H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 9. juni 1838

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. juni 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 9de Juni [1838]

Den 2den Juni bragte mig dog noget Godt, Deres broderlige, venlige Linier! Brevet var sendt hen efter Indleveringstiden saa jeg fik det først forrige Lørdag med Deligencen istædet for at det var tiltænkt mig om Onsdagen. Da jeg sidst tilskrev Dem, huskede jeg ikke paa Sommerforestillingerne, ikke paa Storfyrstens Ankomst til Kjøbh. Og paa de Festligheder den sandsynligviis medfører119 , jeg tænkte derimod paa at Odense maaskee vilde være lidt mindre stille og eensformig i Pintsedagene end ellers, og foreslog Dem derfor saa snart at glæde os med Deres Besøg; jeg var syg, havde længe været det, og naar det er Tilfældet, længes jeg altid meest efter at see mine Venner, for at jeg, om jeg skulde døe ret kunde medtage en klar Erindring om dem ! – Dagen efter blev Moder angreben af en slem Gigtfeber, der dog nu Gudskeelov igjen er hævet, saa hun det meste af Dagen kan sidde oppe. Moder og Datter vente Begge som De paa nogle Soelstraaler for at begynde et nyt Liv; hvor dog den Kulde er forknyttende; men – nu har jeg nok klynket nok for Dem, lad os nu tale om andre Ting ! – Hvor jeg glæder mig over den lysere Udsigt der begynder at aabne sig for Dem, det er dog en stor Beroligelse at vide sin Fremtid nogenlunde sikkret, jeg veed jo nok at De gjør større Fordringer til Livet, og dog er jo ikke vore Ønskers Opfyldelse, men den Kraft hvormed vi resignerer paa dem den eneste sande Lykke i Verden; først naar det er opnaaet kjende vi ret hvad vi attraaede og hvor lidet svarer det da somoftest til Forventningen ! Gid jeg kunde skyde bag paa den raslende Lykkesvogn, hvad den bringer vil oplive Deres Humeur, ikke ængste det som en stor uventet Lykke. Skeer det kan De dog oftere tilfredsstille Deres Yndlingstilbøjelighed, Reiselysten. Næste Aar til Paris, o, De glæder Dem vist alt i Tankerne dertil ! Til Valenzia, til Tyrkiet, det er saa grumme langt. De vil dandse Cachucha med Spanierne, Herre Gud De har jo aldrig dandset før, hvorfor vil De nu lære det paa Deres gamle Dage? Om Forladelse! – Hos Tyrken, hu! Troe mig min Ven: "Ned til Danmark," vil dog Hjertet før De troer!" Ligge i Graven og trakt – nej, jeg kan ikke fuldende dette smertelige og hæslige Billede, hvor kan De give mig et saadant. De maae leve og være lykkelig, og det vil De ogsaa min gode Broder Andersen, jeg har en Forudfølelse deraf! – Det kan jo blive to behagelige Udflugter til Skaane og Nyssøe. Baronesse Stampe kom som ugivt undertiden til os120 , og Bedsteforældrene, jeg var Barn dengang, da hun for et Par Aar siden var paa Besøg hos Schønheyders var hun nogle Timer i Tolderlund, hvor jeg saae hende; men flygtigt, hun skal være meget underholdene. Svendborg og Odense har De først tænkt at gjæste i Juli, at De hos os Alle er inderlig velkommen paa hvad Tid De end kommer, behøver jeg vist ikke at tilføje, selv om den Forandring De i flere af Deres Breve omtaler der er foregaaet med Dem var nok saa stoer. Jeg troer at De for mig altid vil være den gamle Andersen, godmodig og bitter, veemodig og livlig, underholdene og rastløs, alt efter Omstændighederne ! De hører jeg er aaben! – Hvad skulde være forandret hos Dem? Deres smaae Egenheder ere for indgroede til at de kunne aflægges, hører for meget med til Deres Ejendommelighed, til at man ikke vilde savne dem om de gik bort, eller rettere, om der sættes andre istedet, og for Grunden hvorpaa alt dette er bygget har jeg for megen Agtelse og Godhed, til at troe den nogen Forandring underkastet. De venter ogsaa at finde mig uforandret, i det Indre vistnok, over mit Ydre har dette Foraar derimod udøvet en Magt som jeg ikke kan udslette det er ikke mit Humeur, der gjør mig ældre, det er mit svage Physiske !

Tak for hvad De skriver om min – Novvelle – kalder De den jo? O, De er god imod mig og jeg skjønner derpaa! De spørger om Situationerne i den, jeg veed det ikke, men jeg troer der er slet ingen! Hvad Characteerskildringerne angaae, saa bilder jeg mig ind, at Damerne deri ikke ere fortegnede, om Herrene ere rigtigt skildrede kan jeg ikke sige, jeg kjender i Virkeligheden ikke en eneste saa nøje, at jeg turde beskrive ham, med mindre det skulde være min egen kjære gamle Fader; med min gode Villie har jeg ingen Portraiter fremstillet, skulde der alligevel have indsnegen sig enkelte, saa – ja saa maae "Zombien have gjort det!" Tante Anna selv har maaskee nogle Træk af det Billede jeg danner mig af Fr. Lessøe! Ingen af Damerne ligner mig selv. Hvad Udgivelsen angaaer vilde jeg ikke gaae i nogen Spending, naar min egen modstridende Følelse var bekjæmpet, nu jeg veed at min Familie De og Fr Lessøe ikke ringeagte mig for dette Skridt. Bliver mit Manuscript nogensinde trykt, recenseret bliver det vist aldrig, det er det for ubetydeligt til, og skulde det mod al Formodning skee, troer jeg ikke at det vil gaae mig nær om det blev nedrevet af en Fremmed, naar det blot maa behage de Mennesker jeg holder af, det ønsker jeg inderligt; men De maae desuagtet give mig Sandhed ! Ubetydeligt er det Hele det føler jeg nok, De siger at De venter Dem noget mere end almindeligt af mig; hvor kan De egentlig det gode Andersen? – Jeg havde begyndt at skrive saa tæt, fordi De ret skulde have et langt Brev, men jeg føler nok paa den Anstrængelse disse Linier have kostet mig, at jeg maae opgive det til næste Gang, – til i Vinter ! Om Efteraaret skrive vi jo ikke til hinanden, og dette bliver formodentlig det sidste Brev fra mig inden vi sees, da De jo om kort Tid tager fra Byen! Hvem besøger De i Vordingborg? Kommer De slet ikke til Ingemanns? Maaskee paa Tilbageveien ! –

Søndag d:[ 10.]

Er Jødinden som De i hvert Brev, ja undertiden mere end eengang omtaler et nyt Stykke, eller er det det bekjendte: "Tempelherren og Jødinden" - Det fornøier mig meget for Jfr Lichtenstein at hun har gjort en saa særdeles Lykke, hun maae rigtignok have forbedret sig overordentlig siden jeg saae hende, hun spillede dengang aldeles uden Følelse, jeg troer hun sagde sine Repliquer rigtigt, men ganske efter gamle Mad. Beckers Instruction med dennes aldrende og stive Manerer, hendes Stemme var dengang overordentlig stærk; men skarp, og endskjøndt hun var smuk, var der undertiden et underligt enfoldigt Udtryk i hendes Ansigt som ikke klædte; men hun var jo ogsaa dengang ganske ung, jeg gad nok see hende nu, allene det at hun ikke er Copi af en bekjendt Original maae jo give hende Interesse ! Hendes Talestemme var engang haard og hendes Tydsk ikke smukt, men hun har jo hørt Dansk fra Barndommen af, og udtaler maaskee det smukkere. Det skal være en vakker, god Pige udenfor Scenen. Det er sandt vi have jo Begge en Aften været samlet med hende hos Bedstemor; men jeg mindes hende ikke ret! – Jeg har i denne Tid læst første og tredie Deel af Bolwers: " Maltravers ! "121 Den mellemste Tome undgik mig da jeg var et Par Dage i Marslev , alligevel har det jeg kjender af den interesseret mig særdeles, der er ikke mange Begivenheder; men megen Philosophie i den Bog; Helten er Skribent, naar De engang har ret god Tid saa læs den dog, og sig mig hvad De synes om den, jeg troer at meget i den vil finde Gjenklang hos Dem ! – I Deres sidste Brev har De været lidt slem mod Tanten, og dog maae jeg rigtignok tilstaae at deres Skildring var for sand til at jeg turde forelæse hende den. De maae ikke blive vred paa mig naar jeg siger Dem, at De dog har lidt Uret imod hende, De har engang railleret et Brev hun til Udlandet tilskrev Dem, fordi der var en geographisk Feil deri, det var ikke venligt kjære Andersen, det maatte krænke hende; hvem tænker sig en Rescensent i den man tilskriver et venskabeligt Brev? Undertiden naar hun kommer med sine rigtignok vidtløftige Sætninger, saa seer De gjerne til en anden Side (siger hun) som om De tænkte: "Det er ikke Umagen værd at høre efter hvad hun siger!" Jeg snakker hende af dermed, og forsikkrer at det vistnok ikke er Deres Mening; men – I Sommer vil De jo tage Deres Minespil lidt mere iagt ikke sandt? En Bøn har jeg endnu til Dem; kald ikke Christian Haabet, han svarer desværre ikke til dette Navn, det føler hun nok, endskjøndt hun naturligviis ikke tilstaaer det, hvilken Moder vilde vel det, det maae være hende smertelig nok at det er Tilfældet. Er De vred paa mig for hvad jeg her har yttret, jeg troer det ikke, det vilde gjøre mig ondt ! Tante A– er Dem ved Gud meget hengiven; men hun troer at De reent overseer hende, og er det saa underligt at det saarer hende. Hun er nu i Rolighed, hun har lovet mig at skrive saa jeg tænker De faaer snart Brev ! – De spørger mig hvordan Carl Bagger og hans Kone leve122 , jeg troer godt; men man seer dem aldrig, jeg sad i Vinter en Aften ved hende i Comedien, hun har et klogt Ansigt; men mig synes lidt bizart, det skal hun imidlertid ikke være, han besøger endnu bestandig Viinkjælderne skal iøvrigt være vakker i sit Hjem. Husker De en Pige der engang tjente Bedstemor og til hvis Ven De maatte skrive et rørende Digt, hun er nu hos Baggers, og har fortalt Tante A– at hendes Herskab lever: "Wie die Engel im Himmel", eller med hendes egne Ord: "holde af hinanden som jeg og min Rose Vennen". Hempels Avis som jeg ellers aldrig seer faldt mig en Aften i Bispegaarden i Hænderne, og jeg saae et lille Sidehug fra ham til Deres nye Bog123 , jeg troer ikke at det er af Carl Bagger det er bestemt en Witz Ganskelidtraaden selv har hemplet sammen, om han ikke har forskreven den fra Berlin, jeg gjenkjendte hans Skrivemaade. De maae hos ham undgjælde at Thomsen oftere fordeelagtigt har omtalt Dem, eller ogsaa er De Martyrer for Deres Bekjendtskab med og Besøg hos os. Vi og alle i Bispegaarden lo af Hempels daarlige Vittighed, det gjorde mig alligevel lidt ondt at den kom fra Fødebyen. Fra Ida Hansen kan jeg hilse Dem jeg talte hende igaar paa Revnen, hvor vore Vogne holdt ved Siden af hinanden, og hvor jeg var inviteret ud at fryse ! Idag er det da Gudskeelov Sommer igjen. Naar De seer min kjære Fr. Lessøe vil De da fortælle hende at Moder er i saa god Bedring, hun er saa god og deeltagende at det sikkert vil glæde hende at høre. Caroline fik Brev fra hende først i Ugen; men det blev strax sendt ud til Marslev hvor Line er, nu kan jeg først faae lidt at høre af det paa Tirsdag naar Søsteren og alle Oldenborgs komme herud til Skyttelauget124 , det er længe at vente. – De siger i Deres sidste Linier at jeg er lidt sarkastisk, det troer jeg virkelig ingen finder uden De. Forleden i Marslev kom Informatoren i Extase over noget, og holdt en lille Tale som han paastod at jeg havde hørt paa med et satirisk Smiil, jeg havde sadt i Tanker, og slet intet hørt, havde derfor ondt ved at forsvare mig, den søde Tante Jane blev ganske vred paa mine Vegne og beviiste med flere Grunde at jeg umulig kunde være satirisk. Ja De er nu ogsaa nydelig og giver min Feil en smuk Vending; men i Deres Tanker er den der dog, o, siig mig flere af de Feil De tillægger mig, jeg vil saa gjerne vide om de stemmer med de jeg selv føler jeg har; men De kjender mig ganske, skjøndt De rigtignok før har sagt det. Mon jeg kjender Dem - Undertiden troer jeg det, til andre Tider derimod slet ikke! – Tolderlund er solgt til Poul Jørgensen som er gift med en Jfr. Langhoff, stort mere ved jeg ikke om ham, det skal være en driftig, formuende Mand, jeg har ikke været derude iaar, o, jeg kommer der vist aldrig mere, det vil gjøre mig alt for ondt! – Gud hvor De vist bringer mange deilige Ting med herover? Begyndelsen til Mulaten. Stykket som skal gives til Sommerforestillingerne, Deres Biographi, Fr. Bremers Breve, Atterboms Epistel – Og – Deres samlede Digte,dem har De nu lovet i 3 Aar at lade mig læse, der er saa mange iblandt dem som jeg ikke kjender, her i Byen ere de ikke til at faae, naar jeg skal være ganske oprigtig saa gaaer det mig som Fruen i: Seer Eder i Speil125 med hendes Tobakspibe, netop det at det aldrig kan lykkes mig at faae dem at see, har opvakt en sand Evanysgjerrighed hos mig som jeg dog ellers ikke behærskes af. Husk at tage dem med gode Andersen gjør mig den Tjeneste jeg skal gjøre Dem tusende andre smaae derfor: reenskrive noget for Dem; tegne en lille Udsigt her fra Egnen hvilken De selv vil, stoppe deres Sokker lige saa nydeligt som de gamle Damer i Locle osv osv; men – tag den med ! – Ellers tror jeg ikke paa Deres Venskab, og vil aldrig mere være Deres Søster

Jette.

Ovenstaaende er jo rigtignok mit Spøg; men det er dog mit Alvor at jeg uhyre gjerne vil læse Bogen, det gaaer mig med den som det gaaer Dem med Tante Gustas Breve, De er slet ikke bedre end jeg! – Lev vel Alle hilse Dem ret meget – jeg meest ! –

.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost