Dato: 21. oktober 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

564. Til Henriette Collin.

Holsteinborg den 21 October 1866.

Kjære Fru Collin! ­

Alt hvad De gjør for mig er fortræffeligt, det er betænkt til mit Vel, min Oekonomi, min Velværen i det nytorvelige Hjem; jeg er taknemlig i høie­ste Grad, jeg har Intet at bede om eller ønske anderledes; gjør i Alt som De vil! Jeg vilde være et Skarn om jeg sagde andet.

Igaar forlod jeg Basnæs, hvor man saa gjerne havde beholdt mig længer, hvor man i høi Grad ogsaa pleiede og hyggede om mig; det havde Alt været deiligt havde vi ikke de to sidste Dage havdt Besøg af den gamle Kammerherre Scavenius, han er der endnu i Forretninger, som Formyn­der! hvor hans Nærværelse forstener Alt, hvor er han fornem og bevidst.

Mig siger de han holder af, han gav mig ogsaa Haand til Afsked, slattet629 Haand; Konger og Prindser trykke630 anderledes fast, kunde jeg have sagt ham, men jeg sagde det ikke, jeg gad ikke. Paa Veien til Holsteinborg igaar, kom hele Husets Ungdom mig imøde tilvogns og til Hest, selv den lille sexaars Elisabeth var til Hest, de kastede Blomster ind i min Vogn og da jeg kom paa Gaarden, vaiede ved Døren to Danebrogs Vimpler, den unge og den gamle Grevinde kom ud at tage mod mig og jeg er igjen i mine to hyggelige Stuer tæt op til Kirken, hvor Orgelet i dette Øieblik bruser ind til mig. De kan ikke tro hvor opmærksomme og gode man er imod mig, var jeg et Grevebarn af Slægten jeg kunde ikke behandles bedre og naturligviis er Folkene, som Herskabet. Jeg tænker tidt, meest i gode Dage, hvor mageløs meget Godt der forundes mig fremfor Tusinder, og De kan tro jeg bliver ydmyg og skamfuld. Jeg bliver slet ikke fordærvet ved det meget Gode! det troer De heller ikke, thi ellers vilde De jo vide at De selv i fuldt Maal bidrog der til. Deres to Breve, fra Torsdag og Fredag fik jeg iaftes; jeg skal svare strax! der er ikke andet at svare, »gjør i Alt som De631 selv vil!« jeg bliver her paa Holsteinborg til Fredag-Morgen, reiser saa til Sorø hvor Fru Ingemann venter mig; hun kan nu see og er glad derover! der kan jeg ikke blive kortere end Fredag og Løverdag, jeg indtræffer altsaa, om Gud vil, Søndag, med Morgen eller Middagstoget; vil De underrette Frøken Hallager derom. Sine Penge har hun jo faaet; ogsaa for Brænden, eller har De besørget den? Vil De da lade Deres Ge­mal udbetale samme, ligesom hvad der er gaaet med ved Flytningen. Jonas fik jeg et rart Brev fra, det har glædet mig meget og jeg skriver et Par Ord til ham som jeg her lægger ved. Igaar sluttedejeg en ny lille Historie »Moster«. Den er morsom. Idag skriver jeg vist ned et Eventyr »Ædel­stenen i Frøens Hoved«, jeg har i mit Hoved baaret dette Eventyr, der ikke er nogen Ædelsteen, fra jeg gik i Alkantaredalen og ved Setubal. Det meeste af Reisen er nu ogsaa paa Papiret, men skal jo skrives om, beaandes og poleres; saa at De vil see at Landlivet herude har aldeles været Arbeids­tid, som den aldrig er det i Kjøbenhavn. Jeg behøver egenlig for at digte: et »stort Hjem med Mad og Kakkelovns Varme«, jeg er født »i det Smaa«, for at leve »i det Store«. Derfor er det at jeg stadigt venter den store Lod i Lotteriet.632Hils Deres Mand og Louise; har De sagt hende at Georg Sand skriver ogsaa paa Frøken Collins Maade, den jeg ikke gaaer nok forover til at kunne efterligne og saa er min Skrift mere tydelig, spørg Louise!

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost