Dato: 7. oktober 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

558. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjelskjør den 7 October 1866.

Kjære Fru Collin!

Tak for Brevet jeg modtog iaftes og tak for al den Uleilighed De paa­tager Dem for min Skyld, De er rigtignok velsignet og god, næsten kunde jeg have Lyst til her at nedskrive Frøken Fibigers: Tilegnelses Ord; jeg husker paa disse, det er kun for et Øieblik siden jeg læste samme623 i Bogen paa Fru Scavenii Bord.–Det var egenlig et Forretningsbrev De forundte mig, jeg kommer her med eet i samme Stiil. De har seet paa mine nye Værelser og finder disse »standsmæssige«, nu seer jeg hvor høit De sætter mig: »i tredie Etage«. Skade at jeg kun faaer de to smaa Værelser, men Udsigten er god, og naar man har gode Udsigter med nogle Minutters Morgensol maa man vaere taknemlig!–De har Ret i at en Secretair vil tage sig bedre ud end en Komode, den sidste har mig noget »pigeagtigt«, Secretairen er mere mandig. Altsaa er jeg nu saa vidt at jeg holder Secre­tair, men glem derfor ikke Klædeskabet. Jeg kommer ikke til Byen før efter den 20de, nærmere skal jeg sige Dagen og ønsker da, at mit Tøi hos Fru Kock, ved et paalidelig Bud, der kan leie en lille Haand-Fløtte Karre og en Medhjælper og saaledes bringe mine Sager afsted, maa være sat hen i de standsmæssige Værelser. Vil min Huusfrøken da have slaaet det større Gulvteppe fast i Salonen og sat de Meubler der ere nødvendige thi jeg har kun en Leenstol, som jeg aldrig sidder i. Den lille Reol kommer paa samme Sted, hvorimod den større anbringes i Soveværelset, maaskee Vis a vis Vinduet og alle de løse Bøger stilles som de bedst kunne i Reolerne, for ikke at ligge paa Gulvet, der mener jeg det løse Gulvtæppe kan ligge og de flere Kufferter og Kasser henstilles, det er ikke værd at de sættes paa Brændekammeret før de ere tømte. Det er sandt, da vi nu ere paa Brænde­kammeret, tør jeg da komme med et Spørgsmaal? Vil det være betids nok at vente med at kjøbe Brænde til jeg kommer eller synes De at jeg skulde lade Frøkenen kjøbe mig en Favn god tør Bøgebrænde, (saves, hugges og bringes op paa Loftet maa den) og De faaer hos Deres Mand Penge til forud at betale Frøkenen. Jeg beder ogsaa at hun netop den 20de maa erholde de 25 Rdlr Huusleie for Maaneden. Men nu igjen til Huus Aran­gementet; Skilderierne blive alle stillede paa Gulvet op til en Væg indtil jeg kan selv hænge dem op; det lille Skraabræt i Vindueskrogen for Göthe­-Schiller Statuen ønskes opslaaet i »Salonen«. Med Hensyn til Sengen, den »formalidide Seng«, som De, min Frue, har indført og som nu bestemt bliver min »Dødsseng«, den løber ideligt rundt i mit Hoved; De kan forstaae hvilken Hovedpine jeg da maa have. Jeg ligger næsten godt i alle Senge paa Reise; derimod mindre godt i Senge der høre til Privatlivet og nu maa jo vist min egen Seng regnes her til. Paa Basnæs, hvor Alt er ellers godt, er min Seng (unter uns, tilgiv jeg taler Tydsk), aldrig ganske som jeg ønsker den624 og det som især generer er »den skraa Hoved-Madrasse«, jeg har i Nat ogsaa kastet den langt hen af Gulvet og beder derfor at De ogsaa vil kaste den bort, det vil sige afbestille samme, dersom det endnu lader sig gjøre, jeg kan heller, om det behøves, faae en anden lille Pude for den. Overdynen, (»den til Fødderne«) beder jeg om maa blive meget let, varm og saa lang som mueligt, thi det begynder jo at være forfærde­lig koldt.–

Mellem os'ndash;ja nu bliver De forfærdet!–jeg havde mere Lyst at reise ud i Verden, end at fløtte ind!–Jeg vil imidlertid nu for i Vinter være »den ældre Mand«, som De saa smukt har benævnet mig. Som den Ældre og Besindige har jeg nu ogsaa her paa Landet været saare flittig. De veed at jeg ude paa en Herregaard, hvor jeg ugeneert kan give mig hen til mig selv, bestiller mere i een Uge, end i Byen i en Maaned; jeg har saaledes nu fra min Dagbog samlet og nedskrevet hele Besøget ved Setubal, altsaa een Maaned af Reise-Opholdet i Portugal. Jeg har dernæst, næsten fuld­endt Historien om Portnerens Søns, den jeg begyndte paa ved Penieros. jeg haaber De vil synes om den. Paa Holsteenborg, hvor jeg slet ikke fik Grevinden at see, da hun maatte ligge tilsengs, og hvor Greven i et Par­ Dage maatte tage til Byen, netop paa en Tid hvor Fru Scavenius ogsaa var borte fra Basnæs, levede jeg meest i Haven og paa mine to hyggelige Stuer, hvor jeg næsten skrev hele Dagen, dette vil blive det samme om­trent paa Basnæs og saa trækker jeg igjen Luft naar jeg kommer til Kjøbenhavn. Igaar var det Fru Scavenii Fødselsdag, her var Familien fra Borre­by, jeg saae de unge Forlovede og de synes meget lykkelige. Brylluppet bliv[er] til Sommeren, Luzia medbringer aarligt 8000 Rdlr, de ville kunne leve meget »standsmæssig«. Otto skal være Student iaar og bliver myn­dig i det næste Aar, da overtager han Basnæs og Fru Scavenius vil tilbringe den længste Tid i Kjøbenhavn. Veiret herude er endnu smukt, men koldt; jeg fryser og det vækker Længsel efter »de varme Lande!«–Om Forla­delse! Paa Løverdag have vi stor Jagt, jeg er med til at spise Dyret, men ikke til at skyde det! Hils Deres Mand, Louise og Jonas.–Theodor har det vel godt; send ogsaa ham og Deres Broder med Familie min varme Hilsen og da De selv er den, som Frøken Fibiger benævner saa rigtig, saa vil De vise Deres »Elskelighed« i ret snart at glæde mig med et Brev, der groer lidt ud over den fortræffelige, nyttige Forretnings Stiil, ind i »den venskabelige Skrivelse«, med lidt Nyheds Blomster og godt Humeurs Convolvoli!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost