye Situationer! jeg forlanger noget mere end Almindeligt af Dem og er verkelig derfor i en Spænding; i Tilfælde af at den ei kom ud i Norge, maa jeg da læse Manuskriptet, ærligt skal jeg sige Dem Indtrykket og er det, hvad jeg haaber godt, da kunne vi vel faae Reitzel til at forlægge den, skjøndt han giver daarligt Honorar. Dette Ord, Honorar, leder min Tanke paa den indleverede Ansøgning for mig108 ; jeg har meget Haab, men tal ikke derom, saavidt jeg veed er jeg indstillet til at erholde aarlig, det samme som Herts har faaet, nemlig 400 Rdlr. Kongen er godt stemt, Ministeren Moltke hilser mig venligt paa Gaden og siger mig imellem, naar vi tales ved, Behageligheder, Collin er den tredie Mand, der kan her sige et Ord, altsaa – men jeg veed endnu intet, uden – et godt Haab, men naar jeg selv har det, saa hører man Lykkevognen rasle. Lykkens Kalosker ere jo desuden mine, de ere et godt Omen; pas paa, næste Aar dandser jeg Cachucha i Valenzia eller seiler ned af Donau til Tyrken, eller om Reisen kun skal være kort raaber mit "voila ! c'est moi ! " til Vendome Søilen. Ligge i Graven og traktere Ormene er jo ogsaa en Muelighed, men "det var ækelt !" – To Gange har jeg nu hørt Operaen "Jødinden ", det er den bedst udstyrede Opera vi have. I første Act er det halve af Theatrets Gulv hævet, hvilket gjør god Virkning, Processionen bestaaer af 150 Mennesker foruden de, der see paa den; men bedre end al Udstyren er Fremstillingen, Jomfru Lichtenstein er ganske fortræffelig, hun er smuk, spiller godt og synger deiligt; hendes Stemme er anderledes smuk end Zrzas; der har aldrig været større Jubel i Theatret over nogen Debutantinde, som over hende. Fortæl det til Thomsens og siig at ikke et Ord i Dagen109 er, som det ellers tidt pleier, overdrevent. Hun er en sand Skat for vort Theater, men det skal ogsaa være forbausende, sige Vedkommende, hvorledes hun i de 13 Maaneder hun har været her, har udviklet Stemmen; da hun kom kjendte hun ikke ret en Node, og nu træder hun op i det største Opera?Partie. Det er forbausende hvor hun har virket ind paa sine to Medspillende Sahlertz og Schwartsen; anden Acts Finale, hvor de tre synge, henrev Alle og jeg troede at være i Paris; de spillede alle tre, og sang saa Taarene stod mig i Øinene; Publicum selv blev som elektriserede, de bleve alle Sydboer, Tonernes hellig Aand kom over dem og man hørte de havde Tungemaal. Rimeligviis bliver Jomf: Lichtensteins næste Rolle, Grisis Parti i Gli puritani af Bellini110 , men det er desværre ikke før i næste Saison. Paa Fredag begynder Sommerforestillingerne med et Drama efter det franske: Maria111 og et russisk Divertissement af Bournonville112 ; næste Forestilling bliver "Kean"113 . Den tredie Aften igjen Maria , den fjerde igjen Kean; den 5te: Alpekongen og Menneskefjenden114 ; den 6te En Ødeland, og saa fremdeles. – Mine Børne-Eventyr ere nu oversatte paa Tydsk, de begynde der med "Tommelise" og slutte med "Lykkens Kalosker". Vieweg i Braunschweig er Forlægger, jeg har ikke andet derfor end – Æren, men den er ogsaa god. Vil De takke Deres Tante for det sidste aandfulde Brev, jeg forbauses meer og meer over den Idee?Fylde hun eier; jeg vil, om hun tillader det, lade det indrykke i Heibergs Perseus115 ; den spekulative Philosophie har vundet i hende en qvindelig Apostel, som Poesien har det i Betina116 . Den levende Brevvexling som nu er begyndt mellem Tanten og mig udgjør et Glandspunkt i mit Liv, gid hun som Vestalinde vaage over at Ilden aldrig slukkes. Jeg begriber ikke hvor hun faaer Tid til alle disse Breve; nei jeg begriber det ikke naar jeg betænker alle hendes utrolige Forretninger, først, Tanken om de mange Forretninger, dernæst Tanken om hvorledes de skulle blive udførte; nu Forstandsøvelserne med Christian, samt Lexiemøllens evige Kredsløb, saa Besøg hos Fru Guldbrand og flere, nu følge med Litteraturen, nu passe Køkkenet, saa tælle til Vadsk, saa gjøre Experimenter, og endelig demonstrere en eller anden Mening! Vil De neie for Tanten fra mig af ! – Hvorledes morer deres Søster Caroline sig? Smager Odense ovenpaa Castellet? Kjøbenhavn har hun jo ikke været i. Hvorledes gaaer det Carl Bagger og hans Kone? Hvad siger Frøken von Schleppegrell? Hvorledes staaer det til i Bispegaarden. Siig mig dog, hvo der har kjøbt Tolderlun117? Hvad Versene paa Træerne angaae, da maa Eierne for mig gjerne beholde dem, jeg har ikkc noget derimod118 . Nu er De nok saa elskværdig, snart at skrive mig til igjen; thi vel er Deres Breve ikke saa ophøiede, som Tantens, men der er dog noget i dem, som hun ikke har. Ak de velsignede Tante Breve !

Med broderlig Hengivenhed

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus